Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav i forbindelse med gennemførelse af ordre om udnyttelse af warrants til en pris, der ville blive meddelt efterfølgende.

Sagsnummer: 263/2016
Dato: 27-09-2017
Ankenævn: John Mosegaard, Flemming Pristed, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne: Værdipapirer - afregningskurs
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Krav i forbindelse med gennemførelse af ordre om udnyttelse af warrants til en pris, der ville blive meddelt efterfølgende.
Indklagede: Saxo Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav i forbindelse med gennemførelse af ordre om udnyttelse af warrants til en pris, der ville blive meddelt efterfølgende.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er bosiddende i Grækenland, blev kunde i Saxo Bank i april 2010.

I juni 2013 købte klageren 890 warrants på aktier i Den græske Nationalbank (herefter NBG). Klageren har oplyst, at han bibeholdt sine warrants, uanset at det i flere tilfælde blev annonceret, at der var mulighed for at udnytte disse til erhvervelse af aktier i NBG (herefter NBG aktier).

I oktober 2014 underskrev klageren en formular om brug af ”multiple accounts”.

Af bankens Almindelige Forretningsbetingelser af 1. august 2014, der var gældende for kundeforholdet, fremgik bl.a.:

“…2.2 The Client acknowledges, recognizes and understands that:

i because of the low margin normally required in Margin Trades, price changes in the underlying asset may result in significant losses, which may substantially exceed the Client's investment and margin deposit;

ii when the Client directs Saxo Bank to enter into any transaction, any profit or loss arising as a result of a fluctuation in the value of the asset or the underlying asset will be entirely for the Client's account and risk;

iii the Client warrants that the Client is willing and able, financially and otherwise, to assume the risk of trading in speculative investments;

iv the Client agrees not to hold Saxo Bank responsible for losses incurred as a consequence of Saxo Bank carrying the Client's account and following its recommendations or suggestions or those of its employees, associates or representatives, unless Saxo Bank has exercised gross negligence in connection herewith;

v the Client is aware of the fact that unless it is otherwise specifically agreed, Saxo Bank shall not conduct any continuous monitoring of the transactions already entered into by the Client neither individually nor manually. Hence, Saxo Bank cannot be held responsible for the transactions developing differently from what the Client might have presupposed and/or to the disadvantage of the Client; …

3.4 On the basis of the Client's request, Saxo Bank undertakes an adequate assessment of the expertise, experience and knowledge of the Client to give reasonable assurance, in the light of the nature of transactions or services envisaged that the Client is capable of making his/her own investment decisions and understanding the risks involved. However, if the abovementioned criteria are not met, Saxo Bank reserves the right to choose whether to provide services under the requested classification. …

5.8 Trading in securities is subject to the Danish Executive Act on Investor Protection. Saxo Bank does not undertake any obligation to provide individual advice, information or recommendation in respect of financial products not regulated by said Executive Act. …

[6.3] v The Client shall be responsible for all orders, and for the accuracy of all information, sent via the internet using the Client's name, password or any other personal identification means implemented to identify the Client; …

6.11 In general, Saxo Bank shall act according to instructions as soon as practically possible and shall, as far as trading instructions are concerned, act consistent with the bank's Best Execution Policy. However if, after instructions are received, Saxo Bank believes that it is not reasonably practicable to act upon such instructions within a reasonable time, Saxo Bank may defer acting upon those instructions until it is, in Saxo Bank's reasonable opinion, practicable to do so or as soon as possible notify the Client that Saxo Bank is refusing to act upon such instructions. …

10.2 Saxo Bank's margin requirement shall apply throughout the term of the Margin Trade. It is the Client's responsibility continuously to ensure that sufficient margin is available on the Account at any time. If practicably possible Saxo Bank shall notify the Client if the margin requirements are not met. If, at any time during the term of a Margin Trade, the margin available on the Account is not sufficient to cover Saxo Bank's margin requirement, the Client is obliged to reduce the amount of open Margin Trades or transfer adequate funds to Saxo Bank. Even if the Client takes steps to reduce the size of open Margin Trades or to transfer sufficient funds to Saxo Bank, Saxo Bank may close one, several or all of the Client's Margin Trades or part of a Margin Trade and/or liquidate or sell securities or other property at the Client's account at its sole discretion without assuming any responsibility towards the Client for such action. …

23.4 Especially, the Client acknowledges, recognizes and accepts that any market recommendation and any information communicated by Saxo Bank does not constitute an offer to buy or sell or the solicitation of an offer to buy or sell a Contract and that such recommendation and information, although based upon information from sources believed by Saxo Bank to be reliable, may be based solely on a broker's opinion and that such information may be incomplete and may be unverified and unverifiable. Saxo Bank makes no representation, warranty or guarantee as to, and shall not be responsible for, the accuracy or completeness of any information or trading recommendation furnished to the Client. …”

Den 21. december 2015 blev det på bankens handelsplatform meddelt, at det var muligt at udnytte de pågældende warrants, og den 22. december 2015 indlagde klageren en ordre om udnyttelse af sine warrants. Banken har fremlagt et print af klagerens aktivitetslog, hvoraf der bl.a. fremgik:

”… 21-Dec  10:46:39 Voluntary event added: Security name: national bank of Greece SA – warrant; … Event Name: Warrant exercise; Ex date 23-Dec-2015; Effective date 23-Dec-2015; Deadline for electing: date 22-Dec-2015. …

22-Dec  09:21:29 Security name: national bank of Greece SA - warrants … Event Name: Warrant exercise; Ex date 23-Dec-2015; Effective date 23-Dec-2015; ; Deadline for electing: date 22-Dec-2015 10:00: Amount 890 for Option: Option 1 (Purchase Shares, Lose Underlying) is elected by [klageren] …”

Af aktivitetsloggen fremgik, at klageren inden log in havde ”seen MIFID warnings for product areas: Forex Spot, Forex Options, CFDs, Expiring CFDs, Stocks, Futures, Contract Options”.  Banken har fremlagt et eksempel på en ” MIFID warning” til klageren, hvoraf fremgik, at produkterne Forex Spot, Forex Forwards, Forex Options, CFDs, Expiring CFDs, Stocks, Futures, Contract Options og Mutual Funds ikke var hensigtsmæssige (”not apropriate”) for klageren.

Banken har oplyst, at bankens handelsplatform indeholdt følgende oplysninger om udnyttelse af warrants, som var tilgængelige for klageren:

”WARRANTS EXERCISE – THIS IS A SHORT DEADLILNE

SUBSCRIPTION PRICE TO BE ANNOUNCED …

A FEE OF 0.50 EUR PER WARRANT EXERCISE INSTRUCTION WILL BE APPLIED BY THE GREEK TRADING MARKET. ….

INFORMATION PROVIDED IS BASED ON INFORMATION AVAILABLE TO THE CUSTODIAN/CLEARING AGENT. CUSTODIAN/CLEARING AGENT DOES NOT WARRANT THAT THE INFORMATION IT HAS RECEIVED IS ACCURATE OR COMPLETE. THE CLIENT MUST REVIEW ALL MATERIALS MADE AVAILABLE BY AN OFFEROR. YOUR INSTRUCTION TO THE CUSTODIAN/CLEARING AGENT TO PARTICIPATE IN ANY ACTION CONSTITUES YOUR REPRESENTATION THAT YOU HAVE REVIEWED ALL THE OFFERING MATERIALS AND THAT YOU ARE ELIGIBLE TO PARTICIPATE IN THE ACTION AND COMPLY WITH ANY PARTICIPATION RESTRICTIONS. …”

Klageren har oplyst, at vilkårene for udnyttelse af warrants var blevet gennemgribende ændret ved en resolution på NBG’s forudgående generalforsamling den 18. december 2015, og at han ikke var bekendt med dette.

Ordren om køb af NBG aktier blev herefter iværksat. Klagerens 890 warrants svarede til 488 NBG aktier. I sagen er fremlagt en meddelelse af 29. december 2015 fra NBG ”Results of the exercise of titles representing share ownership rights (Warrants) – 5th Exercise (28/12/15)”, hvoraf bl.a. fremgik:

”Further to the announcement of NATIONAL BANK OF GREECE S.A. … dated 18.12.2015 regarding the exercise process of titles representing share ownership rights (hereinafter the “Warrants”), the bank announces that following the settlement of participation orders, … 890 Warrants in total of shares issues by the Bank … have been exercised. The exercised Warrants correspond to 488 common shares …”

Af meddelelsen fremgik, at de 488 NBG aktier svarede til en købspris på i alt 35.181,63 euro (kurs 72,0935).

Banken har oplyst, at den anmodede sin ”Custodian Bank” (herefter benævnt C) om oplysninger til brug for debitering af klagerens konto, og at C den 10. marts 2016 bekræftede prisen. Samme dag blev beløbet på 35.181,63 euro debiteret klagerens konto med valør dag den 29. december 2015. Kontoen havde herefter en negativ saldo på 25.937,10 euro. Banken meddelte, at klagerens margin var overskredet, og klageren blev anmodet om at inddække overskridelsen. Klageren rejste indsigelse mod gennemførelsen af ordren. Indsigelsen var bl.a. begrundet i, at den aktuelle markedskurs var væsentligt lavere end warrants kursen. Banken afviste klagerens indsigelser. I en e-mail af 26. april 2016 til klageren anførte banken bl.a.:

”… Saxo Bank A/S is under an obligation to inform our clients of all corporate actions to the individual portfolio, irrespective of the quality of the corporate action. … Note that the corporate action are not created by Saxo Bank A/S, they are created by our custodian. It is not known to us why the custodian indicated that the subscription price was to be announced. …”

Banken har under klagesagen oplyst følgende om C’s rolle i forhold til banken og klageren:

”Saxo Bank uses [C] as our Custodian … and Saxo Bank has a client relationship with [C]. [C] has a direct contact in the market regarding corporate actions and facilitates corporate actions to its clients. Saxo Bank facilitates information about corporate actions to its customers.

A subscription price will under normal circumstances be available but in this case the subscription price was not available and therefore the subscription price was marked “to be announced.” To the best of Saxo Bank’s knowledge [C] would have announced the subscription price if [C] had had an available subscription price. …”

Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Parternes påstande

Den 21. august 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal erstatte ham tabet i forbindelse med udnyttelse af warrants til køb af NBG aktier.

Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han havde haft de pågældende warrants siden juni 2013 og havde bibeholdt dem gennem flere exercise perioder. Han modtog beskeden om mulighed for på ny at udnytte warrants den 22. december 2015 via bankens handelsplatform. Det fremgik ikke af meddelelsen, og han var ikke bekendt med, at betingelserne og vilkårene var blevet gennemgribende ændret ved en resolution på NBG’s forudgående generalforsamling den 18. december 2015. De ændrede betingelser medførte en stykpris på 72,035 euro for NBG aktier ved udnyttelse af warrants. Sammenholdt med markedsprisen, som var på 0,329 euro, var det åbenbart ufordelagtigt at udnytte warrants. Oplysningerne fra generalforsamlingen var afgørende. Ingen ville udnytte warrants til en pris, der var ca. 216 gange markedsprisen. Han blev først bekendt med prisen tre måneder efter, da beløbet blev debiteret hans konto. Hvis han havde fået den fornødne information, som banken var forpligtet til at give ham, ville han aldrig have udnyttet sine warrants.

Oplysningerne på platformen var mangelfulde og ufyldestgørende. Der manglede oplysning om pris, omkostninger og ikke mindst om resolutionen fra NBG’s forudgående generalforsamling den 18. december 2015. Banken er ansvarlig for at give fornødne oplysninger til sine retailkunder. Banken var forpligtet til at oplyse ham om de ændrede betingelser. Banken måtte som et større pengeinstitut være bekendt med ændringerne for udnyttelse af warrants. Banken henviser blot til, at den efter sine betingelser ikke yder rådgivning og forholder sig ikke til, at informationen på handelsplatformen var mangelfuld. Der er ikke tale om investeringsrådgivning eller porteføljepleje men om afgivelse af oplysninger. Banken forsømte at give de fornødne oplysninger. Banken handlede dermed i strid med MiFID reglerne.

Banken har anført, at meddelelsen på platformen var udarbejdet af bankens ”custodian” (depositar), og at banken ikke var bekendt med, hvorfor prisen ikke var angivet, men skulle annonceres. Banken har dermed indirekte anerkendt, at han fik utilstrækkelig information, jf. bankens brev af 26. april 1016.  At informationen var udarbejdet af bankens custodian, fritager ikke banken for ansvar over for kunden. Banken er ansvarlig for oplysningerne, som gives til kunderne på platformen. Han skal som kunde ikke bære risikoen for fejl og undladelser fra bankens samarbejdspartnere. Under alle omstændigheder skal banken filtrere oplysningerne på sin platform og sørge for, at disse er korrekte.

Det er usandsynligt, at en finansiel virksomhed som C, der var bekendt med beslutningen på generalforsamlingen den 18. december 2015, og som havde direkte markedskontakt, var ubekendt med prisen. Selvom dette måtte være tilfældet, kan risikoen ikke overføres til en detailkunde. Der bør herved tages hensyn til, at den pågældende corporate action fandt sted fire dage før han udnyttede sine warrants, og at der var tale om en gennemgribende ændring af vilkårene. Det er uforklarligt, at C skulle bruge tre måneder på at cleare prisen.

Banken udarbejder løbende nyhedsbreve m.v., der indeholder information om priser og omkostninger. Bankede burde tilsvarende have oplyst om vilkårene for udnyttelse af warrants. Banken kan ikke fraskrive sig ansvaret for sine oplysninger på handelsplatformen. Bankens Almindelige Forretningsbetingelser er ensidige standardvilkår, som efter omstændighederne kan tilsidesættes.

Det følger af forretningsbetingelserne artikel 6.11, at banken skal udføre instruktioner i overensstemmelse med bankens "Best Execution policy" (art. 6.11). Hvis banken ikke finder, at det er hensigtsmæssigt at udføre instruktionerne, kan banken undlade dette. Banken handlede i strid med sin "Best Execution” forpligtelse. Det fremgår af reglerne om investorbeskyttelse (MiFID), at en ordre skal gennemføres på den for kunden mest fordelagtig måde. Det fremgår af forretningsbetingelserne, at banken rent faktisk overvåger kontoen. Saxo Bank fortsatte med gennemførelsen af transaktionen, selvom banken var bekendt med, at transaktionen ville medføre et betydeligt tab for ham. Saxo Bank tog ikke alle rimelige foranstaltninger for at opnå det bedst mulige resultat for ham med hensyn til pris, omkostninger, gennemførelsestid m.v. Banken burde have opdaget, at ordren var uortodoks og uhensigtsmæssig, og banken burde derfor have undladt at gennemføre den.

Banken gennemførte uberettiget handlen, selvom der ikke var de fornødne midler på hans konto. Banken forsømte at gennemføre den nødvendige margin-kontrol.

Saxo Bank har bl.a. anført, at klageren har accepteret bankens forretningsbetingelser, hvoraf fremgik, at banken ikke yder rådgivning eller porteføljepleje. Det var klagerens eget ansvar at overvåge hans investeringer.

Det fremgår af forretningsbetingelsernes art. 2.2, at klageren har accepteret, at bankens ydelser alene er på execution only basis. Bankens ”best exection policy” indebærer ikke, at banken evaluerer kundens ordrer. Banken overvåger ikke kundernes ordrer. Banken var ikke forpligtet til at sikre sig, at klagerens ordre forekom at være rimelig eller profitabel. Banken overvåger således ikke, om en kunde vil blive påført et tab som følge af en given ordre.

Klageren afgav en ordre om at udnytte sine warrants. Det fremgår således klart af klagerens svar i klagesagen, at ”I choose to exercise my warrants.” Klageren var selv ansvarlig for nøjagtigheden af den ordre, som han afgav. Tabet opstod som følge af, at klageren udnyttede sine warrants. Klageren valgte frivilligt og på egen hånd at udnytte sine warrants uden at kende priser herfor. Af oplysningen på bankens handelssplatform fremglk, at ”subscription price to be announced”. Det fremgik af handelsplatformen, at oplysningerne på handelsplatformen var de tilgængelige oplysninger på daværende tidspunkt. Det fremgik af handelsplatformen, at banken ikke garanterede for, at oplysningerne var korrekte og fyldestgørende.

Der er betydelig forskel på “Corporate actions”, som banken ikke udarbejder, og informationsmateriale udarbejdet af banken. “Corporate actions” skabes ikke af banken, men af C, der var bankens “custodian”. Banken forsynede klageren med alle oplysninger, som banken modtog fra C. Banken var ikke i besiddelse af yderligere oplysninger, end hvad der fremgik af handelsplatform. Banken var hverken bekendt med prisen, eller hvorfor den skulle annonceres senere. Banken bekendt ville C have oplyst prisen, hvis C havde været i besiddelse af den.

Den pågældende “Corporate action” var af betydelig størrelse, og banken debiterede først klagerens konto, da banken havde fået bekræftet prisen hos C.

Banken var ikke forpligtet til at sikre, at klageren havde tilstrækkelige midler på sin konto. Det følger af forretningsbetingelsernes art. 10.2, at det var klagerens eget ansvar at sikre, at der var tilstrækkelige midler på kontoen.

Ankenævnets bemærkninger

I 2013 havde klageren købt warrants på aktier i Den græske Nationalbank (herefter NBG) via Saxo Banks handelsplatform. Den 21. december 2015 blev det på bankens handelsplatform meddelt, at det var muligt at udnytte de pågældende warrants. Prisen var ikke angivet. Banken har oplyst, at handelsplatformen indeholdt oplysning om, at prisen ville blive meddelt “subscription price to be announced”.  Fristen for udnyttelsen af warrants var den 22. december 2015, og klageren indlagde samme dag en ordre om, at han ønskede at udnytte sine warrants. Ordren blev gennemført, og klageren erhvervede herefter 488 NBG aktier til en pris på i alt 35.181,63 euro, svarende til en stykpris på ca. 72 euro. Klagerens konto blev den 10. marts 2016 debiteret med købesummen på 35.181,63 euro, hvorved saldoen på kontoen blev negativ med 25.937,10 euro.

Klageren har anført, at oplysningerne på handelsplatformen var mangelfulde, at vilkårene for udnyttelse af warrants var blevet gennemgribende ændret på en generalforsamling i NBG den 18. december 2015, og at markedskursen var på 0,329 euro.

Ankenævnet finder, at klageren accepterede, at udnyttelsen af hans warrants ikke skete til en forud aftalt kurs. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken begik fejl i forbindelse med gennemførelsen af klagerens ordre.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.