Afgørelse

Tegning af garantbeviser for børneopsparingsmidler efter udløbet af bindingsperioden.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens tegning af garantbeviser for børneopsparingsmidler efter udløbet af bindingsperioden.

Sagens omstændigheder.

Klageren er født i april 1986.

I 2000 tegnede klagerens far for 10.000 kr. garantbeviser til klageren i den daværende Bjergby-Flade Sparekasse, nu Fjordbank Mors af 2011. Beløbet blev indsat på en garantbeviskonto med klageren som kontohaver. Tilskrevne renter på garantbeviskontoen blev løbende overført til en særskilt G-konto.

Under sagen er der fremlagt et eksempel på et garantbevis udstedt af Bjergby-Flade Sparekasse. Heraf fremgår bl.a.:

"… ovennævnte er indtrådt som garant i sparekassen.

Beløbet forrentes fra datoen for bevisets udstedelse i overensstemmelse med sparekassens til enhver tid gældende vedtægter.

Garantbeviset og de dertil knyttede garantrettigheder kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Garantbeviset kan ikke kræves indløst af garanten, og det kan kun kræves indløst af sparekassen i de i vedtægterne nævnte tilfælde.

Garanten er stemmeberettiget ved valg af sparekassens repræsentantskab. Hver garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt i garantikapital, dog højst 20 stemmer.

Valg til repræsentantskab afholdes i overensstemmelse med sparekassen valgregulativ.

…"

Den 25. november 2004 overtog Bjergby-Flade Sparekasse Tødsø-Erslev Sparekasse og fortsatte under navnet Sparekassen Spar Mors.

Ved brev af 30. marts 2007 til klageren meddelte sparekassen, at klagerens børneopsparing, der udløb på klagerens 21 års fødselsdag i april 2007, ville blive overført til G-kontoen, medmindre der forinden var truffet en anden aftale. Størrelsen af indeståendet på børneopsparingskontoen er uoplyst i sagen.

Den 2. april 2007 blev det pr. telefon aftalt at tegne garantbeviser for børneopsparingsmidlerne. Den ekspederende medarbejders håndskrevne notater i forbindelse med samtalen er fremlagt under sagen.

Der blev herefter på klagerens 21 års fødselsdag samme måned tegnet garantbeviser for 70.000 kr., således at klageren nu havde garantbeviser for i alt 80.000 kr.

Den 26. juni 2008 blev der overført 10.000 kr. fra garantbeviskontoen til G-kontoen. Klageren havde herefter garantbeviser for 70.000 kr.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation, hvorved garantkapitalen gik tabt.

Morsø Bank, nu Fjordbank Mors af 2011, afviste et eventuelt ansvar over for klageren i forbindelse med garantbeviserne.

Parternes påstande.

Den 28. december 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fjordbank Mors af 2011 skal betale 70.000 kr.

Fjordbank Mors af 2011 har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ved frigivelsen af børneopsparingen kontaktede sparekassen med henblik på, hvordan han bedst kunne placere pengene, som skulle bruges under hans studie. Sparekassen rådede ham til at købe garantbeviser, der løbende kunne sælges og samtidig give ham det bedste udbytte. Garantbeviserne ville således fungere som en hvilken som helst anden konto i banken.

Sparekassen oplyste på intet tidspunkt, at garantbeviser var forbundet med risiko, og at han pludselig kunne miste pengene.

Det bestrides, at han var bekendt med risikoen på baggrund af, at faderen syv år forinden havde foræret ham garantbeviser for 10.000 kr.

Fjordbank Mors af 2011 har anført, at instruksen i forbindelse med indskud af garantkapital var at yde en ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital, samt konsekvenserne heraf i tilfælde af sparekassens konkurs. Denne instruks blev efterlevet.

Klageren har været garant siden 2000. Klageren burde via faderen, der på daværende tidspunkt tegnede garantbeviser til klageren, være bekendt med garantkapitalens status og risiko, dels via den information, som er afgivet af sparekassen, dels via den information, som fremgik af garantbeviserne, jf. det fremlagte eksempel.

Klageren har hvert år siden 2000 modtaget indbydelse til garantmøder. Af dagsordenen fremgik bl.a. valg af repræsentantskab og orientering om sparekassens drift. Endvidere fremgik en opfordring til at udøve stemmeret. Klageren måtte således være bevidst om, at garantkapitalen havde særlig status, idet de rettigheder, han opnåede som garant, normalt er rettigheder for ejerkredsen.

Betegnelsen garantbevis og overførslerne af renter til den særskilte G-konto understøttede også, at der ikke var tale om almindelige konti.

Tegningen af garantbeviser for børneopsparingsmidlerne skete efter anmodning fra klageren og på dennes eget initiativ, idet pengene ellers ville være blevet placeret på G-kontoen. Der var tale om en bevidst, positiv handling, idet klageren var bekendt med risikoen.

Banken har ikke handlet forkert og er ikke erstatningspligtig.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund og Mette Gade – udtaler:

Da klagerens garantiindskud på 70.000 kr. blev etableret af hans børneopsparingsmidler havde han allerede et garantibevis, som han havde rådet over siden han fyldte 18 år.

Klageren blev endvidere som indehaver af garantbeviser årligt indkaldt til garantmøder til valg af repræsentantskab m.v., hvilket indikerede, at indeståendet på garantbeviskonti havde en anden karakter end almindelige indlån. Det samme gjorde det forhold, at tilskrevne renter straks blev overført til G-kontoen.

Klagerens opsparing på 70.000 kr. blev indsat på en konto benævnt "Garantbevis", hvilket navn svarer til de garantbeviser, der traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse. Af garantbeviset, som må antages at være blevet udstedt i forbindelse med tegningen i 2000, fremgik, at garantkapitalen hæftede for sparekassens forpligtelser.

Banken har anført, at sparekassens instruks i forbindelse med indskud af garantkapital var at yde en ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital, samt konsekvenserne heraf i tilfælde af sparekassens konkurs, og at denne instruks blev efterlevet.

Under disse omstændigheder stemmer vi herefter for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Klagerens garantiindskud på 70.000 kr. blev etableret med klagerens børneopsparing i umiddelbar forlængelse af udløbet af bindingsperioden.

Indskuddet blev ikke foretaget på grundlag af en skriftlig aftale, jf. reglerne om god skik. Vi finder derfor, at det må påhvile sparekassen at godtgøre, at klageren er rådgivet om risikoen for at miste pengene, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Da sparekassen ikke har løftet denne bevisbyrde, finder vi derfor, at klagen bør tages til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.