Manglende betaling af kontingent til sygesikring. Rådgivning ved køb af fast ejendom.
| Sagsnummer: | 120/1995 |
| Dato: | 06-02-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Betalingsservice - undladt betaling |
| Ledetekst: | Manglende betaling af kontingent til sygesikring. Rådgivning ved køb af fast ejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I
På opfordring fra indklagede overførte klagerne i december 1993 deres engagement til indklagede.
Ved købsaftale underskrevet af klagerne den 18. december 1993 og af sælger den 22. s.m. købte klagerne en fast ejendom. Af købesummen på 575.000 kr. skulle 91.000 kr. berigtiges ved udstedelse af et sælgerpantebrev. Af købsaftalen fremgår, at klagerne indtil den 30. december 1993 kunne konvertere sælgerpantebrevet helt eller delvis til kurs 85. Klagerne udnyttede ikke denne mulighed.
Efter overtagelsen af ejendommen foretog klagerne en ombygning. Ombygningen finansieredes ved optagelse af et ombygningslån, og i denne forbindelse indfriede klagerne sælgerpantebrevet til kurs 100.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 13.650 kr. svarende til kurstabet ved indfrielse af sælgerpantebrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede har ydet dårlig rådgivning og undlod at gøre opmærksom på muligheden for at indfri sælgerpantebrevet til kurs 85. Indklagede var bekendt med, at de ville foretage ombygning af ejendommen, i hvilken forbindelse der skulle foretages en yderligere belåning.
Indklagede har anført, at klagernes kundeforhold først påbegyndtes den 30. december 1993, på hvilket tidspunkt retten til indfrielse af sælgerpantebrevet udløb. Hertil kommer, at man på intet tidspunkt har lovet at finansiere en indfrielse af pantebrevet.
II
I forbindelse med klagernes pengeinstitutskifte til indklagede skulle bestående betalingsserviceaftaler fra det tidligere pengeinstitut overføres til indklagede. Der opstod problemer i denne forbindelse, hvilket medførte, at klagernes medlemskab af Sygeforsikringen "Danmark" ophørte på grund af præmierestance pr. 31. december 1993.
I skrivelse af 20. december 1994 fra klagerne til indklagede anførte klagerne, at de havde haft en række udgifter. I skrivelsen hedder det bl.a.:
"Konto udtog fra [indklagede] med overtræksgebyr væltede ind i stimer samtidig med rykker skrivelser fra dagpleje, forbrugsafgifter ...... kommune, Nykredit, Texaco, Sygesikringen Danmark osv. og ikke mindst vores telefon regning og benzin udgifter steg til enorme summer pga. de mange møder med [indklagede], som hver gang lovede at udbedre tilstanden."
I skrivelsen opgjorde klagerne en række udgifter påført dem som følge af indklagedes fejl ved overførslen af betalingsserviceaftaler. Ved skrivelse af 21. december 1994 meddelte indklagede, at man pr. kulance refunderede klagerne det krævede beløb.
I januar 1995 overførte klagerne deres engagement til andet pengeinstitut.
Den 28. februar 1995 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har klagerne søgt genoptagelse i "Danmark". Ved skrivelse af 6. oktober 1995 meddelte "Danmark" klager A, at hun kunne genoptages som medlem med en karenstid på 3 måneder. Ved skrivelse af 27. s.m. meddelte "Danmark" klager B, at han ikke kunne genoptages som følge af sine helbredsoplysninger.
Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale et beløb svarende til manglende refusion af udgifter til medicin i karenstiden for klager A. For klager B er der den 2. november 1995 nedlagt påstand om, at indklagede betaler principalt 25.000 kr., subsidiært til enhver tid udrede klager B's merudgift som følge af manglende medlemskab af "Danmark".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de mistede medlemskabet af "Danmark" på grund af indklagedes fejl. Indklagede har erkendt denne fejl og betalte således i december 1994 erstatning for mistet refusion fra "Danmark". Påstanden om betaling af 25.000 kr. for klager B's vedkommende er et skøn over kommende udgifter, for hvilke der ville have kunnet være opnået refusion gennem medlemskab af "Danmark"; subsidiært bør indklagede til enhver tid udrede klager B's merudgift som følge af manglende medlemskab af "Danmark".
Indklagede har anført, at man har erkendt fejltagelse i forbindelse med betaling af medlemskontingent til "Danmark" og søgt dette rettet hos "Danmark". Klagerne anførte i skrivelsen af 20. december 1994, at de havde modtaget rykkerskrivelser fra bl.a. Sygesikringen Danmark. Klagerne burde derfor selv have søgt medlemskabet bibeholdt ved betaling. Hertil kommer, at der på betalingstidspunktet ikke var dækning på klagernes budgetkonto til betaling af regningerne.
Vedrørende I:
Ankenævnet finder ikke, at indklagede har pådraget sig ansvar over for klagerne i forbindelse med, at klagerne led et kurstab ved indfrielsen af det omhandlede sælgerpantebrev.
Vedrørende II:
Indklagede har erkendt at have begået fejl i forbindelse med overførslen af klagerens engagement, som bevirkede, at klagerens kontingent til "Danmark" ikke blev betalt. Klagerne har imidlertid oplyst, at de fra Sygesikringen Danmark modtog rykker vedrørende betaling af kontingent, og de havde således anledning til at søge forholdet vedrørende betalingen opklaret. Ankenævnet finder efter en samlet bedømmelse, at indklagede bør erstatte klager B halvdelen af det beløb på 25.000 kr., som er krævet, og som indklagede ikke har protesteret imod.
Der er vedrørende klager A ikke oplyst noget tab i den nu overståede karensperiode, og indklagede frifindes som følge heraf for det rejste krav.
Som følge af det anførte
Inden 4 uger betaler indklagede til klager B 12.500 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 2. november 1995. Klagegebyret tilbagebetales klageren.