Afgørelse

Afslag på forlænget afdragsfrihed.

21101002
Afslag på forlænget afdragsfrihed.

Det indklagede realkreditinstitut afgav i maj 2005 tilbud til klageren vedrørende omlægning af tre indestående lån til et variabelt forrentet obligationslån på 1.567.000 kr. Af lånetilbuddet samt det vedlagte pantebrev fremgik det, at lånet var et obligationslån med variabel rente og renteloft samt med mulighed for afdragsfrihed. Af pantebrevets særlige bestemmelser fremgik det endvidere, at instituttet og debitor kunne aftale, at lånet i en eller flere perioder inden for lånets løbetid – dog i alt højst 10 år – var afdragsfrit. Lånet blev i juni 2005 udbetalt med 5 års afdragsfrihed. I 2010 ønskede klageren afdragsfriheden forlænget i 5 år. Instituttet afslog klagerens ønske med henvisning til dels klagerens aktuelle økonomiske situation, dels at pantebrevet alene indeholdt en mulighed for afdragsfrihed, ikke en ret til samme.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle forlænge afdragsfriheden og tilbagebetale hende de betalte afdrag samt erstatte hende de omkostninger, der havde været forbundet med, at hun som følge af afdragsbetalingen havde måttet holde betalinger tilbage over for andre kreditorer. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at der ifølge pantebrevet kunne indgås aftale om afdragsfrihed i en periode på i alt 10 år. Lånet blev udbetalt med afdragsfrihed i 5 år, og der var uenighed mellem parterne om, hvorvidt der samtidig blev aftalt yderligere afdragsfrihed. Det var ikke muligt for Nævnet nærmere at afdække indholdet af aftalen om afdragsfrihed, idet aftalen ifølge oplysninger fra instituttet var indgået mundtligt. Nævnet kunne således ikke afgøre, om der blev indgået aftale om en maksimal afdragsfrihed på 5 år, således at yderligere afdragsfrihed forudsatte indgåelse af en ny aftale, eller om der blev etableret en aftale om afdragsfrihed på i alt 10 år efter en såkaldt ”klippekort-model”. Det var imidlertid Nævnets opfattelse, at instituttet havde været den nærmeste til at bevissikre indholdet af aftalen, jf. kravene i § 6, stk. 1, i reglerne om god skik om, at en finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. Nævnet fandt derfor, at bevisusikkerheden i sagen måtte komme instituttet til skade, og at klageren skulle stilles, som om der var aftalt afdragsfrihed på i alt 10 år, således at klageren havde option på at udnytte de sidste 5 års afdragsfrihed. Nævnet fandt ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav om betaling af omkostninger forbundet med at holde betalinger til andre kreditorer tilbage.


K E N D E L S E

afsagt den 23. juni 2011



JOURNAL NR.: 2011-01-01-002-B


INSTITUT: BRFkredit A/S


KLAGEEMNE: Afslag på forlænget afdragsfrihed


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 16. juni 2011


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Hugo Wendler Pedersen (formand)
Maria Hyldahl
Bent Olufsen
Karen Havers-Andersen
Mads Laursen

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom tre lån til det indklagede realkreditinstitut.

Indklagede afgav den 4. maj 2005 tilbud til klageren vedrørende omlægning af de tre indestående lån til et variabelt forrentet obligationslån med 5 pct. renteloft på 1.567.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”…Nyt lån – 30-årigt Garantilån (med ”automatisk” faldende rente) med mulighed for afdragsfrihed
Hovedstol Lånerente 1.års ydelse før skat
_________________________________________________________________________________________
1.567.000 kr. 3,09% 88.187 kr.
_________________________________________________________________________________________


Konsekvens af omprioritering
_________________________________________________________________________________________
1.års ydelse 1.års ydelse Obligations- Nutidsværdi
før skat kr. efter skat kr. restgæld kr. efter skat kr.
_________________________________________________________________________________________
Ændring(-betyder besparelse) 29.936 25.381 98.783 751.904
_________________________________________________________________________________________


Provenu
_________________________________________________________________________________________
Provenu -5.383 kr.
Provenu efter betaling af terminsydelser på lån, der indfries -9.007 kr.


…Konsekvensberegning

Lån Hovedstol Rente/ 1.års ydelse 1.års ydelse Obligations- Løbe- Nutidsvær-
Obl.rente % før skat efter skat restgæld kr. tid,år di efter
Kr. kr. skat kr.
__________________________________________________________________________________________________
Nyt lån

…(Indklagede)…
1.567.000 3,09 88.187 69.789 1.567.000 30 1.504.953
__________________________________________________________________________________________________
Lån, der skat indfries

…(Indklagede)…
715.000 5 0 0 704.382 29 0

…(Indklagede)…
121.000 4,93816 8.721 6.632 112.047 24,75 115.090

…(Indklagede)…
704.000 4,93816 49.530 37.775 651.787 24,75 637.959
__________________________________________________________________________________________________
I alt 58.251 44.408 1.468.216 753.049
Ændringer

(-betyder besparelse) 29.936 25.381 98.783 751.904
__________________________________________________________________________________________________

Nutidsværdien er et udtryk for, hvad lånet koster i hele sin løbetid målt i dagens kroner.

Den rente, der anvendes til beregning af nutidsværdien er 2,74%. Det svarer til den effektive rente efter skat på det nye lån…”

Lånetilbuddet var vedlagt ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”, hvoraf følgende fremgår:

”…2. Beskrivelse af produktet
Obligations, annuitet med variabel rente (med ”automatisk” faldende rente) samt med mulighed for afdragsfrie perioder…

9. Stående lån
Danske realkreditinstitutter kan efter lovgivningen yde boliglån som stående lån i sammenhæng med annuitetslån, hvor de afdragsfrie perioder højst kan være 10 år for helårs- og fritidsboliger.

Hvis der er tale om et lån med afdragsfrie perioder, vil rente- og bidragsbetalingernes størrelse både i perioder med og uden betaling af afdrag fremgå af vedlagte amortiseringsplan (betalingsplan)…

13. Interne klageordninger
Hvis du ønsker at klage over …(indklagedes)… behandling af din sag, skal du henvende dig til …(indklagede)… hvis det ikke er muligt at opnå enighed, kan du klage til: Realkreditankenævnet …”

Lånetilbuddet var endvidere vedlagt et pantebrev på det tilbudte lån. Forsiden af pantebrevet indeholder følgende passus:

”…Obligationslån med variabel rente og renteloft (med ”automatisk” faldende rente) samt mulighed for afdragsfrihed.”

Af pantebrevets særlige bestemmelser fremgår følgende om afdragsfrihed:

”…(Indklagede)… og debitor kan i medfør af § 4 i lov nr. 454 af 10. juni 2003 aftale, at lånet i en eller flere perioder inden for lånets løbetid – dog i alt højst 10 år – er afdragsfrit. For andre ejendomskategorier end de i § 4 nævnte kan …(indklagede)… og debitor aftale tilsvarende afdragsfrihed.

Efter en eller flere afdragsfri perioder, må lånet ikke amortiseres langsommere end et annuitetslån med en løbetid, svarende til lånets restløbetid tillagt den eller de forudgående afdragsfrie perioders længde. Amortiseringen skal dog som minimum fastsættes som en annuitet der sikrer, at der ved lånets udløb ikke udestår et beløb, der overstiger summen af de ikke-betalte afdrag…”

Det tilbudte garantilån blev den 30. juni 2005 udbetalt – efter det oplyste med 5 års afdragsfrihed.

Ligeledes efter det oplyste ønskede klageren i 2010 afdragsfriheden forlænget i 5 år. Indklagede bad i den forbindelse klageren om økonomiske oplysninger.

Indklagede fremsendte den 13. oktober 2010 følgende afslag til klageren:

”Tak for din ansøgning om afdragsfrihed på lån i …(indklagede)…

Vi har behandlet din ansøgning og ønsker på den baggrund ikke at tilbyde dig yderlige afdragsfrihed på dit lån. Vi har i vores vurdering blandt andet lagt vægt på, at der har betalingsproblemer til …(indklagede)…, og at der i husstanden fortsat er betalingsproblemer.”

Klageren fremsendte den 24. oktober 2010 følgende e-mail til indklagede:

”… Jeg har modtaget jeres brev af 13.10.2010, hvoraf det fremgår at I ikke ønsker at tilbyde yderligere afdragsfrihed på mit lån.
Som jeg tidligere har nævnt, fremgår det af det tinglyste pantebrev, at lånet i en eller flere perioder inden for lånets løbetid – dog i alt højst 10 år er afdragsfrit.
Derfor er jeg uforstående over jeres afslag.
Med ovenstående forventer jeg at I registrerer fortsat afdragsfrihed, i henhold til det tinglyste pantebrev, og i henhold til min anmodning.

I skriver dels i jeres brev at der har været betalingsproblemer til …(indklagede)… Det er korrekt at januar 2010 terminen blev indbetalt for sent. Dette var på grund af at min mand var blevet midlertidigt arbejdsløs, og der har ikke været yderligere betalingsproblemer. I øvrigt er …(indklagede)… gjort opmærksom på grunden til den for sent indbetalte januar termin.

Herudover ønsker jeg en nærmere begrundelse for jeres påstand om, ”at der i husstanden fortsat er betalingsproblemer”. …

Indklagede gentog den 25. oktober 2010 sit afslag med følgende begrundelse:

”Tak for jeres henvendelse og tilknytning af afdragsfrihed, dels pr. mail og den senere telefonsamtale.

Pantebrevet der ligger til grund for lånet, indeholder en mulighed for afdragsfrihed, ikke en ret til samme.

Vi må dog ud fra de oplysninger og den dokumentation vi har modtaget, fastholde afslaget om yderligere afdragsfrihed på jeres lån. Vi ønsker ikke at redegøre nærmere om hvordan vi definerer betalingsproblemer, kun at vi lægger stærk vægt på at indgåede forpligtelser betales rettidigt…”


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at forlænge afdragsfriheden på hendes garantilån og at tilbagebetale hende de betalte afdrag samt at erstatte hende de omkostninger, der har været forbundet med, at hun som følge af afdragsbetalingen har måttet holde betalinger tilbage over for andre kreditorer.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at hun primo 2005 indgik en aftale med indklagede, hvorefter hendes lån blev ændret til et obligationslån med variabel rente og renteloft på 5 pct. med højest 10 års afdragsfrihed. Hun ønskede i første omgang at gøre brug af 5 års afdragsfrihed.

Da hendes ægtefælle i marts 2010 blev arbejdsløs, ønskede hun i en periode at gøre brug af de resterende 5 års afdragsfrihed for at undgå, at deres økonomi ikke skulle blive slået i stykker.

Indklagede afviste imidlertid at deltage i denne løsning og fremkom med nogle påstande, der var urigtige, hvilket blev bekræftet, idet indklagede hverken kunne eller ville dokumentere sine påstande.

Som det også fremgår af korrespondancen, er hun ikke blevet klagevejledt af indklagede.

Da indklagede har fastholdt og opkrævet afdrag, har det betydet en svækket økonomi for hende. Hun har måttet tilbageholde betaling af andre kreditorer, da hun ikke turde undlade at betale indklagede. Derfor forventer hun, at indklagede skal dække de unødige omkostninger, indklagedes afgørelse har betydet for hende. Ligeledes er det hendes opfattelse, at indklagede bør tilbagebetale de afdrag, indklagede uretmæssigt har opkrævet.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren i efteråret 2010 henvendte sig med en anmodning om endnu en periode på 5 års afdragsfrihed på sit realkreditlån. Med mail af 6. oktober fremsendte klageren yderligere nødvendige økonomiske data om husstanden. Den 13. oktober fik klageren afslag, hvilket blev påklaget ved mail af 24. oktober og fastholdt ved svar fra indklagede den 25. oktober.

Anbringender
Idet klageren ved deres underskrift på pantebrevsformularen blandt andet har bekræftet følgende aftale: ”…(Indklagede)… og debitor kan i medfør af … aftale, at lånet i en eller flere perioder indenfor lånets løbetid… er afdragsfrit” har klageren ikke kontraktmæssigt krav på en ny afdragsfri periode, jf. tillige Realkreditankenævnets kendelse nr. 20911125 af 31. marts 2010. Da klageren således ikke har krav på afdragsfrihed, er indklagede ikke forpligtet til at dække eventuelle omkostninger. Den kreditpolitiske beslutning kan Nævnet ikke efterprøve.

For så vidt angår klagevejledning, har klageren allerede påklaget afslaget og ved skrivelse fra indklagede 25. oktober 2010 modtaget en uddybende begrundelse på afslaget.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

På telefonisk forespørgsel fra Nævnssekretariatet har indklagede den 27. maj 2011 oplyst, at afdragsfriheden på 5 år på klagerens lån blev aftalt på et personligt møde mellem klageren og indklagede forud for lånets udbetaling i juni 2005.

Bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder indeholder blandt andet følgende bestemmelse:

”§ 6. En finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt af de finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen. Er der i forbindelse med aftalens indgåelse ydet individuel rådgivning, skal væsentlige forudsætninger for rådgivningen nedfældes i aftalen eller fremgå af bilag til aftalen i enten papirformat eller på andet varigt medium.”



ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Af pantebrevets særlige bestemmelser fremgår blandt andet:

”…(Indklagede)… og debitor kan i medfør af § 4 i lov nr. 454 af 10. juni 2003 aftale, at lånet i en eller flere perioder inden for lånets løbetid – dog i alt højst 10 år – er afdragsfrit. For andre ejendomskategorier end de i § 4 nævnte kan …(indklagede)… og debitor aftale tilsvarende afdragsfrihed.

Efter en eller flere afdragsfri perioder…”

Det er således i pantebrevet bestemt, at der kan indgås aftale om afdragsfrihed i en periode på i alt 10 år. Som sagen er oplyst, blev lånet udbetalt med afdragsfrihed i 5 år. Der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt der samtidig blev aftalt yderligere afdragsfrihed.

Det er ikke muligt for Nævnet nærmere at afdække indholdet af aftalen om afdragsfrihed, der ifølge oplysninger fra indklagede, blev indgået mundtligt. Det er således ikke muligt for Nævnet at afgøre, om der blev indgået en aftale om en maksimal afdragsfrihed på 5 år, således at yderligere afdragsfrihed forudsatte indgåelse af en ny aftale, eller om der etableredes en aftale om afdragsfrihed på i alt 10 år efter en såkaldt ”klippekort-model”.

Det er imidlertid Nævnets opfattelse, at indklagede har været den nærmeste til at bevissikre indholdet af aftalen, jf. i den forbindelse kravene i § 6, stk. 1, i reglerne om god skik om, at den finansielle virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftale med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. Nævnet finder derfor, at bevisusikkerheden i sagen må komme indklagede til skade, og at klageren skal stilles, som om der var aftalt afdragsfrihed på i alt 10 år, således at klageren har option på at udnytte de sidste 5 års afdragsfrihed.

Nævnet finder ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav om betaling af omkostninger forbundet med at holde betalinger til andre kreditorer tilbage.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede tilpligtes at yde klageren afdragsfrihed i yderligere 5 år på lånet på oprindelig 1.567.000 kr.







Hugo Wendler Pedersen / Susanne Nielsen