Afgørelse

Indsigelse om forældelse af gæld optaget i 2008. Indgåelse af frivilligt forlig i 2017.

Sagsnummer:	322/2021
Dato:	04-03-2022
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Christina B. Konge, George Wenning, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Forældelse - udlån
Ledetekst:	Indsigelse om forældelse af gæld optaget i 2008. Indgåelse af frivilligt forlig i 2017.
Indklagede:	Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om forældelse af gæld optaget i 2008. Indgåelse af frivilligt forlig i 2017.

Sagens omstændigheder

Den 16. september 2008 optog klagerne, M og H, et lån -992 på 600.000 kr. i Arbejdernes Landsbank. Det fremgik af gældsbrevet, at renten var variabel på for tiden 6,750 % om året, og at lånet skulle afvikles med kvartalsmæssige ydelser, der fremgik af en afviklingstabel.

Den 16. september 2008 optog klagerne endvidere et lån -034 på 110.000 kr. i banken. Det fremgik af gældsbrevet, at renten var variabel på for tiden 9,125 % om året, og at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.400 kr. om måneden.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt flyttede klagerne til Sverige.

Den 23. maj 2011 opsagde banken sit engagement med klagerne på grund af misligholdelse.

Ved breve af 31. maj 2011 til klagerne opgjorde banken gælden til i alt 692.154,89 kr., herunder en restgæld på 600.000 kr. på lån -992, en restgæld på 58.034,48 kr. på lån -034 og en restgæld på 34.120,41 kr. på et lån -760, hvortil kom renter fra den 1. april 2011. Banken anførte, at såfremt den ikke hørte fra klagerne inden 10 dage, ville sagen uden yderligere varsel ville blive indbragt for retten.

Ved et brev af 10. august 2011 til klagerne afviste banken et forslag fra klagerne om at afvikle gælden med 1.000 kr. pr. måned.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev inddrivelsen af gælden overgivet til et inkassofirma, I, idet klagerne ikke afviklede på gælden, og de var bosiddende i Sverige.

Banken har oplyst, at klagerne den 25. september 2013 indgik et frivilligt forlig med I, hvorefter gælden skulle afvikles med 2.000 kr. om måneden til en rente på 7,2 % om året. Forliget er ikke fremlagt i sagen. Klagerne har bestridt, at de indgik en skriftlig aftale med banken.

Banken har oplyst, at klagerne aldrig betalte i henhold til den indgåede afdragsordning.

I 2014 tilbagekaldte banken sagen fra I og forsøgte selv at få klagerne til at betale i henhold til den indgåede afdragsordning.

Dette lykkedes ikke, og banken overgav igen sagen til I i 2015 med anmodning om, at I benyttede en advokat i forbindelse med inddrivelsen, hvis dette var nødvendigt.

I 2016 og 2017 blev der udvekslet korrespondance mellem I, klagerne og banken om klagernes afvikling af gælden til banken og indgåelse af en aftale om bortfald af renter af gælden, såfremt hovedstolen blev afviklet fuldt ud.

Af en mail af 26. september 2016 fra banken til klagerne fremgik blandt andet:

”Tak for jeres mail.

Jeres gæld til banken udgør:

-992	kr. 585.740,87
-037	kr. 62.905,88
-760	kr. 43.120,41
Tre års renter	kr. 443.937,87
I alt	kr. 1.126.705,03

Som I kan se af jeres kontoudskrifter så har vi ikke tilskrevet rente siden filialen i [by] overdrog jeres gæld her til bankens inkassokontor. Ikke desto mindre har banken ret til tre års rente.

Pr. kulance vil vi dog tilbyde jer at indgå en afviklingsaftale, som I er interesseret i.

Vi vil undlade at tilskrive de tre års rente, vi vil i en periode lade jer afvikle på gælden uden rentetilskrivning. Hvis I misligholder afviklingsaftalen vil der atter blive tillagt inkassorente og den er pt. på 17,05 %.

…”

I foråret 2017 sendte banken sagen til en domstol i Danmark med henblik på at få rettens attestation af, at banken havde et eksigibelt fundament, som kunne bruges til inddrivelse af gælden i Sverige.

Det fremgik af forliget, at gælden skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. fra den 1. oktober 2017 til den 1. marts 2019. Herefter skulle afviklingsordningen genforhandles. Den årlige rente udgjorde for tiden 17,05 %, som blev beregnet, men ej tilskrevet. Renten blev beregnet og tilskrevet ved misligholdelse.

Af forliget fremgik endvidere:

”Særlige vilkår

Der skal ske genforhandling af den månedlige ydelse i marts 2019. Banken yder henstand med rentetilskrivning frem til denne genforhandling. Påløbne renter for 443.937,87 kr. vil ikke blive tilskrevet, såfremt forliget overholdes.”

Banken har oplyst, at afviklingsaftalen løbende er blevet genforhandlet, og at den månedlige ydelse blev forhøjet til 2.400 kr. fra den 1. januar 2021 med genforhandling pr. den 1. januar 2022.

Ved et brev af 11. juli 2021 til banken anførte klagerne, at banken havde udvist passivitet ved inddrivelsen af kravet mod dem, og at kravet var forældet.

Ved en mail af 16. juli 2021 til klagerne afviste banken klagernes indsigelser, herunder at kravet var forældet.

Parternes påstande

Den 18. juli 2021 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal frafalde kravet mod dem.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken på grund af manglende besvarelse af deres henvendelser har udvist passivitet og ikke længere kan gøre kravet mod dem gældende. Der henvises blandt andet til tidligere bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 22 (bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009) nu bekendtgørelse om god skik for boligkredit § 33, hvorefter et penge- eller realkreditinstitut, der ikke har opnået fuld dækning af et pantebrev på tvangsauktion inden for et år skriftligt skal oplyse kunden om, hvorvidt instituttet vil gøre kravet gældende mod kunden mv.

Siden 2011 har der været gentagne lange perioder med passivitet fra bankens side. Der henvises særligt til perioden medio 2011 til og med september 2017. Der er i denne periode med passivitet indtrådt forældelse.

Efter indtrædelse af forældelse lokkede/bondefangede banken dem til at indgå forlig med tilbud om at fraskrive tre års renter og en betalingsaftale, som dog senere kræves genforhandlet uden sikkerhed for, at banken står ved sin aftale om at fraskrive sig renterne. Dette efterlader den tanke, at banken er bekendt med, at gælden er forældet, men da den erfaringsmæssigt også er bekendt med, at de ønsker at afvikle gælden, benytter den sig af denne taktik.

Banken har løbende anvendt fraskrivelsen af renterne som våben/trussel til at fastholde dem i en afdragsordning, idet fraskrivelsen er betinget af en overholdelse af den afdragsaftale, som banken til stadighed ønsker at genforhandle. Hermed kan banken i realiteten kræve en urealistisk afdragsordning gennem forhøjelser af den månedlige ydelse, som netop er sket, og dermed sikre sig retten til igen at tilskrive renterne. Der er således ikke et tydeligt krav fra bankens side i relation til gældens størrelse, ligesom banken har tilsidesat, at gælden reelt er forældet.

Idet afdragsaftalen mod god skik og etik er indgået med ”lokkemiddel” fra bankes side, ses den ikke retligt at kunne afbryde den forældelse af gælden, som i realiteten var indtruffet. Banken fastholder kravet mod dem vel vidende, at det i realiteten er forældet. Det frivillige forlig ses således at være indgået på et ikke oplyst grundlag, og ses derfor ikke at kunne afbryde forældelsen.

Det samme gøres gældende i relation til afgørelsen truffet i retten, idet der henvises til en klage, som de har sendt til retten. Parterne var ikke indkaldt til retsmøde med urigtig henvisning til manglende kendskab til adresse. Adressen var registreret i det danske CPR-register, ligesom henvendelse kunne være sket via e-boks. Banken har på urigtig grundlag draget fordel af at give retten det indtryk, at parterne var ”flygtet” fra Danmark og ikke kunne findes. Uden deltagelse i retsmødet kunne parterne ikke påberåbe sig kravet om forældelse. Rettens afgørelse kan derfor ikke lægges til grund for en fortsat inddrivelse af gælden, der allerede før rettens behandling af sagen var forældet.

Banken har ved behandlingen af deres engagement handlet uetisk og i modstrid med bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder/bekendtgørelsen om god skik for boligkredit. Hændelsesforløbet viser, at banken ikke i behørigt og tidsmæssigt omfang har gjort sit krav gældende, hvorfor kravet er forældet.

Arbejdernes Landsbank har anført, at der fra 2011 og fremefter har været en del korrespondance mellem klagerne og banken vedrørende gælden. Banken har ikke forholdt sig passivt, og der er derfor ikke indtrådt retsfortabende passivitet.

Klagernes gæld til banken er ikke forældet. Det følger af forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, at kreditaftaler forældes efter 10 år.

Udover at klagerne gennem årene løbende har tilbudt at afvikle gælden, har klagerne underskrevet et frivilligt forlig den 26. september 2013 og den 15. september 2017, hvori gælden anerkendes og forældelse afbrydes på ny for en 10-årig periode, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Der har således ikke været indtrådt passivitet eller forældelse forinden underskrivelse af forlig.

Banken har ikke presset klagerne til at indgå forliget af 17. september 2017, men har alene tilbudt et forlig på gunstige vilkår samt noteret aftale om genforhandling i selve forliget.

Vedrørende adressespørgsmålet og fremsendelse af sagen til retten kan det oplyses, at banken i foråret 2017 sendte sagen i retten med henblik på at få rettens attestation af, at banken havde et eksigibelt fundament, som kunne bruges til inddrivelse af gælden i Sverige.

Banken har ikke handlet i strid med god skik bekendtgørelsen.

Ankenævnets bemærkninger

Den 16. september 2008 optog klagerne, M og H, et lån -992 på 600.000 kr. og et lån -034 på 110.000 kr. i Arbejdernes Landsbank.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt flyttede klagerne til Sverige.

Den 23. maj 2011 opsagde banken sit engagement med klagerne på grund af misligholdelse. Engagementet bestod af lån -992, lån -034 og et lån -760.

I henholdsvis 2014 og i 2015 overgav banken sagen til et inkassofirma, I, idet klagerne var bosiddende i Sverige og ikke afviklede gælden.

I perioden fra 2011 til 2017 blev der udvekslet korrespondance mellem banken og klagerne om afvikling af gælden og vilkårene herfor.

Den 15. september 2017 underskrev klagerne et frivilligt forlig, hvori de erkendte at skylde banken 585.740,87 kr. på lån -992, 62.905,88 kr. på lån -034 og 34.120,41 kr. på lån -760, i alt 682.787,16 kr. Det fremgik af forliget, at gælden skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. fra den 1. oktober 2017 til den 1. marts 2019. Herefter skulle afviklingsordningen genforhandles. Den årlige rente udgjorde for tiden 17,05 %, som blev beregnet, men ej tilskrevet. Renten blev beregnet og tilskrevet ved misligholdelse. Det fremgik endvidere af forligets ”Særlige vilkår”, at ”Påløbne renter for 443.937,87 kr. vil ikke blive tilskrevet, såfremt forliget overholdes.”

Banken har oplyst, at afviklingsaftalen løbende er blevet genforhandlet, og at den månedlige ydelse blev forhøjet til 2.400 kr. fra den 1. januar 2021 med genforhandling pr. den 1. januar 2022.

Det følger af forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen for en fordring er 10 år, når der er udstedt gældsbrev for fordringen, og at krav på forfaldne renter forældes efter 3 år, jf. forældelseslovens § 5, stk. 2. Fordringen blev som anført stiftet den 16. september 2008, og Ankenævnet finder, at fordringen derfor ikke var forældet, da klagerne underskrev det frivillige forlig den 15. september 2017.

Ved klagernes underskrift af det frivillige forlig, hvori de anerkendte gælden, blev forældelsen afbrudt, hvorefter en ny 10-årig forældelsesfrist begynder at løbe, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Kravet var derfor ikke forældet ved klagernes indbringelse af sagen for Ankenævnet.

Ankenævnet finder ikke, at banken har udvist retsfortabende passivitet over for klagerne.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken på utilbørlig måde har presset klagerne til at indgå det frivillige forlig i 2017 eller på utilbørlig måde har presset klagerne til en genforhandling af afviklingsaftalen i det frivillige forlig.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse om forældelse af gæld optaget i 2008. Indgåelse af frivilligt forlig i 2017.