Afgørelse

Krav om tilbageførsel af købesum m.v. begrundet i indsigelse om forretnings manglende adgang til dellevering af købte varer.

Sagsnummer:	314/2020
Dato:	11-05-2021
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:	Krav om tilbageførsel af købesum m.v. begrundet i indsigelse om forretnings manglende adgang til dellevering af købte varer.
Indklagede:	SEB Kort Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om tilbageførsel af købesum m.v. begrundet i indsigelse om forretnings manglende adgang til dellevering af købte varer.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i SEB Kort Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Cirkle K. MasterCard.

Den 4. juli 2020 købte klageren med sit MasterCard fem varer for i alt 950,90 kr. hos en dansk internetforretning, N, der solgte campingudstyr.

Samme dag sendte N en ordrebekræftelse til klageren vedrørende de købte varer: en gasalarm til 549 kr., toiletpapir til 39,95 kr., en vaskebørste til 149 kr., en vanddunk 14 liter til 44,95 kr., en vanddunk med lang hældetud 20 liter til 99 kr. og forsendelsesgebyr på 69 kr., i alt 950,90 kr.

Da klageren modtog pakken med varer fra N den 9. juli 2020 konstaterede han, at vanddunken med hældetud manglede. Han fik ved en opringning til N oplyst, at varen var i restordre, og han blev tilbudt at få beløbet for den manglende vare refunderet, idet der kunne forventes lang leveringstid.

I en mail af 9. juli 2020 til N anførte klageren:

”Jeg er ked af at være nødt til at skrive til jer, da jeg for kort tid siden har afhentet fremsendte pakke i GLS pakkeshop og ringet jer op, fordi [varenr …] manglede i pakken. Påklistret følgeseddel er uden markering af mangel, ligesom jeg ikke har modtaget nogen besked fra jer herom siden nethandlen.

Da I besvarede [telefonnummer] med firmanavn uden præsentation med personnavn undersøgte I hvordan "faen" det kunne være sket, og opdagede på lageret, at artiklen er i restordre.

I lagde op til at refundere prisen for denne vare, da I "jo godt kunne sætte den i restordre, men den ville være længe om at komme hjem fra Italien".

Vi aftalte, at I undersøgte, hvordan I kunne være kommet til at fremsende en del af ordren uden besked om at en vare ikke kunne leveres modsat nedenstående ordrebekræftelse, som er eneste korrespondance modtaget fra jer.

I har den 5. juli gennemført uautoriseret træk af det fulde beløb på mit betalingskort, da I må have vidst eller burde have erkendt, at træk af det fulde beløb er uberettiget, når I ikke leverer alle varer, og da I ved telefonsamtalen oplyser, at varen ikke er noteret som restordre til senere levering, ja, I ville endda ikke være bekendt at tilbyde, fordi en senere levering ville have uvist lange udsigter.

Dermed er det ikke en tilfredsstillende løsning for genoprettelse af tilliden til jer at tilbageføre det uberettiget trukne beløb for den ikke leverede vare.”

Den 13. juli 2020 krediterede N klagerens MasterCard for 99 kr., som var prisen for den manglende vare.

Klageren gjorde endvidere over for banken indsigelse mod betalingen på 950,90 kr., under henvisning til, at han ikke havde fået leveret den købte vare. Banken svarede, at den kunne se, at N havde krediteret kortet for 99 kr. og spurgte, om sagen var afsluttet med den refundering.

Ved en mail af 19. august 2020 til banken svarede klageren:

” Hej indsigelsesservice

Nej, jeg har ikke modtaget det fulde beløb.

Virksomheden har bekræftet hele ordren og trukket fuldt beløb før afsendelse. Ved modtagelse er ikke engang på følgesedlen markeret at leveringen er mangelfuld, hvorfor aftalen er væsentlig misligholdt af virksomheden.

Vi har ingen aftale om dellevering, endsige om delvis refusion, kun om levering som aftalt, hvilken aftale virksomheden ikke har overholdt.

Dermed fastholdes indsigelse og effektuering af manglende refusion imødeses snarest belejligt og senest inden syv dage.”

Ved en efterfølgende mail af 19. august 2020 til banken anførte klageren.

”Hej igen

Jeg har ikke autoriseret (netto)træk af delbeløb.

Forretningen har foretaget uautoriseret træk og uden aftale herom foretaget dellevering med efterfølgende tydelig besked om at de ikke kan foretage levering af den vare, der ellers fremgår af ordrebekræftelsen.

Intet i forretningens vilkår tillader fremgangsmåden, således er der hverken eksplicit eller implicit indgået aftale om det foretagne og dermed uautoriserede træk.

Forretningen har ikke en fritvalgsordning, hvorefter de kan gennemføre selvvalgte dele af bekræftede ordrer, men udelade andre dele uden aftale herom.

HVIS forretningen skulle ønske at fungere sådan, måtte et sådant vilkår fremgå af deres forretningsbetingelser, hvilket det ikke gjorde.

Indsigelsen fastholdes.”

Banken afviste at foretage fuld kreditering af klagerens ordre og henviste klageren til N og/eller til Forbrugerklagenævnet, såfremt han ønskede at gå videre med spørgsmålet om manglende levering af varen.

Den 19. august 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.

Under sagens forberedelse i Ankenævnet godtgjorde banken i september 2020 klageren et opkrævet rentebeløb på 1,61 kr.  ved kreditering af hans MasterCard.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at SEB Kort Bank Danmark skal tilbagebetale ”det samlede handelsbeløb inklusive enhedsporto”.

SEB Kort Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ved internethandel indgik en aftale om levering af flere varer med N, der ved ordrens modtagelse trak det fulde beløb for alle varer og bekræftede levering af den fulde ordre. Imidlertid blev der ikke foretaget levering af den fulde ordre.

N’s handelsvilkår - og almindelig god praksis - berettigede ikke til frit at vælge, hvilke elementer af ordren, der skulle leveres uden aftale herom med kunden.

N’s vilkår indeholdt intet, der kunne berettige N til efter eget valg at levere dele af den samlede bekræftede ordre, som N allerede havde trukket det fulde handelsbeløb for. Aftalen, der lå til grund for træk på betalingskortet, var således misligholdt af N og indsigelse nødvendiggjort, da N afviste at medvirke til at rette op på sin misligholdelse.

Han afviste N’s forslag om at kreditere værdien af den ikke levererede vare. Han meddelte N, at han anså aftalen for misligholdt og bortfaldet, således at N kunne modtage den uanmodede dellevering af den komplette bekræftede ordre retur, når N refunderede det fulde handelsbeløb inkl. forsendelsesomkostninger, ikke blot en forholdsmæssig del heraf.

N havde ikke ret til at foretage dellevering af den samlede bekræftede ordre inkl. enhedsomkostning til forsendelse uden aftale med ham, kontakt til ham senest samtidig med afsendelse, eller meddelelse herom i følgebrev.

Det af banken anførte om, at hvis det var en væsentlig forudsætning for ham, burde han ved ordreafgivelsen have anført, at hans ordre var betinget af, at hele ordren blev leveret samtidig, bestrides. Der påhviler ikke forbrugere pligt til at skærpe standardvilkår forfattet af virksomheder, men alene at forholde sig til de offentliggjorte handelsbetingelser. Virksomheder kan vælge at indsætte vilkår i sine handelsbetingelser om f.eks. at forbeholde sig ret til at levere andre varer eller færre varer end dem, der fremsendes ordrebekræftelse på, hvorefter forbrugeren kan afgøre, om man vil afgive en ordre på disse vilkår.

Hvis N ville gøre fortrydelse af at have bekræftet den samlede ordre og have trukket det fulde handelsbeløb gældende, måtte N tilbagebetale det samlede beløb og lade sine varer afhente uden omkostning eller yderligere ulejlighed for ham.

Banken er forpligtet til at refundere hele det uretmæssigt trukne beløb for den handel, som N har misligholdt.

Det af banken anførte om, at han ville få en uberettiget berigelse, hvis transaktionsbeløbet skulle tilbagebetales, bestrides. Det kan ikke være en uberettiget berigelse, at N ikke har taget imod tilbuddet om at lade sine varer afhente og inden for rimelig tid har frigjort ham for at opbevare varerne på hans privatadresse.

Banken har anført, at han kunne have anvendt sin fortrydelsesret. Det var imidlertid ikke relevant på grund af de omkostninger og den ulejlighed, han dermed ville påtage sig. Der var ikke tale om hans fortrydelse, men om N’s bevidste misligholdelse af aftalen.

SEB Kort Bank Danmark har anført, at klageren har gjort indsigelse med henvisning til, at der ikke er sket levering af den bestilte vare eller tjenesteydelse.

I medfør af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, er betalerens udbyder forpligtet til at undlade at gennemføre en betalingstransaktion eller, hvis debitering er sket, straks kreditere betalerens kort/konto, hvis betaleren ved fjernsalg gør indsigelse om, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret.

Klageren har ikke modtaget hele sin samlede ordre, idet han ikke har fået leveret den omtalte vanddunk. Dette er anerkendt af N, som fuldt ud har refunderet ham købsprisen for denne vare. Der er derfor ikke basis for at rette krav mod banken med henvisning til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at der ikke er sket fuld levering af klagerens ordre kan ikke føre til et andet resultat.

Hvis det var en væsentlig forudsætning for klageren, at han modtog alle de bestilte varer samtidig, eventuelt fordi han vurderede, at anvendelsen af de enkelte dele af ordren var afhængig af andre dele af ordren, burde han have gjort N opmærksom herpå, da han placerede ordren hos N. I den forbindelse kunne han have anført, at ordren var betinget af, at hele ordren blev leveret samtidig samt, at han ikke ville acceptere at modtage del-levering af ordren.

Det var uheldigt, at N ikke kunne levere vanddunken til 99 kr., med det er vanskeligt at se, at det har afgørende betydning for anvendelsen af de øvrige varer, som ordren bestod af.

Da klageren ikke var tilfreds med at modtage en del-levering og refundering af prisen for den manglende vare, kunne han have valgt at anvende sin fortrydelsesret, hvis den manglende levering af vanddunken var af så afgørende betydning for ham, at han slet ikke ønskede at modtage eller beholde nogle af de bestilte varer. Dette gjorde klageren imidlertid ikke.

I henhold til betalingslovens § 82, stk. 1, betragtes en transaktion som autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen. Det må som ubestridt lægges til grund, at klageren har givet samtykke til transaktionen på 950,90 kr., da han selv har anvendt kortet og accepteret beløbet i forbindelse med bestilling af varerne på N’s hjemmeside.

Der er heller ikke tale om en situation, hvor et forretningssted uretmæssigt har trukket et højere beløb end aftalt.  Det var mellem parterne aftalt, at N måtte trække 950.90 kr. fra klagerens betalingskort på tidspunktet, hvor aftalen blev indgået. Da det blev klart for N, at N ved en fejl ikke havde leveret den fulde ordre og dermed havde trukket et for højt beløb, tilbagebetalte N 99 kr. til klageren den 13. juli 2020.

Det følger af betalingslovens § 99, stk. 1, at betalerens udbyder hæfter i forhold til betaleren for det tab, som betaleren har lidt som følge af en uautoriseret betalingstransaktion. Det er reglerne i betalingslovens § 82, jf. ovenfor, der afgør, om der er tale om en uautoriseret betalingstransaktion.

Det må afvises, at banken er forpligtet til at tilbagebetale klageren det fulde transaktionsbeløb med henvisning til, at transaktionen er uautoriseret, da der ikke er tale om en uautoriseret transaktion, jf. ovenfor, og da klageren ikke har lidt et tab, idet N har tilbagebetalt beløbet for den vanddunk, der ikke blev leveret.

Klageren ville i øvrigt opnå en uberettiget berigelse, hvis transaktionsbeløbet skulle tilbagebetales, idet han fortsat er i besiddelse af de leverede varer.

Hvorvidt der i det indbyrdes forhold mellem N og klageren er begået fejl eller sket misforståelser er denne sag uvedkommende.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i SEB Kort Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet MasterCard.

Den 4. juli 2020 købte klageren med sit MasterCard fem varer for i alt 950,90 kr. hos en dansk internetforretning, N, der solgte campingudstyr. Samme dag sendte N en ordrebekræftelse til klageren vedrørende alle fem varer.

Da klageren modtog pakken med varer fra N den 9. juli 2020, konstaterede han, at der manglede en vare. Han fik ved en opringning til N oplyst, at varen var i restordre, og han blev tilbudt at få beløbet for den manglende vare refunderet, idet der kunne forventes lang leveringstid. Dette afviste klageren.

Den 13. juli 2020 krediterede N klagerens MasterCard for 99 kr., som var prisen for den manglende vare.

Klageren gjorde over for banken indsigelse mod betalingen på 950,90 kr. under henvisning til, at han ikke havde fået leveret den købte vare.

Klageren har ifølge det oplyste ikke returneret de varer, som han havde modtaget, til sælger, og sælger har ikke afvist at tage varerne retur.

Under sagens forberedelse i Ankenævnet godtgjorde banken i september 2020 klageren et opkrævet rentebeløb på 1,61 kr.  ved kreditering af hans MasterCard.

Klageren har krævet ”det samlede handelsbeløb inklusive enhedsporto” tilbageført af banken.

Klageren har oplyst, at han anvendte sit MasterCard til købet den 4. juli 2020. Da transaktionen på daværende tidspunkt skete med klagerens samtykke, var der tale om en autoriseret betalingstransaktion, jf. betalingslovens § 82.

Det følger af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, at betalers udbyder skal undlade at gennemføre en betalingstransaktion eller, hvis debitering er sket, straks kreditere betalerens konto, hvis betaleren ved fjernsalg gør indsigelse om, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret. Da klageren har fået refunderet købesummen for den manglende vare, og da klageren ikke har returneret de modtagne varer til sælger, finder Ankenævnet, at klageren ikke har krav mod banken i medfør af betalingslovens § 112 eller på andet grundlag.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.