Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med investering i kapitalbeviser udstedt af Amagerbanken

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på kapitalbeviser udstedt af Amagerbanken.

Sagens omstændigheder

Klageren var i 2004 kunde i Amagerbanken.

Ved brev af 30. august 2004, underskrevet af bankens daværende adm. direktør, blev klageren opmærksom på, at banken stod foran en udstedelse af kapitalbeviser med status som ansvarlig kapital.

I forlængelse heraf tegnede klageren 50 stk. kapitalbeviser á 1.000 kr. med udløb den 28. september 2012.

Af prospektet fra september 2004 fremgår side 12 blandt andet følgende:

"…

Retsstilling
Kapitalbeviserne er ansvarlig kapital i Amagerbanken Aktieselskab i form af efterstillede kapitalindskud jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 19. december 2003 om finansiel virksomhed med senere ændringer ("Lov om finansiel virksomhed"), § 36 om efterstillet kapital.

Kapitalbeviserne kan af kapitalbevisejerne kun kræves tilbagebetalt før den aftalte forfaldsdato, såfremt Amagerbanken Aktieselskab træder i likvidation eller erklæres konkurs.

…"

I december 2010 modtog klageren et orienteringsbrev fra banken, hvoraf fremgår følgende:

"Kære kunde

Snart kan vi lægge endnu et begivenhedsrigt år for Amagerbanken bag os. Det blev et år, hvor banken med støtte fra aktionærerne opnåede den sidste vigtige garanti fra staten, som sikrer bankens behov for likviditet i en årrække. Det var også et år, hvor banken fik ny bestyrelse og adm. direktør som skal være med til at forme bankens fremtid.

…"

Klageren har oplyst, at han på baggrund af brevet henvendte sig til sin bankrådgiver i starten af januar 2011 og spurgte, om han skulle indløse kapitalbeviserne på grund af alle de problemer, der havde været med banken. Rådgiveren oplyste, at det ville koste ham et kurstab på 10.000 kr., og at han burde vente, da der kun var 1 ½ år tilbage af kapitalbevisernes løbetid.

Den 4. februar 2011 fastsatte Finanstilsynet en frist for Amagerbanken til opfyldelse af nærmere beskrevne kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed.

I forlængelse heraf indgik Amagerbanken den 6. februar 2011 aftale med Amagerbanken af 2011 A/S om overdragelse af bankens aktiver og dele af bankens passiver i henhold til kapitel 4b i lov om finansiel stabilitet. Den 7. februar 2011 blev Amagerbanken taget under konkursbehandling.

Klagerens kapitalbeviser havde derved tabt deres værdi.

Den 6. maj 2011 bad klageren om et møde med bankens direktion med henblik på at indgå en aftale om dækning af klagerens tab på kapitalbeviserne.

Parternes påstande

Den 21. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken af 2011 skal betale 50.000 kr.

Amagerbanken af 2011 har nedlagt påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han på baggrund af et brev fra bankens administrerende direktør købte kapitalbeviser med udløb den 28. september 2012.

Han fik at vide, at han ikke behøvede at sætte sig ind prospektet, da det blot var udarbejdet fordi det var et lovkrav. Prospektet ville blot forvirre ham. Han fik oplyst, at hans sikkerhed ved investeringen bestod af en aktiekapital på ca. 221 mio. kr.

Han så først prospektet i maj 2011. Han opfatter beskrivelsen om førtidig indfrielse på side 12 således, at han ved Amagerbankens konkurs kunne indløse kapitalbeviserne til kurs 100.

På baggrund af et brev i slutningen af 2010 fra bankens nye direktion om, at banken snart kunne lægge et begivenhedsrigt år bag sig, henvendte han sig til sin bankrådgiver og spurgte, om han burde indløse sine kapitalbeviser på grund af de problemer, der havde været med banken. Han fik at vide, at det ville være dumt at indløse kapitalbeviserne før tid, da han i så fald ville lide et kurstab på 10.000 kr. Han blev således rådgivet om bankens egne kapitalbeviser.

Banken har givet forkerte oplysninger om den økonomiske tilstand på de ekstraordinære generalforsamlinger.

Han mener ikke sagen skal afvises.

Amagerbanken af 2011 har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan behandle klagen, jf. § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter, da en afklaring af, hvorvidt og i hvilket omfang banken har rådgivet klageren om køb og salg af kapitalbeviser ikke kan afklares uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren.

Det følger af bankens interne retningslinjer, at bankens medarbejdere ikke måtte rådgive vedrørende bankens egne kapitalbeviser. Det bestrides derfor som udokumenteret, at klageren skulle have modtaget fejlagtig rådgivning om selve investeringen eller i forbindelse med hans overvejelser om salg af kapitalbeviserne.

Selv hvis det måtte lægges til grund, at bankrådgiverne har rådgivet som anført af klageren, er dette ikke ansvarspådragende for banken.

Rådgiveren har således alene oplyst klageren om, at et salg på det pågældende tidspunkt ville medføre et tab. Den omstændighed, at rådgiveren skulle have sagt, at banken på det pågældende tidspunkt "var reddet", kan klageren ikke berettiget opfatte som en garanti for, at en eventuel konkurs ikke kunne indtræde.

At klageren valgte at beholde de pågældende kapitalbeviser er et forhold, som klageren selv bærer ansvaret for.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens tegning af kapitalbeviser.

Det fremgår af brevet til klageren, at der er tale om kapitalbeviser med status som ansvarlig kapital. Det samme fremgår af tegningsblanketten.

Klageren har således haft adgang til oplysningerne om den risiko, der var forbundet med investeringen.

Banken har ikke givet klageren forkerte oplysninger om prospektet.

De forhold vedrørende bankens konkurs, som klageren anfører, er denne sag uvedkommende.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Amagerbanken begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens tegning af kapitalbeviser i 2004.

Det i prospektet anførte om investorernes adgang til indfrielse af kapitalbeviserne før tid, betyder ikke, at klageren i januar 2011 havde mulighed for at indløse sine kapitalbeviser eller sælge dem uden tab.

Bankens medarbejderes eventuelle opfattelse af bankens fremtid kunne klageren ikke berettiget opfatte som en garanti for, at en eventuel konkurs ikke kunne indtræde.

Det må medgives klageren, at teksten i prospektet efter ordlyden kan misforstås således, at den angiver, at man i tilfælde af konkurs kan få kapitalbeviserne indløst før tid. Teksten bestemmer imidlertid blot, at en konkurs eller likvidation er forfaldsgrund, men sikrer ikke, at indløsning i givet fald vil ske til kurs 100.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.