Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Manglende køb af værdipapirer for beløb opsparet på kapitalpensionsordning.

Sagsnummer: 348 /1996
Dato: 08-04-1997
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Peter Nedergaard, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne: Fejlekspedition - pensionskonti
Rente - indlån
Kapitalpensionskonti - placering
Ledetekst: Manglende køb af værdipapirer for beløb opsparet på kapitalpensionsordning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I januar 1985 oprettedes for klageren en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning hos indklagede. Af den skriftlige aftale herom fremgår:

"5. Kontoens indestående kan efter bestemmelse af medarbejderen anbringes kontant eller i værdipapirer i overensstemmelse med de til enhver tid i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. fastsatte regler vedrørende opsparing i pensionsøjemed. Den med X markerede anbringelsesform ønskes benyttet indtil videre.

. A. Kontant indskud. X B. Køb af værdi papirer hver gang der er opsamlet kr. 5.000,-."

I sommeren 1996 blev klageren opmærksom på, at der på intet tidspunkt var indkøbt værdipapirer i overensstemmelse med det i kapitalpensionsaftalen anførte. Klageren rettede i den anledning henvendelse til indklagede.

Som svar på klagerens henvendelse anførte indklagede i skrivelse af 20. august 1996:

"I forlængelse af Deres henvendelse af den 2. august 1996 skal vi bekræfte, at der ved etableringen af Deres kapitalpensionsordning den 16. januar 1985 blev aftalt, at der skulle købes værdipapirer, for hver gang der var opsparet 5.000 kr.

Det er ikke sket, idet der ikke på noget tidspunkt er foretaget de aftalte opkøb. Aftalen er således ikke blevet effektueret, hvilket vi beklager.

De har hvert år modtaget en oversigt over Deres opsparing og har derigennem haft lejlighed til at påpege, at administrationen af kontoen ikke skete som aftalt.

Vi erkender, at banken ikke har levet op til det aftalte, og vi noterer, at De ikke har reageret på de årlige udskrifter.

Vi har beregnet, hvor stor Deres opsparing ville have været, hvis banken gennem alle årene havde administreret aftalen efter dens ordlyd. Som beregningsenhed har vi valgt en investeringsforenings investeringer i obligationer.

Da beregningsperioden er mere end 10 år har vi valgt at lave 2 beregninger. Den ene under forudsætning af, at De har indbetalt hele årets indskud hhv. ved årets start og ved årets afslutning. Indbetalingerne er reelt foretaget løbende over året, hvorfor et gennemsnit af de 2 beregninger stort set vil afspejle slutresultatet.

Beregningerne viser en saldo pr. 16. august 1996 på hhv. 92.003,98 kr. og 96.983,99 kr., svarende til et gennemsnit på 94.493,99 kr. hvilket skal sammenholdes med kontoens aktuelle saldo på 93.276,71 kr. Forskellen er således 1.217,28 kr., som vi kulancemæssigt har tilskrevet som rente på Deres konto. Den ekstra rente vil indgå i realrenteberegningen for kontoen.

.........."

På Ankenævnets forespørgsel har indklagede oplyst, at baggrunden for, at der til brug for beregningen af rentegodtgørelse til klageren blev valgt Investeringsforeningens Danmarks Bond, var, at investeringsforeningen var blandt de få udbydere i 1985. Indklagede har endvidere på Ankenævnets anmodning indhentet oplysning om afkast i andre investeringsforeningers afdelinger med tilsvarende investeringsprofil. Indklagede har indhentet oplysninger fra DK-Invest og Danske Invest Dannebrog. På grundlag heraf har indklagede foretaget tilsvarende beregninger, som for Investeringsforeningen Danmarks Bond. Beregningerne viser, at hvis indklagede havde valgt DK-Invest eller Danske Invest Dannebrog som beregningsgrundlag, skulle indklagede have godtgjort klageren et beløb på enten 3.576,01 kr. eller 4.350,79 kr.

Ved klageskema af 11. september 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at give "en korrekt forrentning af min kapitalpensionskonto, subsidiært dokumentation for beregningen af kr. 1.217,28".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun undrer sig over, at obligationsrenten kun er ca. 100 kr. bedre pr. år end den forrentning, kontoen har oppebåret.

Indklagede har anført, at man ved beregningen af kompensationen har forudsat, at der var tale om en investering i obligationer. Som beregningsgrundlag er valgt Investeringsforeningens Danmarks Bond (ID-Bonds). Indklagede har henvist til fremlagte bilag, der udviser udviklingen i kapitalpensionssaldoen, såfremt saldoen var blevet investeret i obligationer, hver gang der var akkumuleret 5.000 kr. på ordningen. Beregningerne er ajourført frem til den 16. august 1996. Der er foretaget en beregning, hvor indskuddene er foretaget én gang årligt primo og en anden beregning, hvor indskuddene er forudsat én gang årligt ultimo. Da indskuddene på klagerens kapitalpension skete månedligt, er den endelige saldo baseret på gennemsnittet af ultimosaldiene i de to beregninger. Forskellen mellem den beregnede saldo på 94.493,99 kr. og kontoens aktuelle saldo på 93.276,71 kr. udgør det beløb, som klageren har modtaget. Den anvendte beregningsmetode er udtryk for et retvisende billede af, hvordan udviklingen af saldoen på klagerens konto ville have været, såfremt den var blevet forvaltet i henhold til det oprindeligt aftalte og ved investering i obligationer. Indklagede har fastholdt, at rentegodtgørelsen til klageren kan beregnes på baggrund af Investeringsforeningen Danmarks Bond, idet det på grund af samarbejdet mellem denne investeringsforening og indklagede er mest nærliggende, at det var disse obligationer, som indklagede ville have valgt at investere i, hver gang der var akkumuleret 5.000 kr. på klagerens kapitalpension.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne lægge til grund, at indklagede gennem hele forløbet ville have anbragt klagerens opsparede midler i ID-Bonds, og finder således ikke, at kompensation til klageren kan beregnes som gjort af indklagede.

Ankenævnet finder, at kompensationen i stedet må fastsættes skønsmæssigt, og finder en kompensation på i alt 4.000 kr. passende.

Som følge heraf

Inden 4 uger efter denne kendelses afsigelse bør indklagede kreditere klagerens kapitalpensionskonto 2.782,72 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.