Afgørelse

Krav om erstatning for negativt afkast på pensionsmidler omfattet af formueplejeaftale med middel risikovillighed

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for negativt afkast på kapitalpension omfattet af formueplejeaftale med middel risikovillighed.

Sagens omstændigheder

Klageren overførte medio 2005 sin kapitalpension på ca. 1,1 mio. kr. tilSparekassen Sjælland fra et andet pengeinstitut.

I brev af 13. maj 2005 foreslog sparekassen bl.a. følgende ændringer til klagerens hidtidige investeringsstrategi:

"…

*Kapitalpensionen er investeret efter en meget forsigtig strategi. 70-75% af formuen ligger som lavrisikopapirer. … Ifølge den lagte pensionsplan har I en investeringshorisont på langt over 15 år, hvilket betyder, at I sagtens kan krydre investeringen med lidt flere aktiebaserede foreninger og samtidig holde en lav investeringsrisiko. Jeg er meget enig i valget af brug af investeringsforeninger og anbefaler derfor, at I laver en investeringsaftale med sparekassen, hvor vi investerer midlerne efter en strategi, som jeg gerne hjælper jer med at lægge. Til orientering har vores forsigtige strategi på en tidshorisont 10 år det seneste år givet et afkast på 7,27%, mens den balancerede strategi (mellemrisiko) tilsvarende har givet et afkast på 8,88% det seneste år. Det er naturligvis ikke nogen garanti for det fremadrettede afkast, men det er umådeligt vigtigt, at man har den rette investeringshorisont, når strategien lægges. …"

Den 9. juni 2005 underskrev klageren en investeringsaftale med sparekassen om kapitalpensionen. Af aftalen fremgik, at klagerens investeringsprofil var "balanceret", og at investeringshorisonten var over 10 år. Af aftalen fremgik i øvrigt bl.a.:

"... sparekassen foretager investeringer i noterede og godkendte værdipapirer, når der på tilhørende konto indestår kr. 25.000,00, eller når sparekassen vurderer, at det er fordelagtigt at investere. Investeringerne foretages ud fra den af sparekassen anbefalede sammensætning for den af kunden valgte investeringsprofil.

…

Sparekassen fremsender løbende information om de stedfundne dispositioner i form af afregningsnotaer. …

…

Sparekassens placering af midlerne i værdipapirer sker for kundens regning og risiko i henhold til den valgte risikoprofil, og der er således ingen regresmulighed overfor sparekassen på dette grundlag.

...

Ethvert tab, herunder tab som følge af de af sparekassen foretagne investeringer, .... påtager sparekassen sig intet ansvar for, men bæres alene af undertegnede ..."

Sparekassen har fremlagt oversigt over sparekassens anbefalede porteføljesammensætning for den valgte, balancerede investeringsprofil i perioden fra den 1. januar 2005 til ultimo 2010.

Af beholdningsoversigt pr. 30. juni 2008 for klagerens depot fremgår:

Sparekassen har endvidere fremlagt investeringsoversigter sendt til klageren i perioden ultimo 2007 til ultimo 2010. Af oversigterne fremgik porteføljens afkast, sammensætning og værdi. Værdien af klagerens kapitalpension udgjorde 1.276.952,94 kr. pr. 30. december 2007, 1.186.857,40 kr. pr. 30. juni 2008, 940.886,63 kr. pr. 30. december 2008, 1.182.808 kr. pr. 30. december 2009 og 1.322.350 kr. pr. 30. december 2010.

Ved brev af 28. september 2009 rejste klageren indsigelse mod, at værdien af hans kapitalpensionsformue i løbet af 2008 var faldet med ca. 336.000 kr. Klageren anførte, at han var blevet påført et tab på minimum 250.000 kr. som følge af sparekassens manglende frasalg af aktier.

Ved brev af 10. december 2009 afviste sparekassen klagerens indsigelser.

Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Parternes påstande.

Klageren har den 6. januar 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atSparekassen Sjælland skal betale 250.000 kr.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at sparekassen ikke administrerede hans kapitalpension i henhold til den indgåede aftale.

Han valgte at flytte sin kapitalpension til sparekassen, da sparekassen gav udtryk for at ville overvåge hans investeringer, indkalde til statusmøder og foretage nødvendige reaktioner på markedet, når og hvis dette blev relevant. Sparekassen fremhævede, at man som mindre pengeinstitut fulgte kundernes porteføljer tæt og derfor hurtigere kunne reagere på markedet. På et møde i april 2005 forud for flytning af pensionen lovede sparekassen at indkalde jævnligt til statusmøder.

Værdien af hans kapitalpension faldt med ca. 336.000 kr. i 2008. Sparekassen foretog sig intet for at minimere tabene og indkaldte ikke til et statusmøde til drøftelse af udviklingen på markedet, og hvad der skulle foretages i anledning heraf. Han kontaktede selv sparekassen, da han modtog pensionsoversigten for 2008.

Af halvårsoversigten pr. 30. juni 2008 fremgår, at der kun stod 6.644,19 kr. kontant på kontoen. Dette indikerer, at sparekassen ikke foretog nogen form for tilbagetrækning fra det voldsomt faldende marked. Af oversigten fremgår, at der var et negativt afkast på ca. 89.000 kr. Sparekassen burde derfor have taget skridt til at beskytte formuen på dette tidspunkt. Det fremgår endvidere, at der skete store fald i kapitalværdien af hans pension i perioden fra den 30. juni 2008 til den 30. december 2008. Sparekassen kontaktede ham på intet tidspunkt, selvom næsten en tredjedel af formuen var forsvundet i 2008.

Sparekassen skulle foretage investeringer, pleje og overvåge investeringerne. Sparekassen fik honorar herfor. Sparekassen skulle derfor have reageret og informeret ham om den negative udvikling.

Sparekassens manglende overholdelse af aftalen, manglende pleje og overvågning af investeringerne og manglende kontakt til ham har påført ham et tab på minimum 250.000 kr.

Sparekassen Sjælland har bl.a. anført, at sparekassen ikke i henhold til investeringsaftalen var forpligtet til at indkalde klageren til statusmøder om kapitalpensionen, ligesom sparekassen ikke havde givet garanti for et minimumsafkast.

Klageren blev løbende orienteret om de foretagne investeringer og om udviklingen i kapitalpensionens værdi. Klageren modtog investeringsoversigter hvert halve år samt notaer for hver handel. Klageren kunne have opsagt aftalen, hvis han var utilfreds hermed.

Faldet i kapitalpensionens værdi i efteråret 2008 skyldtes den generelle udvikling på de finansielle markeder i den pågældende periode.

Sparekassen forholdt sig til den generelle udvikling på de finansielle markeder og valgte i perioden fra den 30. oktober 2008 til den 17. marts 2009 at mindske klagerens risiko ved at lade en større del af ordningen stå placeret kontant. Også andelen af danske obligationer blev øget i perioden frem til ultimo 2008.

Sparekassen er ikke enig i, at man burde have solgt værdipapirerne i det faldende marked. Et salg ville have resulteret i et betydeligt realiseret kurstab. Det var sparekassens strategi, henset til investeringens løbetid, at foretage mindre justeringer, men i øvrigt at "have is i maven" og afvente, at kurserne rettede sig igen. Denne strategi viste sig at være rigtig.

Klageren fik en aktiv pleje af sine midler indenfor den fastlagte profil. Den faktiske sammensætning af porteføljen var i overensstemmelse med den anbefalede sammensætning for den balancerede profil.

Klageren har ikke lidt et tab. Det fremgår af investeringsoversigterne, at klageren samlet set har haft et overskud på investeringerne.

Ankenævnets bemærkninger

Af investeringsaftalen fremgik, at investeringerne skulle foretages ud fra den af sparekassen anbefalede sammensætning for den valgte risikoprofil.

Klagerens risikoprofil var balanceret, hvilket efter det oplyste svarede til middel risiko.

Af beholdningsoversigten pr. 30. juni 2008 fremgår, at sparekassen havde investeret ca. 40 % af klagerens midler i udenlandske aktier, ca. 21 % i danske aktier, ca. 21 % i udenlandske obligationer og ca. 17 % i danske obligationer.

Uanset om det lægges til grund, at den foretagne investering var istrid med klagerens valg af middel risikovillighed i formueplejeaftalen, finder ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab ved investeringen. Ankenævnet har herved lagt vægt på udviklingen i klagerens investeringsbeholdning, der i perioden fra medio 2005 til ultimo 2010 er vokset med ca. 20 %, svarende til en årlig gennemsnitlig forrentning med 3,6 %, og at klageren ved investering med lav risiko ikke kunne have forventet en højere gennemsnitlig forrentning i den samme periode.

Det er ikke godtgjort, at banken i øvrigt har handlet erstatningspådragende ved forvaltningen af aftalen.

Ankenævnets afgørelse