Afgørelse

Spørgsmål om opsigelse af engagement var berettiget.

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes opsigelse af klagernes engagement.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, som er født i henholdsvis 1962 og 1963.

I foråret 2000 blev klagerne kunder hos indklagede, hvor der blev oprettet en erhvervskredit på 100.000 kr., et billån på 61.437,87 kr., et boliglån på 185.071,35 kr., en lønkonto med kredit på 10.000 kr. og en budgetkonto med kredit på 15.000 kr.

Erhvervskreditten blev ydet til en personlig ejet virksomhed, som M drev sideløbende med sin ansættelse som lønmodtager.

Boliglånet samt lønkontoen og budgetkontoen kunne efter de fortrykte vilkår på låne- og kreditdokumentets forsider opsiges af indklagede med 3 måneders varsel.

Til sikkerhed for engagementet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 295.000 kr. i H's ejendom, der var klagernes bopæl og hjemstedet for virksomheden. Endvidere blev en af H tegnet gruppelivsforsikring pantsat til indklagede.

I september 2000 bevilgede indklagede en forhøjelse af erhvervskreditten med 100.000 kr. til 200.000 kr. Samtidig blev restgælden på billånet indfriet. Af omkostningsnota af 7. september 2000 vedrørende forhøjelsen fremgår blandt andet:

"Der indleveres som aftalt på mødet 5.9.2000 månedlige driftsbalancer, første gang pr. 30.9.2000, samt årsregnskab 2000 incl. private regnskaber inden 1.5.2001."

Af kreditkontrakten, som M underskrev den 9. september 2000, fremgår bl.a.:

"Kreditten indestår uden nedbringelse indtil videre. Dog tager banken kredittens fortsatte beståen op til behandling en gang årligt, første gang senest den 01.05.2001.

I kredittens løbetid skal banken løbende holdes orienteret om debitorens økonomiske forhold, og banken er - uanset ovennævnte - til enhver tid berettiget til at tage kreditten op til genforhandling, såfremt debitorens økonomiske forhold eller andre forhold af betydning tilsiger dette.

Debitor forpligter sig ved sin underskrift på nærværende dokument til løbende at indlevere alt relevant regnskabsmateriale til banken, herunder budgetter, perioderegnskaber, -balancer m.v. samt årsregnskabet. Årsregnskabet indleveres hurtigst muligt, og senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb."

Af indklagedes almindelige betingelser for kredit fremgår bl.a.:

"6. Indfrielse, opsigelse

….Banken kan opsige kreditten til indfrielse uden varsel.….

10. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

I følgende særlige situationer er banken berettiget til at opsige kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

Virksomhedens årsregnskab 2000, der viste et resultat før skat på -153.000 kr., og virksomhedens budget 2001, der viste et forventet resultat før skat på 88.000 kr., blev drøftet på et møde i marts 2001. På baggrund af drøftelserne bevilgede indklagede en forlængelse af erhvervskreditten til 1. maj 2002 samt et midlertidigt overtræk på 50.000 kr.

Klagerne ønskede virksomheden videreført i selskabsform og anmodede i den forbindelse indklagede om en forhøjelse af erhvervskreditten til 300.000 kr. og en bankgaranti på 110.000 kr. til Told Skat. Ved skrivelse af 7. november 2001 meddelte indklagede følgende afslag:

"Vi har via revisor […] modtaget jeres ansøgning om at ændre nuværende driftskredit nr. […] til ny debitor: [virksomhed] ApS, med samtidig forhøjelse af kreditten til 300.000 kr. og udstedelse af bankgaranti på 110.000 kr. til Told Skat.

Med baggrund i vore tidligere drøftelser om utilfredsstillende indtjeningsevne i den bestående virksomhed til forrentning af såvel etableringsudgifter som jeres arbejdsindsats, ser vi os ikke i stand til at imødekomme jeres ansøgning om udvidet driftskredit.

Modtaget periodeopgørelse for 4 mdr. drift i ApS-regi bekræfter os ikke i, at fremtidig drift i selskabsregi kan forbedre indtjeningsevnen væsentligt. Ordretilgang i august for større leverancer til nybyggerier på Sjælland kan måske forbedre indtjeningen, men så længe samme ikke er dokumenteret over for os kan vi ikke træffe anden beslutning.

Vi ønsker derfor ej heller at imødekomme ansøgte bankgaranti, vel vidende at jeres selskabsetablering dermed er i risiko for at blive omstødt.

Indtil videre forbliver nuværende driftskredit på 200.000 kr. derfor registreret hos os som enmandsejet virksomhed, med uændret personlig hæftelse af [M] og deponeret pant fra [H] som hidtil. Vi gør opmærksom på, at overtræk på kreditten ikke vil blive accepteret. Vi forventer snarest at høre nyt om hvorvidt selskabsstiftelsen færdiggøres eller om I forsætter i privat regi.

Kvartalsbalancerne imødeses forsat - og årsregnskab 2001 incl. personlige regnskaber må være os i hænde senest 5. marts 2002."

Den 30. maj 2002 modtog indklagede virksomhedens regnskab for første halvår af 2001, der viste et resultat før skat på -21.000 kr., samt perioderegnskab for 1. juli 2001 - 31. marts 2002, der viste et resultat før skat på 200.375 kr. Indklagede konstaterede samtidig, at M var fratrådt sin stilling og overgået til tjenestemandspension. Virksomheden blev nu drevet via et anpartsselskab.

Ved skrivelse af 11. juli 2002, på hvilket tidspunkt saldoen på erhvervskreditten var 43.666,45 kr. (negativ), meddelte indklagede, at kreditten var nedskrevet til 75.000 kr. og opsagt til endelig indfrielse pr. den 1. august 2002. Opsigelsen var begrundet i "fortsat utilfredsstillende indtjening såvel via daglig drift som [M's] afskedigelse hos […] ".

Af skrivelsen fremgår i øvrigt:

"Kontoen kan herefter stadig anvendes som "erhvervskonto", men uden trækningsret. Allerede tilknyttet Homebanking m.m. fortsætter uændret.

Jeres aktuelle planer om at indgå i ny franchicevirksomhed og medejerskab i ny koncern har vi lyttet til, men uden nærmere dokumentation kan vi ikke tage stilling til evt. bevilling af driftskredit til fremtidig virksomhed.

Før bevilling kan overvejes må vi modtage:

Indtil samme er modtaget forsætter boliglån, løn og budgetkonto på uændrede vilkår. I indsender fremover stadig kopi af årsregnskab/årsopgørelser i personlig regi, første gang for året 2002 inden 15. maj 2003."

Den 1. august 2002 fremsendte indklagede en meddelelse om overtræk på kassekreditten, som nu havde en saldo på 69.101,31 kr. (negativ). Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Vi beder Dem venligst kontakte os for at træffe aftale om afvikling af denne skyld.

Vi gør i øvrigt opmærksom på, at vi for ikke aftalt overtræk beregner overtræksrente, der for tiden udgør 1,5% pr. kvartal."

Den 9. august 2002 fremsendte indklagede en erindringsskrivelse, som kom retur med oplysninger om virksomhedens ny adresse.

Ved skrivelse af 13. august 2002 opfordrede indklagede klagerne til at indfri gælden på erhvervskreditten inden den 20. august 2002, idet sagen ellers uden yderligere varsel ville blive overgivet til retslig inkasso. Endvidere fremgår blandt andet:

"Hvis ikke anden aftale er indgået senest den 20. august 2002 vil vi samtidig se os nødt til at opsige Deres boliglån, samt løn- og budgetkreditter. Alle med baggrund i misligholdelsen af driftskreditten og en betydelig ændring af indtægtsgrundlaget i forhold til bevillingstidspunktet i april måned 2002, hvor vi lagde stor vægt på lønindkomsten til [M] fra […]. Samtidig vil ejerpantebrev på 295.000 kr. i […] om nødvendigt blive søgt realiseret via førnævnte retslige inkasso."

M rettede henvendelse til indklagede med henblik på en aftale om indfrielse af kreditten med kommende betalinger fra debitorer, hvilket indklagede afviste.

Den 28. august 2002 skrev indklagede således til klagerne:

"Som meddelt i brev af 13. august 2002 skal vi herved opsige nedennævnte lån og kreditter til fuld indfrielse, idet overtræk på kontoen 204922-4 ikke er indbetalt og der ikke som lovet er fremsendt dokumentation/sikkerhed indenfor aftalt tidsfrist:

Bankens samlede tilgodehavende må være os i hænde senest den 6. september 2002, idet vi ellers uden yderligere varsel vil overgive skylden til retslig inkasso.

Med baggrund i opsigelsen har vi dags dato kl. 14.00 spærret Dankort nr. 237894 og VisaDankort nr. 263658. Begge bedes indleveret til os samtidig med indlevering af resterende checkblanketter til konto nr. 1021521 og konto 2049224.

Faste betalinger mellem kontiene, girobetalinger og BetalingsService er afmeldt d.d. på alle konti. Ordinær Betalingsoversigt (PBS) for september er derfor tilbagekaldt."

Den 2. september 2002 udbetalte indklagede kontant til klagerne 15.379,76 kr. fra lønkontoen. Beløbet vedrørte klagernes løn og pension, som var indgået på kontoen den 30. august 2002.

Parternes påstande.

Den 4. september 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette deres konti.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at opsigelsen af engagementet var uberettiget.

Indtjeningen i virksomheden var væsentligt forbedret i forhold til tidspunktet for etableringen af engagementet. Etableringen af anpartsselskabet skete med kontante midler og ikke som nævnt af indklagede ved indskud af virksomhedens varelager. Garantien over for Told og Skat blev stillet af H's far. M's indtægt faldt med ca. 2.000 kr. pr. måned, hvilket delvist blev opvejet af sparede benzinudgifter på 1.500 kr. pr. måned. De var ikke bekendt med, at det var en forudsætning for engagementet, at M ikke skiftede arbejdsplads.

På opsigelsestidspunktet var deres gæld på i alt ca. 232.000 kr., hvilket er ca. 140.000 kr. mindre end ved etableringen. Med pantet i ejerpantebrevet havde indklagede fuld sikkerhed for engagementet.

Nedskrivningen af erhvervskreditten og spærringen af deres Dankort skete uden varsel.

Indklagedes skrivelser af 1. og 13. august 2002 måtte forstås således, at det var muligt at indgå en aftale om afvikling af erhvervskreditten.

Det var først efter pres fra deres advokat, at indklagede indvilgede i at udbetale deres løn.

Indklagede har anført, at man på mødet i marts 2002 accepterede en forlængelse af erhvervskreditten, selvom indtjeningen i virksomheden var for ringe i forhold til arbejdsindsats og investeret kapital, idet der blev lagt vægt på M's faste lønindtægt. Klagernes anmodning om udvidelse af kreditten i forbindelse med ønsket om at videreføre virksomheden i selskabsregi blev afslået på grund af stadig utilfredsstillende indtjening.

I forbindelse med en ny ansøgning i foråret 2002, hvor klagerne tilbød sikkerhedsstillelse fra H's far, blev afslaget henført til manglende indsigt i selskabsstiftelse, åbningsbalance, koncerndannelse m.m.

I forbindelse med regnskaberne i maj 2002 blev man bekendt med, at M var overgået til tjenestemandspension, og indtjeningen i virksomheden var efter indklagedes opfattelse ikke tilstrækkelig til at opveje indtægtsnedgangen, således at klagerne kunne opretholde et acceptabelt rådighedsbeløb.

Baggrunden for opsigelsen af erhvervskreditten den 13. juli 2002 var manglende seriøs dokumentation for stiftelse af nyt selskab, koncernplan m.m., ligesom man ikke havde tillid til klagernes evne til at honorere de privatøkonomiske forpligtelser.

I august 2002 meddelte M, at erhvervskreditten kunne nedbringes med kommende betalinger fra debitorer. Det blev samtidig oplyst, at virksomhedens varelager var indskudt som andel i det nye selskab. Efter dialog med klagernes advokat blev opsigelsen af engagementet fastholdt.

Opsigelsen var begrundet og retmæssig. Erhvervskreditten var forfalden til genforhandling allerede den 1. maj 2002. De private lån og kreditter blev opsagt med baggrund i misligholdelsen af erhvervskreditten og M's manglende lønindtægt. Ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed for det samlede engagement

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Erhvervskreditten, som ifølge kontrakten udløb den 1. maj 2001, blev i marts 2001 forlænget til 1. maj 2002. Efter udløbet pr. denne dato lykkedes det ikke parterne at opnå enighed om en videreførsel af erhvervskreditten, og det var derfor berettiget at indklagede den 11. juli 2002 opsagde kreditten til fuld indfrielse. Nedskrivningen af kreditten med øjeblikkelig virkning til 75.000 kr., hvilket maksimum oversteg gælden på kreditten, findes alene at være et udtryk for, at indklagede ikke var indstillet på at yde yderligere kredit.

Af de fortrykte betingelser på kredit- og lånedokumenterne vedrørende klagernes boliglån samt løn- og budgetkreditter fremgår, at lånet/kreditterne kan opsiges med tre måneders varsel. Denne frist overholdt indklagede ikke ved sin skrivelse af 28. august 2002.

Herefter og idet opsigelsen af erhvervskreditten ikke i sig selv kunne give grundlag for opsigelse med forkortet varsel af boliglånet samt løn- og budgetkreditterne, som ikke var misligholdt, finder Ankenævnet, at det var uberettiget, at indklagede, som det skete ved skrivelsen af 28. august 2002, opsagde boliglånet samt løn- og budgetkreditterne til indfrielse pr. 6. september 2002, ligesom det var uberettiget, at indklagede uvarslet spærrede klagernes Dankort og VisaDankort og afmeldte faste betalinger mellem klagernes konti og BetalingsService, i det omfang disse vedrørte boliglånet samt løn- og budgetkreditterne.

3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig og Erik Sevaldsen - udtaler herefter:

Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte indklagedes kreditmæssige vurdering, hvorefter indklagede fandt, at forløbet vedrørende klagernes erhvervsvirksomhed og ændringerne i klagerens økonomi i øvrigt måtte føre til en opsigelse af også klagernes boliglån samt løn- og budgetkreditter.

Vi finder på dette grundlag, at klagernes påstand om reetablering af de nævnte konti ikke kan tages til følge.

2 medlemmer - Kåre Klein Emtoft og Inge Frølich - udtaler herefter:

Hverken boliglånet, lønkreditten eller budgetkreditten var som anført misligholdt på opsigelsestidspunktet, og vi finder, at opsigelsen af erhvervskreditten og klagernes manglende indfrielse af dennes restgæld ikke i sig selv kunne danne grundlag for indklagedes opsigelse af det øvrige engagement ej heller med det aftalte varsel på tre måneder. Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at engagementet var betinget af, at M var i et bestemt ansættelsesforhold eller havde en bestemt indkomst, og det kan ikke antages, at klagernes økonomi som følge af M's overgang til tjenestemandspension blev forringet i en sådan grad, at indklagede havde grund til at antage, at klagerne ikke kunne overholde deres forpligtelser i henhold til boliglånet, lønkreditten og budgetkreditten.

Vi stemmer derfor for at tage klagernes påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorfor

Klagen tages ikke til følge