Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

Klageren, som er en andelsboligforening, havde to lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte i maj 2006 et låneomlægningstilbud med tilhørende pantebrev til klageren. Af såvel lånetilbud som pantebrev fremgik det, at bidragssatsen kunne forhøjes og beregningsmåden ændres. Lånetilbuddet indeholdt endvidere oplysninger om, at instituttet tilbød en favørbidragssats på 0,40 pct. om året, som var gældende i 3 år, hvorefter det kunne revurderes og forhøjes med 3 måneders varsel, og at de generelle regler om bidrag i pantebrevet var gældende uanset den aftalte bidragssats. Instituttet fremsendte den 24. maj 2006 en e-mail til klageren, hvorefter ”…Årlig ydelse: kr. 689.964,48 (ligger fast i 10 år)…”. Instituttet varslede i marts 2009 en bidragsforhøjelse fra 0,40 pct. til 0,60 pct., som klageren forgæves protesterede imod under henvisning til, at der var aftalt en fast bidragssats i 10 år. Instituttet varslede i september 2009 endnu en bidragsforhøjelse fra 0,60 pct. til 0,70 pct. Klagerens advokat protesterede over bidragsforhøjelsen med henvisning til, at e-mailen af 24. maj 2006 var bekræftelse af en aftale om, at bidraget størrelse skulle være uændret i 10 år. Instituttet fastholdt, at bidragsforhøjelsen var i overensstemmelse med aftalegrundlaget, og bestred, at foreningens formand på noget tidspunkt i forløbet havde bedt om bekræftelse af, at bidraget var fast i 10 år.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne forhøje bidragssatsen i fastrenteperioden på 10 år. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at sagen kunne realitetsbehandles, idet et mindretal tilføjede, at dette ikke var udtryk for, at en andelsboligforening generelt kan anses for privatkunde eller forbruger. Nævnet fandt, at det afgørende spørgsmål var, om instituttets tilkendegivelse pr. e-mail den 24. maj 2006 af bidragssatsen skulle ses som en fravigelse af de generelle bestemmelser om bidrag i lånetilbud og pantebrev. Nævnet henviste til, at der var uenighed mellem parterne om, hvorvidt bidragssatsen havde været genstand for særskilt drøftelse, ligesom der var uenighed om baggrunden for, at instituttet udarbejdede den omhandlede e-mail. Nævnet fandt, at en isoleret læsning af e-mailen støttede klagerens opfattelse af, at den var en bekræftelse af, at ydelsen, herunder bidraget, lå fast i 10 år. Under hensyn til de generelle og specifikke vilkår for bidrag i lånetilbud og pantebrev og den usikkerhed, der var med hensyn til formålet med e-mailen, fandt Nævnet det imidlertid overvejende betænkeligt at lægge til grund, at e-mailen indeholdt et tilsagn om, at bidraget ikke kunne ændres i 10 år. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.