Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med stiftelse af boliglån.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagernes optagelse af et boliglån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, der er ægtefæller, var den 3. juni 2003 til møde hos indklagede om finansieringen af et sommerhuskøb til 300.000 kr.

Til brug for mødet udarbejdede indklagede to beregninger vedrørende henholdsvis et 15-årigt 4% obligationslån i Totalkredit på 427.000 kr. og et boliglån hos indklagede på 410.000 kr. med variabel rente p.t. 6,75% p.a., og en løbetid på 15 år. Begge finansieringsforslag indebar en omlægning af et eksisterende kontantlån med en restgæld på ca. 103.000 kr. i klagernes ejendom.

Omkostningerne ved omlægningen til Totalkreditlånet blev opgjort til 14.412 kr., hvoraf 2.514 kr. var differencerenter og 700 kr. indfrielsesgebyr. På grundlag af den aktuelle kurs (97,88) var kurstabet 9.052 kr. Første års ydelse var 40.089 kr. (brutto)/ 33.865 kr. (netto). Nutidsværdien af nettoydelserne var 409.250 kr.

Omkostningerne ved etableringen af boliglånet var på 6.900 kr. Første års ydelse var 43.678 kr. (brutto)/ 34.681 kr. (netto). Nutidsværdien af nettoydelserne var 474.219 kr.

På grundlag af et gældsbrev underskrevet af klagerne den 12. juni 2003 blev der etableret et boliglån hos indklagede på 410.000 kr. på de i beregningen anførte vilkår.

Den 21. august 2003 udstedte Realkredit Danmark et lånetilbud til klagerne vedrørende et 15-årigt 5% obligationslån med en hovedstol på 422.000 kr. Omkostningerne til låneoptagelsen blev opgjort til 7.732 kr. Første års ydelse var 41.088 kr. (brutto)/ 33.948 kr. (netto). Nutidsværdien af nettoydelserne var 419.624 kr.

Ved skrivelse af 25. august 2003 meddelte klagerne, at indklagede efter deres opfattelse havde rådgivet dem forkert i forbindelse med låneoptagelsen.

Indklagede afviste, at der var ydet mangelfuld rådgivning, men tilbød pr. kulance at omlægge boliglånet til et Totalkreditlån mod klagernes betaling af yderligere omkostninger på 6.812 kr., hvorved klagerne ville blive stillet, som om de havde valgt Totalkreditlånet frem for boliglånet.

Den 19. september 2003 blev boliglånet indfriet med provenuet af et lån, som klagerne optog i Realkredit Danmark.

Parternes påstande.

Den 23. oktober 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale udgifterne i forbindelse med boliglånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i tillid til indklagedes anbefaling valgte boliglånet frem for Totalkreditlånet.

Indklagede lokkede dem med, at omkostningerne på boliglånet var mindre end på Totalkreditlånet.

Indklagede burde havde anbefalet et kreditforeningslån med fast rente frem for et dyrt boliglån med variabel rente og stor risiko.

De kunne have optaget et kreditforeningslån med lavere ydelse end boliglånet og med stort set samme etableringsomkostninger.

Sommerhuset skulle renoveres for 100-200.000 kr., og der var derfor ikke økonomisk grundlag for eventuelle ekstraordinære afdrag på lånet.

Indklagede har anført, at der på mødet den 3. juni 2003 blev drøftet forskellige finansieringsmuligheder. Fordele og ulemper ved de alternative finansieringsmuligheder og de udarbejdede beregninger blev gennemgået med klagerne, som således havde et fuldt forsvarligt beslutningsgrundlag med henblik på det endelige valg af finansiering.

Boliglånet er fleksibelt, idet det til enhver tid uden omkostninger kan afdrages ekstraordinært. Til gengæld indeholder boliglånet en lidt dyrere variabel rente, hvilket klagerne blev oplyst om.

Klagerne gav gentagne gange udtryk for, at fleksibiliteten var afgørende, idet de forventede at betale lånet tilbage over kortere tid.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Til brug for drøftelserne på mødet den 3. juni 2003 udarbejdede indklagede beregninger over to alternative finansieringsmuligheder, og klagerne valgte på baggrund heraf boliglånet hos indklagede frem for det alternative forslag om finansiering med et lån i Totalkredit. Det må derfor lægges til grund, at klagerne på både skriftligt og mundtligt grundlag blev orienteret om fordele og ulemper ved de to alternative finansieringsmuligheder, og at de herefter valgte finansieringen med boliglånet hos indklagede.

Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning forud for klagernes optagelse af boliglånet var mangelfuld, eller at indklagede på anden måde har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Det bemærkes, at det forhold, at klagerne eventuelt kunne have opnået en mindre besparelse på etableringsomkostningerne, såfremt de havde valgt en finansiering via Realkredit Danmark, ikke kan gøres gældende over for indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.