Afgørelse

Spørgsmål om banken kunne gøre kautionsforpligtelse gældende over for klagerne.

Medhold klager


Denne sag vedrører, om banken kunne gøre kautionsforpligtelse gældende overfor klagerne i forbindelse med bankens opsigelse af klagernes datters erhvervsengagement.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægteparret M og H.

Klagernes datter D var kunde i banken, hvor hun havde sit erhvervsengagement.

Den 30. juli 2007 oprettede D en driftskredit (-233) i banken med en kreditramme på 75.000 kr.

Klagerne kautionerede solidarisk som selvskyldnerkautionister for kreditten.

Af kreditkontrakten fremgår, at D foruden driftskreditten (-233) havde en anden kredit (-262) i banken på 240.000 kr.

M drev et landbrug, mens H ifølge det oplyste var fuldtidsansat som buschauffør. Af klagernes årsopgørelser for 2006 fremgår at M ingen skattepligtig indkomst havde, mens H i 2006 havde en skattepligtig indkomst på 88.973 kr. Ifølge parrets skatteregnskab for 2006 var M og H’s private egenkapital opgjort til 1.545.720 kr., mens der af H’s årsopgørelse fremgår en gæld på 1.603.542 kr.

Den 16. oktober 2008 underskrev klagerne som selvskyldnerkautionister en forhøjelse af kreditten (-233) med 225.000 kr. til 300.000 kr.

En kontoudskrift viser, at saldo for konto -233 den 16. oktober 2008 var negativ med ca. 255.000 kr.

Af den nye kreditkontrakt fremgår, at D foruden driftkreditten (-233) havde to andre kreditaftaler i banken på henholdsvis 232.614 kr. (-262) og 121.099 kr. (-124), som begge var fuldt udnyttede.

Klagerne har ved deres underskrift bekræftet at have modtaget og fået gennemgået pjece om kaution. Klagerne har imidlertid under sagen bestridt at have modtaget pjecen eller være blevet rådgivet om indholdet.

Klagernes årsopgørelser for 2007 viser, at M fortsat ingen skattepligtig indkomst havde, mens H i 2007 havde en skattepligtig indkomst på 146.088 kr. De indberettede formueoplysninger fra pengeinstitutter med flere viste på H’s årsopgørelse en gæld på 1.501.994 kr.

Ved brev af 19. marts 2010 skrev banken til klagerne:

"…

Som følge af ophør af aktiviteterne i [D’s virksomhed] opsiges engagementet hermed til indfrielse straks, under henvisning til bestemmelser fastsat i lånedokumenter.

Engagementet kan opgøres således:

Beløbene er uden ej tilskrevne renter, provision og gebyrer fra seneste rentetilskrivning og til betaling sker.

Nærværende brev sendes i anledning af, at I kautionere for Erhvervslån nr. [-379] og Driftskredit nr. [-233].

Da [D’s virksomhed] ikke selv kan indfri sine forpligtelser beder vi jer indbetale jeres kautionsforpligtelse snarest og senest den 29. marts 2010.

…"

Der er under sagens behandling for Ankenævnet ikke fremlagt materiale vedrørende erhvervslån -379.

Ved brev af 26. marts 2010 til banken betvivlede klagerne saldoen for erhvervslån -379 under henvisning til, at afdrag på lånet hidtil var overholdt. Klagerne gjorde herudover indsigelse mod hæftelsen for driftskreditten (-233), da man mente, at der var kautioneret for gammel gæld.

Parternes påstande.

Klagerne har den 12. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Østjydsk Bank skal frafalde kautionskravet.

Østjydsk Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de kautionerede første gang for deres datter den 30. juli 2007.

På møde i banken i oktober 2008 pressede banken dem til at underskrive en ny kautionserklæring, ellers ville banken lukke D’s virksomhed.

Kontoen var i oktober 2008 meget overtrukket, hvorfor de har kautioneret for gammel gæld.

De fik hverken en gennemgang af kautionsreglerne eller udleveret pjecen om kaution. Banken hverken oplyste om risikoen ved at kautionere eller foretog en egentlig prøvelse af deres økonomi.

De har en beskeden indkomst, og ejer alene et hus, som er fuldt ud belånt. Skulle de sælge ejendommen, ville det blive med et stort underskud til følge. Kautionens størrelse stod således i misforhold til deres økonomi, hvilket er i strid med reglerne om god skik.

Det bestrides, at de har deltaget på møder i banken i det omfang banken har anført. Deres møder med banken vedrørte navnlig underskrift af kautionserklæringer. Herudover deltog H på 2-3 møder, som støtte for D, efter virksomheden begyndte at gå dårligt og forholdet til banken blev anspændt.

Det bestrides ligeledes, at klagerne drev D’s virksomhed, mens hun var sygemeldt fra den 6. oktober 2009 og tre uger frem på grund af en knæoperation. De havde hverken tid eller uddannelse til at drive en kosmetologforretning. Hvis D var syg, fik kunderne en ny tid eller behandling hos en ansat kosmetolog.

Banken har under sagen ikke villet være behjælpelig med fremlæggelse af kontoudtog og lignende, som de ikke selv har været i stand til at fremskaffe. Såfremt banken ikke vil eller kan dokumentere deres krav via de krævede kontoudskrifter, kan banken heller ikke gøre et krav gældende mod dem som kautionister.

Østjydsk Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en fyldestgørende oplysning af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Østjydsk Bank anført, at det samlede sagsforløb har strakt sig over en årrække, hvor der i perioden har været afholdt et ikke ubetydeligt antal møder med D vedrørende hendes virksomhed. Klagerne har deltaget i samtlige disse møder.

Klagerne har desuden i en periode, efter at D havde været udsat for et uheld, reelt været med til at drive D’s virksomhed i en længere periode.

Klagerne har i hele forløbet haft et indgående kendskab til D’s økonomi, ligesom klagerne igennem hele forløbet har meddelt deres accept til de ting, som blev iværksat.

Banken tager på den baggrund skarpt afstand fra klagernes påstand om, at banken skulle have presset dem til at underskrive dokumenterne mod deres vilje.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 8, stk. 3, at klagen kan behandles på grundlag af klagernes materiale, såfremt pengeinstituttet ikke bidrager til sagens oplysning.

Det skal i forlængelse af ovenstående bemærkes, at sekretariatet under skriftvekslingen har anmodet indklagede om at efterkomme klagernes opfordring om at fremlægge kontooplysninger.

Sekretariatet har endvidere ved brev af 21. juli 2011 samt senere telefonisk forgæves anmodet indklagede om at forholde sig til klagernes påstand om, at de kautionerede for gammel gæld, samt at kautionsforpligtelsen stod i misforhold til deres økonomi.

Sagen har været forelagt Ankenævnet på nævnsmøde den 1. november 2011. Nævnet besluttede at udskyde sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger fra klagernes advokat vedrørende klagernes økonomiske forhold på kautionstidspunkterne.

Indledningsvis bemærkes, at det i henhold til Ankenævnets praksis, som den f.eks. er kommet til udtryk i sag nr. 132/2000, følger af almindelige regler om loyal oplysningspligt mellem kontraktspartnere, at indklagede er forpligtet til at meddele klagerne dokumenterede oplysninger om saldo og ind- og udbetalinger på det engagement, som klagerne har kautioneret for. Klagerne er berettiget til oplysningerne, så længe indklagede fastholder kautionen, uanset klagernes indsigelse mod forpligtelsen. Ankenævnet finder ikke, at Lov om finansiel virksomheds bestemmelse om tavshedspligt, jf. § 117, stk. 1, er til hinder herfor.

For så vidt angår spørgsmålet om kautionsforpligtelsens forhold til klagernes økonomi bemærker Ankenævnet, at det fremgår af klagernes årsopgørelser, at klagerne havde en beskeden indkomst samt en betragtelig gæld deres aktiver taget i betragtning.

Ankenævnet finder dog, at den oprindelige kaution af 30. juli 2007 var af så beskeden størrelse, at det, selv klagerne økonomi taget i betragtning, ikke kan anses for urimeligt at fastholde denne.

Derimod finder Ankenævnet, at kautionsforpligtelsen, der blev påtaget den 16. oktober 2008 stod i misforhold til klagernes økonomi, og det vil således være urimeligt at gøre den gældende, jf. aftalelovens § 36.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Østjydsk Bank skal anerkende, at klagernes kautionsløfte af 16. oktober 2008 er uforbindende.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.