Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kaution senere erstattet af lån til kautionisten. Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet var forpligtet til nærmere at redegøre for, hvorledes gælden i sin tid - i midten af 1980-erne - var opstået.

Sagsnummer: 159/1996
Dato: 15-10-1996
Ankenævn: Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Kaution - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Kaution senere erstattet af lån til kautionisten. Spørgsmål om, hvorvidt pengeinstituttet var forpligtet til nærmere at redegøre for, hvorledes gælden i sin tid - i midten af 1980-erne - var opstået.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 28. september 1987 underskrev klageren en kassekreditkontrakt på 140.000 kr. samt et lånedokument for 150.000 kr. begge ydet af indklagede.

Indklagede har oplyst, at de nævnte dokumenter blev underskrevet som følge af, at klageren havde kautioneret for et anpartsselskabs forpligtelser over for indklagede. Klagerens ægtefælle var død i 1985 og var medindehaver af selskabet.

Indklagede har yderligere oplyst, at man i februar 1995 afskrev sit tilgodehavende med i alt 342.000 kr. med tillæg af ikke tilskrevne renter på 57.000 kr.

Ved klageskema af 18. maj 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at hun "ønsker at få rettet de fejl, som er opstået".

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Klageren har anført, at hendes ægtefælle var selvstændig og drev en taxavognmandsforretning. Omkring 1984 blev der oprettet et anpartsselskab med busdrift. Hun vil gerne have undersøgt baggrunden for, at engagementet med indklagede i årene 1984-86 udviklede sig fra en gæld på 47.000 kr. til en gæld på 262.000 kr. Hun forstår ikke denne stigning, idet hendes ægtefælle foretog betydelige indbetalinger i samme periode.

Indklagede har anført, at en kunde ikke 10-12 år efter, at begivenheder har udspillet sig, har krav på en redegørelse for udviklingen i et engagement. Klageren har i 1987 underskrevet udlånsdokument og kassekreditkontrakt og har herved vedkendt sig forpligtelser over for indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Af sagens oplysninger fremgår, at klageren i 1987 vedstod sin gæld ved underskrivelse af en kreditkontrakt på 140.000 kr. og et lånedokument på 150.000 kr., og at indklagede i 1995 har afskrevet sin fordring mod klageren. Ankenævnet finder, der under disse omstændigheder må gives indklagede medhold i, at klageren ikke nu kan forlange, at indklagede nærmere redegør for, hvorledes gælden var opstået i midten af 1980'erne i forbindelse med driften af klagerens afdøde ægtefælles virksomhed.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.