Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006.

Sagsnummer: 58/2015
Dato: 23-08-2016
Ankenævn: John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk og Poul Erik Jensen
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006.
Indklagede: Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagernes krav om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006.

Sagens omstændigheder

Klagerne er ægtefællerne M og H, der var kunder i den daværende Roskilde Bank.

M havde en beholdning på 15 stk. aktier i Roskilde Bank forud for starten af en aktiesalgskampagne i banken i 2006.

Klagerne har oplyst, at de under aktiesalgskampagnen i Roskilde Bank i 2006 blev kontaktet af deres daværende rådgiver, der anbefalede dem at købe aktier i banken og tilbød dem lånefinansiering heraf.

Den 7. september 2006 købte M og H hver 40 stk. aktier i Roskilde Bank til henholdsvis kurs 1.219 og kurs 1.220. Ifølge det oplyste optog de hver et lån i banken på ca. 50.000 kr. til aktiekøbet.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at der ikke blev sendt et personligt rettet kampagnebrev til hverken M eller H.

I forbindelse med en aktieemission i Roskilde Bank i 2007 tegnede M 20 stk. aktier i Roskilde Bank den 23. marts 2007, og H tegnede 10 stk. aktier i banken den 26. marts 2007.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at der i forbindelse med aktiesalgskampagnen i 2007 blev sendt et personligt rettet kampagnebrev til både M og H.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank, hvis de, efter at have modtaget et kampagnebrev fra banken, købte aktier i banken i kampagneperioder fra 11. august til 17. september 2006 og/eller fra 12. marts til 8. april 2007. Af forligsaftalen fremgik bl.a.:

”…

mso-list:l0 level1 lfo1"> 1. Aftalens baggrund og hovedindhold

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne. …

3.1 Køb foretaget i kampagneperioderne

Der tilbydes erstatning til kunder, hvis aktiekøb opfylder alle betingelserne i punkt 2, men som ikke har modtaget et af Roskilde Banks kampagnebreve, jf. punkt 2.2, hvis det kan lægges til grund, at kunden har foretaget aktiekøbet gennem Roskilde Bank på baggrund af en tilsvarende anbefaling fra banken i perioden.

…”

Klagerne blev tilbudt og accepterede erstatning i henhold til forliget for aktietegningerne i 2007.

Klagerne blev ikke tilbudt erstatning for aktiekøbene i 2006, fordi de ikke havde fået tilsendt et personligt rettet kampagnebrev.

Den 10. februar 2016 traf Ankenævnet en formalitetsafgørelse om, at det af klagerne rejste krav over for Finansiel Stabilitet ikke var forældet, og udsatte sagen til realitetsbehandling.

Parternes påstande

Den 12. februar 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de flere gange blev kontaktet af deres rådgiver i Roskilde Bank vedrørende køb af aktier i Roskilde Bank under aktiesalgskampagnen i 2006. De havde ikke forstand på aktier og ville aldrig købe aktier, og slet ikke for lånte midler, hvis det ikke var for det massive pres, som de oplevede fra deres rådgiver i banken. Aktierne blev således købt under aktiesalgskampagnen i 2006 på bankens initiativ på baggrund af en aggressiv markedsføring fra klagernes rådgiver, som tilbød dem lånefinansiering, hvilket de accepterede.

Selv om de ikke modtog et kampagnebrev, blev aktiekøbene foretaget på baggrund af en tilsvarende anbefaling fra banken under aktiesalgskampagnen i 2006, og de må anses for at være omfattet af forligsaftalens punkt 3.1.

Det følger af Ankenævnets praksis, at når aktierne er købt på Roskilde Banks initiativ i den periode, der er omfattet af forliget eller i tidsmæssig tilknytning hertil, er der en formodning for, at købet er sket på baggrund af oplysninger om risikoen ved investeringen svarende til indholdet af den markedsføring, som Forbrugerombudsmanden har beskrevet i forligsaftalen. Der er endvidere en formodning for, at aktiekøbet ikke ville være sket, hvis rådgivningen havde indeholdt en afbalanceret beskrivelse af fordele og risici ved investeringen.

Ankenævnet har på den baggrund fundet, at det påhvilede Finansiel Stabilitet at godtgøre, at klagerne modtog en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investeringen (omvendt bevisbyrde).

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at de modtog en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investeringen. Finansiel Stabilitet er derfor erstatningspligtig over for klagerne.

Østre Landsrets dom i sag nr. B2100008 af 17. marts 2016 må anses for at være en konkret afgørelse i en konkret sag og har ingen betydning for denne sag.

Banken har overtrådt bekendtgørelse nr. 809 af 29. juni 2007 om investorbeskyttelse.

Banken udarbejdede ikke en risikoprofil for dem på tidspunktet for investeringen.

Banken har ikke handlet redeligt og professionelt, jf. § 5 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af den eventuelle rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagernes køb af aktier, vil kræve vidneafhøringer. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om bedømmelse af de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klagerne. Klagerne har modtaget tilstrækkelig rådgivning omkring risici ved køb af aktier. Klagerne har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbene var ansvarspådragende. Det var ikke ansvarspådragende for banken at yde lån til aktiekøbene.

Klagernes aktiekøb er ikke omfattet af forligsaftalen med Forbrugerombudsmanden. Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007. Klagerne har ikke modtaget denne markedsføring. Bevisbyrden herfor påhviler klagerne, og klagerne har ikke løftet bevisbyrden.

Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns Byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, påhviler klagerne.

Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

I 2006 gennemførte Roskilde Bank en aktiesalgskampagne i perioden fra den 11. august 2006 til den 17. september 2006. Den 7. september 2006 købte klagerne M og H hver 40 stk. aktier i Roskilde Bank til henholdsvis kurs 1.219 og kurs 1.220. Aktiekøbene blev finansieret med lån i banken.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Banken har oplyst, at klagerne ikke er omfattet af forligsaftalen, da aktiekøbene ikke er sket på baggrund af et personligt kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende opfordring.

Klagerne har anført, at de flere gange blev kontaktet af deres rådgiver i Roskilde Bank vedrørende køb af aktier, og at aktiekøbene og lånefinansieringen skete på bankens initiativ.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klagerne at optage lån til køb af aktier i banken.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Sønderbæk - udtaler herefter:

Vi finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klagerne. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jf. nu § 46 i lov om finansiel virksomhed.

Vi finder, at det som udgangspunkt påhviler klagerne at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbene. Vi finder ikke, at klagerne har løftet denne bevisbyrde.

Det forhold, at aktiekøbene ifølge det i klagen fra 2015 oplyste, skete på bankens initiativ, giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Vi finder, at klagerene ikke har godtgjort, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende. Vi stemmer derfor for ikke at give klagerne medhold.

Et medlem – Poul Erik Jensen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1 er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg finder, at banken er erstatningsansvarlig. Jeg lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som ikke blev oplyst til kunderne, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Jeg finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Jeg stemmer derfor for at give klagerne medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.