Spørgsmål om modregning i selvpensioneringskonto efter bindingsperiodens udløb var aftalt.
| Sagsnummer: | 167/2004 |
| Dato: | 19-10-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Peter Stig Hansen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Selvpensioneringskonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om modregning i selvpensioneringskonto efter bindingsperiodens udløb var aftalt. |
| Indklagede: | Østjydsk Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes modregning i klagerens selvpensioneringskonto ved udløb af kontoens bindingsperiode.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født den 19. februar 1940, havde en selvpensioneringskonto i indklagedes Randers afdeling.
Den 21. februar 2000 opgjorde indklagede selvpensioneringskontoen inkl. renter til 77.336,80 kr. Beløbet anvendte indklagede til nedbringelse af klagerens forfaldne gæld, der oversteg det modregnede beløb.
Klageren rettede henvendelse til advokat, som i september 2003 forespurgte indklagede om modregningen. Ved skrivelse af 17. s.m. meddelte indklagede, at ophævelsen af selvpensioneringskontoen var sket i henhold til aftale med klageren.
Parternes påstande.
Klageren har den 5. august 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 76.922,80 kr. med renter fra 21. februar 2000 svarende til renten for pensionskonti.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at modregningen af provenuet fra selvpensioneringskontoen ikke skete i henhold til aftale. Modregningen bør derfor tilsidesættes.
En anvendelse af pensionsmidler til betaling af gæld til et pengeinstitut må kræve dels en oplysning til kunden om, at dette er han ikke pligtig at tåle, og hvis kunden eventuelt måtte være enig i, at pensionsmidler anvendes til dækning af gælden, må det kræve, at pågældende undertegner en erklæring, hvorefter der gives afkald på at få kontoen udbetalt til pensionsformål.
Indklagede har anført, at klageren i foråret 1996 ønskede selvpensioneringskontoen overført til et andet pengeinstitut. Indklagedes afdelingsdirektør kontaktede telefonisk klageren med henblik på indgåelse af en afviklingsaftale om klagerens gæld. Under telefonsamtalen bekræftede klageren, at indklagede kunne opgøre kontoen ved hans fyldte 60. år og afskrive beløbet på hans gæld. Overførselsanmodningen fra klagerens andet pengeinstitut blev herefter annulleret telefonisk angiveligt på foranledning af klageren.
Af et fremlagt gældssaneringsforslag vedrørende klagerens gældssaneringsforslag fra 1995, som ikke blev gennemført, fremgår, at klageren er gjort bekendt med den almindelige kreditorbeskyttelse af pensionsmidler.
Klagerens holdning i sagen må betegnes som "en belejlig erindringsforskydning".
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af part- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Mod klagerens benægtelse findes det ikke godtgjort, at klageren i foråret 1996 gav tilsagn om, at selvpensioneringskontoens indestående ved dens ophævelse ved hans fyldte 60. år kunne anvendes til nedbringelse af hans gæld til indklagede. Herved bemærkes, at det ville være naturligt, at indklagede bekræftede en sådan aftale skriftligt over for klageren.
Indeståendet på en selvpensioneringskonto må antages for omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 512, stk. 3, således at udlæg i indestående først kan foretages, når der er gået 3 måneder efter den dag, hvor kontohaveren kan kræve indeståendet udbetalt. Modregning fra pengeinstituttets side må derfor være afskåret indtil dette tidspunkt, dvs. 21. maj 2000. Den modregning i indeståendet på klagerens selvpensioneringskonto, som indklagede foretog den 21. februar 2000 var derfor uberettiget.
Som følge heraf tages klagerens påstand til følge, idet der med forrentning forholdes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale 77.336,80 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 21. februar 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.