Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Betingelse for ydelse af finansiering.

Sagsnummer: 27 /2001
Dato: 03-09-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Udlån - stiftelse
Ledetekst: Betingelse for ydelse af finansiering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes betingelser for at medvirke ved finansiering af klagernes ejendomskøb.

Sagens omstændigheder.

I maj 2000 henvendte klagerne, der lever sammen, sig til indklagede i forbindelse med, at parret ønskede at købe en fast ejendom.

Klagerne havde hos indklagede et billån med en restgæld på ca. 165.000 kr., som blev afviklet med en månedlig ydelse på 3.300 kr. svarende til en restløbetid ifølge klagerne på 5 år og 3 måneder. Bilen var en VW Polo, årgang 1998.

Klagerne anmodede indklagede om at være behjælpelig med finansieringen af købet af en bestemt fast ejendom.

Klagerne har anført, at ejendommen kostede 150.000 kr. og skulle istandsættes for et tilsvarende beløb.

Indklagede tilbød at yde klagerne et lån til køb af huset på betingelse af, at billånet blev nedbragt. Indklagede har anført, at baggrunden for kravet om nedbringelse af billånet var en almindelig kreditvurdering.

Klagerne solgte herefter deres bil for 130.000 kr. og købte i stedet en Mazda 323, årgang 1992, for 65.000 kr. Klagerne indbetalte 65.000 kr. på billånet hos indklagede.

Klagerne købte den omhandlede ejendom og optog i denne forbindelse gennem indklagede et 30-årigt realkreditlån.

Som følge af utilfredshed med den medarbejder hos indklagede, der varetog kundeforholdet, rettede klagerne henvendelse til andet pengeinstitut. En medarbejder her stillede sig uforstående over for, at klagerne havde udskiftet en nyere bil med en ældre bil.

Parternes påstande.

Klagerne har den 25. januar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede, der under sagens forberedelse har imødekommet et andet klagepunkt, har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagedes rådgivning om, at de burde udskifte deres bil, har påført dem et tab. Selv om restløbetiden på billånet faldt fra 5 år og 3 måneder til 3 ½ år, blev de dårligere stillet, idet Mazdaen er 6 år ældre end Poloen. Mazdaen bruger endvidere mere benzin og er dyrere i vedligeholdelse.

De valgte at følge indklagedes råd om at sælge bilen, da dette var et led i huskøbet. Salget medførte ikke nogen ændring af lånets ydelse, men gav dem et mindre rådighedsbeløb som følge af det større benzinforbrug og flere reparationer.

I januar 2001 rettede de henvendelse til bilsælgeren, der oplyste, at det ville koste dem 115.000 kr. at få Poloen tilbage. Deres tab udgør omkring 50.000 kr. Dertil kommer omkostninger ved overflytning af ejerpantebrev.

Indklagede har anført, at det beror på indklagedes eget skøn, om man er villig til at yde et lån, samt på hvilke vilkår et sådant lån skal ydes.

Kravet om nedbringelse af billånet beroede på en almindelig kreditvurdering, som man er berettiget til at foretage.

Indklagede stillede ikke krav om salg af bilen, men klagerne valgte selv at sælge den.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved klagernes henvendelse om indklagedes medvirken til finansiering af det påtænkte huskøb stillede indklagede krav om, at gælden på klagernes billån blev nedbragt. Ankenævnet finder, at indklagede må anses for berettiget hertil.

Klagerne valgte at nedbringe billånets restgæld ved salg af deres bil og køb af en anden. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar for det tab, klagerne måtte have lidt herved.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.