Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Forlængelse af bindingsperioden.

Sagsnummer: 570 /1995
Dato: 11-06-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Børneopsparingskonto - bindingsperiode
Ledetekst: Forlængelse af bindingsperioden.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 26. november 1981 oprettedes for klagerens datter, der er født den 25. august s.å., hos indklagede en børneopsparingskonto. Kontoen blev oprettet af kontohaverens farmor, og kontoens bindingsperiode blev fastsat til udløb den 25. august 1995.

Den 31. december 1992 underskrev farmoderen følgende erklæring på aftalen om børneopsparingskontoen:

"Indskudsretten for nærværende børneopsparing overdrages herved til (værgen) faderen: [klagerens daværende ægtefælle]."

I januar 1990 blev klageren skilt fra sin ægtefælle, i hvilken forbindelse der aftaltes fælles forældremyndighed med hensyn til parrets fællesbørn.

Ved dom af 13. januar 1992 bestemtes det, at forældremyndigheden vedrørende parrets fællesbørn tilkom klageren alene.

Ved skrivelse af 20. juli 1995 anmodede klageren om, at indeståendet på børneopsparingskontoen ved bindingsperiodens udløb den 25. august 1995 skulle anvendes til indkøb af statsobligationer med en løbetid på 4 år bortset fra 2.500 kr., der skulle overføres til en indlånskonto.

Indklagede har oplyst, at klagerens tidligere ægtefælle henvendte sig telefonisk til indklagede den 24. august 1995 vedrørende forlængelse af bindingsperioden for børneopsparingskontoen. Han havde ikke mulighed for at komme personligt til stede samme dag med henblik på skriftligt at aftale en forlængelse, og forlængelsen aftaltes herefter mundtligt og bekræftedes den følgende dag skriftligt ved et tillæg til oprettelseserklæringen for kontoen. Bindingsperioden blev forlænget til den 25. august 2002.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes straks at frigive datterens børneopsparingskonto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at forlængelsen af bindingsperioden først kan anses for aftalt den 25. august 1995. På dette tidspunkt var bindingsperioden udløbet, hvorfor den aftalte forlængelse ikke er lovlig.

Indklagede har anført, at forlængelsen af kontoens bindingsperiode blev aftalt telefonisk den 24. august 1995 med den indskudsberettigede. Ifølge bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparingskonti stilles der ikke krav om, at forlængelse skal aftales skriftligt, hvorfor aftalen indgået den 24. august 1995 må anses for gyldig.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes oplysning om, at den for kontoen indskudsberettigede den 24. august 1995 med indklagede telefonisk aftalte en forlængelse af bindingsperioden for den omhandlede børneopsparingskonto. Da kontoen herefter er bundet indtil den 25. august 2002,

Klagen tages ikke til følge.