Afgørelse

Indsigelse mod størrelsen af renter på andelsboliglån, som et pengeinstitut havde overtaget fra andet pengeinstitut.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod størrelsen af renter på andelsboliglån, som et pengeinstitut havde overtaget fra andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

I 2007 fik klageren et andelsboliglån i Max Bank (nu Sparekassen Sjælland) på 710.000 kr. med en variabel rente på for tiden 7,75 % p.a. og 10 års afdragsfrihed.

Renten blev løbende ændret af Max Bank. Sparekassen har fremlagt udskrifter vedrørende renteudviklingen på klagerens lån i Max Bank, hvoraf følgende rentesatser fremgår:

Den 31. oktober 2011 overtog Sparekassen Sjælland størstedelen af Max Bank fra Finansiel Stabilitet, herunder klagerens engagement. Sparekassen har oplyst, at den ikke er i besiddelse af gældsbrevet vedrørende lånet.

Af en oversigt over sparekassens priser på udlån fremgår, at sparekassens rentesatser for andelsboliglån pr. 28. juli 2011 lå mellem 5,354 og 9,576 % p.a., og at renten afhang af det øvrige engagement med sparekassen og af sikkerhedsstillelsen.

I 2012 blev renten på klagerens lån forhøjet som følger:

Sparekassen har oplyst, at renteforhøjelserne fulgte udviklingen i renten på sparekassens andelsboliglån, som i perioden fra 2012 til 2016 blev forhøjet ved følgende generelle renteændringer:

Sparekassen har endvidere oplyst, at Max Bank blev konverteret til sparekassens datacentral i efteråret 2013.

Af en oversigt over sparekassens priser på udlån fremgår, at sparekassens rentesatser for andelsboliglån pr. 30. oktober 2013 lå mellem 4,25 og 8,25 % p.a., og at renten afhang af det øvrige engagement med sparekassen og af sikkerhedsstillelsen.

Sparekassen har oplyst, at renten på klagerens lån lå udenfor sparekassens rentespænd ved konverteringen i 2013, og at sparekassen hverken nedsatte renter, der lå udenfor sparekassens rentespænd i den høje ende eller forhøjede renter, der lå udenfor sparekassens rentespænd i den lave ende.

I december 2013 forhøjede sparekassen generelt renten med op til 0,75 procentpoint på ”udvalgte variabelt forrentede udlån og kreditter”. Sparekassen undlod efter en individuel vurdering at gennemføre denne renteforhøjelse på klagerens andelsboliglån.

I efteråret 2015 rejste klageren indsigelse mod rentesatsen. Den 20. oktober 2015 blev renten sat ned fra 11,25 % p.a. til 8,25 % p.a. Den 30. oktober 2015 indgik klageren en ny låneaftale med sparekassen, hvorefter renten blev sat ned til 5,95 % p.a., og hvorefter andelsboliglånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.900 kr. over en forventet løbetid på ca. 15 ½ år. Renten var fortsat variabel.

Klageren fastholdt sine indsigelser vedrørende renten på lånet fra oktober 2011 frem til indgåelsen af den nye låneaftale.

Klageren har fremlagt artikler fra januar 2014 og oktober 2014 om udviklingen i priser på andelsboliger i hovedstadsområdet i 2012 og 2013.

Parternes påstande

Den 4. december 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Sparekassen Sjælland skal nedsætte renten med tilbagevirkende kraft for tiden fra oktober 2011 til oktober 2015.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har betalt over 80.000 kr. om året i renter på lånet de seneste fire år. Dette svarer ikke til den rente, som sparekassen reklamerer med på deres hjemmeside til nye kunder. Sparekassen bør give hende en rentenedsættelse med tilbagevirkende kraft svarende til renten, som sparekassen lover på hjemmesiden.

Hun er glad for den nye aftale med nedsat rente og afdragsordning. Klagen går på de urimeligt høje renter i de sidste fire år. Renten på andelsboliglån hos andre pengeinstitutter var på 6-8 % p.a. fra 2012. Hun forstår ikke renteforhøjelserne, da sparekassen havde sikkerhed i hendes andelsbolig. Hun har betalt sine ydelser rettidigt.

Hun anmodede flere gange forgæves sparekassen om at få renten sat ned og om at få omlagt lånet til et lån med afdrag. Sparekassen har udvist ligegyldighed overfor hende og har givet ualmindelig dårlig rådgivning.

Sparekassen Sjællandhar anført, at sparekassen overtog klagerens lån i Max Bank den 31. oktober 2011 med en rente på 9,75 % p.a. Det var sparekassen, der gennemførte renteforhøjelserne i 2012. Renteforhøjelserne fulgte udviklingen i renten på sparekassens andelsboliglån fra sparekassens overtagelse af lånet frem til den nye låneaftale i 2015.

Det må endvidere formodes, at renten har fulgt renteudviklingen for andelsboliglån i Max Bank. Sparekassen har dog ikke fået information fra Max Bank herom. Af de fremlagte oplysninger om renteudviklingen fremgår, at renten på klagerens lån i perioden fra 2009 til 2013 har været ændret i begge retninger. Sparekassen har ikke oplysninger om, hvor klagerens rente oprindeligt lå i spændet, da sparekassen ikke modtog oplysninger om rentespændet i Max Bank.

Ved konverteringen til sparekassens datacentral i efteråret 2013 overtog sparekassen lånet med den rente, der var i Max Bank på det tidspunkt. Renten lå på det tidspunkt udenfor sparekassens spænd. Sparekassen satte ikke renten op for renter som lån under rentespændet og satte ligeledes ikke renten ned på lån, som lå over rentespændet. Rentesatsen kørte uændret videre, indtil klageren henvendte sig, hvorefter sparekassen tog stilling til renten. Det nye lån pr. oktober 2015 skulle nedbringes løbende og var således med andre vilkår end det oprindelige lån. Som følge heraf var renten en anden.

Klagerens henvisning til prisoplysning i andre pengeinstitutter er ikke relevant. Klageren kunne på ethvert tidspunkt have skiftet pengeinstitut, hvis hun kunne have fået bedre vilkår i et andet pengeinstitut. Prisen for sparekassens andelsboliglån gælder for hele sparekassens markedsområde, og den generelle udvikling i priser på andelsboliger i hovedstadsområdet kan derfor ikke stå alene.

Sparekassen kan ikke genkende, at klageren forgæves skulle have anmodet om at påbegynde en afvikling af lånet. Det stod klageren frit for til enhver tid at afdrage på lånet. Det er tvivlsomt, om klageren ville have haft mulighed for at afvikle på lånet. Klageren har i perioden afviklet lån til anden side og havde overtræk på sin konto i sparekassen.

Ankenævnets bemærkninger

I 2007 fik klageren et andelsboliglån i Max Bank (nu Sparekassen Sjælland) på 710.000 kr. med en variabel rente på for tiden 7,75 % p.a. og 10 års afdragsfrihed. Den 31. oktober 2011 overtog Sparekassen Sjælland størstedelen af Max Bank fra Finansiel Stabilitet, herunder klagerens engagement. På overtagelsestidspunktet udgjorde renten på klagerens andelsboliglån 9,75 % p.a.

Af en oversigt over sparekassens priser på udlån fremgår, at sparekassens rentesatser for andelsboliglån pr. 28. juli 2011 lå mellem 5,354 og 9,576 % p.a. I 2012 gennemførte Sparekassen Sjælland tre renteforhøjelser på i alt 1,5 procentpoint på klagerens lån, således at renten herefter udgjorde 11,25 % p.a. Sparekassen har oplyst, at renteforhøjelserne fulgte udviklingen i renten på sparekassens andelsboliglån.

I oktober 2015 indgik klageren en ny aftale om afvikling af lånet, hvori renten var aftalt til for tiden 5,95 % p.a.

Ankenævnet lægger - som oplyst af sparekassen - til grund, at renteforhøjelserne på klagerens lån i 2012 fulgte den generelle udvikling i renten på sparekassens andelsboliglån. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de fremlagte oplysninger om sparekassens rentesatser for andelsboliglån pr. 28. juli 2011 og pr. 30. oktober 2013 vedrørte rentesatser for nyetablerede lån og ikke for eksisterende lån.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de i sagen oplyste rentesatser som urimelige.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.