Afgørelse

Spørgsmål om rådgivning i forbindelse med valutaterminsforretninger samt betydningen af en ”line” på 700.000 kr. for klagerens hæftelse for tab.

Indledning.

Denne sag vedrører Danske Banks rådgivning af klageren i forbindelse med indgåelse af en række valutaterminsforretninger, og om klagerens hæftelse for tab var begrænset af en såkaldt kredit-"line".

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han den 6. juni 2007 underskrev en rammeaftale om indgåelse af valuta-, rente-, indeks- og værdipapirforrentninger. Af aftalen med bilag fremgår:

"….

3. Risici

3.1 Indgåelse af forretninger kan være behæftet med betydelige risici. Værdien af Forretninger påvirkes blandt andet af kurs- og renteudsving på de finansielle markeder. Om forretningsspecifikke risici henvises til risikoafsnittet i den med Rammeaftalen udleverede information om forretningstypen.

4. Kundens ansvar

4.1 Banken står til rådighed med rådgivning om Forretninger indgået under denne aftale. Kunden beslutter selv, om Forretninger skal indgås, og er selv ansvarlig for valg af forretningstype. Kunden er forpligtet til at gøre sig bekendt med vilkårene for de forretningstyper, som indgås. Kunden er endvidere ansvarlig for tab, der måtte følge af Forretninger. Om bankens ansvar se pkt. 14.

13. Opsigelse

13.1. Rammeaftalen kan, hvor der ikke foreligger en misligholdelsesgrund, opsiges med 14 dages skriftligt varsel. En sådan opsigelse har dog ingen indvirkning på indgåede forretninger i det omfang, der måtte være aftalt dispositioner, der i tid vare ud over udløbet af opsigelsesvarslet.

……

14. Bankens ansvar

….…

14.3 Banken påtager sig ingen forpligtelse til at rette henvendelse til kunden om markeds-, valuta- og børsforhold, herunder om ikke realiserede tab på indgåede Forretninger. Kunden skal selv løbende holde sig orienteret herom.

…

14.5 Banken er uden ansvar for eventuelle tab på Forretninger.

Klageren har oplyst, at han i forhold til rammeaftalen havde en kredit-line på 700.000 kr.

I oktober 2007 sendte banken et brev til klageren med oplysning om handelsområde for derivathandel. Af brevet fremgår:

"Du får tildelt et handelsområde for at sikre, at du har kendskab til de risici, der er ved forskellige typer værdipapirer og derivater. Handelsområdet fastlægger derfor, hvilke værdipapirer og derivater vi umiddelbart vurderer, at du har kendskab til og erfaring med at handle.

Ud fra denne vurdering omfatter dit handelsområde for handel med derivater

- Valutaterminer

- Valutaswaps (derivat ccs)

….

Vi fraråder at du indgår forretninger, der ikke er omfattet af dit handelsområde uden først at have fået rådgivning af banken. Det skyldes, at de kan indeholde risici, som er ukendte for dig.

….."

I løbet af 2007 og 2008 indgik klageren en række valutaterminsforretninger samt den 12. december 2007 en valutaswap i CHF i forhold til NOK i hvilken valuta han havde et lån. Valutaswappen havde en hovedstol på 4 mio. NOK, og udløber den 10. december 2012.

Ved e-mail af 6. oktober 2008 blev klageren oplyst om, at tabet på hans valutaforretninger udgjorde i størrelsesordenen 850.000 DKK.

Den 13. november 2008 var klageren til et møde i banken i anledning af, at hans valutaterminsforretninger viste et tab på 1,4 mio. kr. Klageren og banken aftalte ifølge det af banken oplyste, at forretningerne skulle lukkes den 5. januar 2009. Klageren har anført, at aftalen blev indgået i forventning om, at han kunne fortsætte forretningerne, hvis han ønskede det. Dette har banken bestridt.

Ved pantsætningsaftale af 4. december 2008 pantsatte klageren indeståendet på en indlånskonto til sikkerhed for hans engagement med banken, herunder valutaterminsforretningerne.

Den 5. januar 2009 blev klagerens valutaterminsforretninger lukket, hvorved et tab på i alt 1.383.421 kr. på forretninger indgået i løbet af 2008 blev realiseret.

Markedsværdien af klagerens NOK/CHF swap var pr. 30. januar 2009 negativ med ca. 1 mio. DKK.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. november 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal dække den del af hans tab, som overstiger 700.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han henvendte sig til banken for at få afdækket valutarisikoen på nogle lån til finansiering af ejendomme, som han havde optaget i NOK. Han havde ikke interesse i at handle med valuta eller indgå valutaterminsforretninger.

Banken gav ham ingen rådgivning om risikoen forbundet ved sådanne forretninger, og der blev ikke fastlagt en risikoprofil for ham. Han havde ikke en stor risikovillighed.

Han ønskede ikke, at forretningerne skulle lukkes i januar 2009. Tværtimod havde han en interesse i, at forretningerne blev lukket i 2008, hvor han kunne trække tabet fra i skat efter norske regler eller alternativt, at forretningerne fortsatte.

Han havde en "line" på 700.000 kr., og det var aftalt med banken, at hans hæftelse var begrænset til dette beløb. Hverken hans valutarådgiver eller den kreditansvarlige rådgiver greb ind, da grænsen var nået.

I september 2008 ringede han til banken og fik at vide, at "det går op og ned i markedet, men hvis du lukker nu, vil du ikke komme med op igen, så vent du hellere". Derefter steg hans tab på forretningerne. Han måtte selv efterspørge rådgivning om, hvordan han kunne undgå yderligere tab ved at omlægge forretningerne til et neutralt valutakryds (EUR/DKK).

Først i november blev han kontaktet af banken, der fortalte, at hans tab nu var 1,2 mio. kr. Kort efter var tabet steget til 1,4 mio. kr., og banken krævede yderligere sikkerhed. Det blev i den forbindelse aftalt, at forretningerne kunne køre videre. Imidlertid krævede banken kort tid efter, at forretningerne blev lukket.

Valutarådgiveren har tilsyneladende ventet på en reaktion fra den kreditansvarlige, som imidlertid ventede på en reaktion fra valutarådgiveren. Dette var årsagen til, at ingen fra banken greb ind, før tabet var steget til det dobbelte af det aftalte.

Danske Bank har anført, at klageren med sin underskrift af Rammeaftalen om indgåelse af valuta-, rente-, indeks- og værdipapirforretninger af 6. juni 2007 har accepteret betingelserne for indgåelse af valutaforretninger samt risikoen forbundet hermed.

Der var ikke aftalt et maksimum for klagerens hæftelse for tab. Den nævnte "line" på 700.000 kr. udtrykker det forretningsmaksimum, som klageren uden yderligere kreditvurdering kunne påregne at disponere indenfor, men den er ikke udtryk for en aftalt begrænsning af klagerens hæftelse for tab. Desuden var klagerens samlede line større end 700.000 kr.

Klageren var en risikovillig investor, der fuldt ud forstod produkternes egenskaber og risikoen ved de omhandlede forretninger.

Klageren traf selv beslutning om indgåelsen af hver enkelt forretning. Han var i efteråret 2008 ofte i kontakt med bankens medarbejdere om udviklingen i hans forretninger og har flere gange direkte adspurgt afvist at lukke forretningerne. Han var bevidst om, at markederne var meget usikre, og fulgte selv udviklingen nøje.

Banken var ikke forpligtet til løbende at kontakte klageren.

Banken var ikke forpligtiget til at indgå nye terminsforretninger med klageren, herunder at forlænge terminsforretninger ved udløb.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren indgik en rammeaftale med banken i juni 2007, der bl.a. gav ham adgang til at handle med valuta på termin. Banken sendte klageren et brev i oktober 2007, hvor banken fastlagde klagerens handelsområde for derivater til valutaterminer og valutaswaps og samtidig frarådede klageren at indgå forretninger uden for handelsområdet uden rådgivning. Banken opfattede således klageren som en erfaren investor, der var bekendt med produkternes komplekse karakter og risiko. Ankenævnet lægger videre til grund, at de forretninger, der den 5. januar 2009 blev lukket med tab, alle er indgået i andet halvår af 2008.

I hvert fald under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Danske Bank har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med klagerens valutahandler.

Det er ikke godtgjort, at der var indgået en aftale om, at klagerens hæftelse for de indgåede forretninger skulle være begrænset til 700.000 kr., eller at klageren havde krav på at kunne forlænge forretningerne efter den 5. januar 2009.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.