Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende anvendelse af provenu ved salg af andelsbolig

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning vedrørende anvendelsen af provenuet ved hendes salg af en andelsbolig.

Sagens omstændigheder

Den 1. juni 2011 henvendte klageren sig til Jyske Bank med henblik på at etablere et kundeforhold. I forlængelse heraf oprettede banken en Totalkonto og en budgetkonto til klageren. I tilknytning til Totalkontoen udstedte banken et Visa/dankort. Endvidere blev der oprettet en sikringskonto til provenuet ved klagerens salg af hendes andelsbolig.

Den 27. juni 2011 bevilgede banken en midlertidig kredit på 60.500 kr. på Totalkontoen.

Den 24. august 2011 blev der indsat 466.798,27 kr. på sikringskontoen vedrørende salget af andelsboligen.

Samme dag blev der overført 65.000 kr. fra sikringskontoen til Totalkontoen, der herefter havde en saldo på 1.129,06 kr. (positiv). Samtidig bortfaldt kreditten på 60.500 kr. Endvidere blev der fra sikringskontoen overført i alt cirka 100.000 kr. til navnlig indfrielse af lån i Nordea Bank.

Den 25. august 2011 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken. Samme dag blev der hævet 55.000 kr. på sikringskontoen til klagerens bror samt 2.200 kr. "Til gardiner". Indeståendet på sikringskontoen udgjorde herefter 239.260,79 kr.

Den 29. august og 2. september 2011 blev der hævet i alt cirka 210.000 kr. på sikringskontoen til indfrielse af 12 gældsposter i forskellige banker og finansieringsselskaber. Den 2. september 2011 blev der endvidere overført 13.100 kr. til klagerens budgetkonto, som herefter havde en saldo på 653,35 kr. (positiv).

Der var herefter et restindestående på 15.821,49 kr. på sikringskontoen.

Ved fire hævninger den 8. september 2011 opstod der et overtræk på 1.412,92 kr. på Totalkontoen. Ved yderligere tre hævninger den 9. september 2011 steg overtrækket til 2.061 kr. På den baggrund spærrede banken klagerens Visa/dankort.

Banken udstedte efterfølgende et Visa Debit kort til klageren.

Den 12. september 2011 overførte banken 3.000 kr. fra sikringskontoen til Totalkontoen, som herefter havde en saldo på 939 kr. (positiv).

Den følgende dag blev restindestående på 12.821,49 kr. på sikringskontoen overført til Totalkontoen.

Ved brev af 8. februar 2012 til banken rejste klageren krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om anvendelsen af provenuet ved andelsboligsalget. Banken burde have rådgivet hende til at anvende provenuet til en ordning vedrørende hendes samlede gæld, som på salgstidspunktet havde udgjort cirka 900.000 kr., hvoraf 390.000 kr. var et lån fra hendes forældre. I så fald ville hun have kunnet tilbyde en akkord på 52,77 % til samtlige kreditorer og således nu være gældfri.

Ved brev af 23. februar 2012 afviste banken et eventuelt erstatningsansvar.

Parternes påstande

Den 13. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale erstatning.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at forældrene lånte hende 390.000 kr. i 2005 til køb af andelsboligen. Lånet skulle indfries, når andelsboligen blev solgt. Hun informerede banken om lånet til forældrene og hendes øvrige gældsposter.

Banken modsatte sig hendes ønske om at holde løftet til forældrene om at indfri lånet i forbindelse med salget. Det var bankens bestemte opfattelse, at hun kun skulle betale lån, der var pålagt rente. Ifølge banken måtte hun regne med at blive sat på gaden, medmindre de eksterne lån blev indfriede. Hun var i en stresset situation og lod sig desværre overtale til at følge bankens råd.

Banken burde have rådet hende til at anvende provenuet ved andelsboligsalget til at opnå en frivillig akkord med samtlige kreditorer. Da provenuet rakte til at tilbyde 52,77 % af den samlede gæld må det formodes, at bestræbelserne ville have lykkedes, og at hun i dag ville have været gældfri. Alternativt burde banken have rådgivet hende om konkurs eller betalingsstandsning.

Banken havde pligt til at yde den bedste rådgivning uden hensyn til eventuelle egne interesser.

Hvis banken ikke selv ville påtage sig at rådgive om en gældsordning, burde den i hvert fald have henvist hende til en advokat eller anden ekstern rådgiver.

Banken burde i hvert fald ikke have modsat sig hendes ønske om at indfri lånet fra forældrene. Forældrene ville i så fald have haft mulighed for at medvirke til en frivillig akkordaftale med de øvrige kreditorer.

Da banken spærrede Visa/dankortet havde hun et indestående på mere end 12.000 kr. Restindeståendet på 15.821,49 kr. på sikringskontoen burde allerede den 2. september 2011 være overført til Totalkontoen og budgetkontoen. Der var i så fald ikke opstået overtræk. Banken vidste, at beløbet var til rådighed.

Indeståendet på sikringskontoen stod uforrentet, mens hun blev påført strafrenter på Totalkontoen og budgetkontoen.

Oprettelsen af sikringskontoen var overflødig. Banken burde i hvert fald yde en rimelig forrentning af indeståendet.

Banken afviste at besvare forespørgsler fra hendes mor, selv om hun havde fortalt banken, at moderen havde tilladelse til at spørge på hendes vegne.

Banken bør betale en erstatning på 390.000 kr. eller subsidiært 245.380,50 kr. svarende til 52,77 % af hendes resterende gæld, som udgør 465.000 kr.

Jyske Bank har anført, at klageren ved henvendelsen den 1. juni 2011 ikke oplyste om lånene fra forældrene og broderen på henholdsvis 390.000 kr. og 55.000 kr. Oplysningen herom fremkom først på mødet den 25. august 2011, hvor klageren blev rådgivet til først at indfri dyr gæld med høje renter, hvilket er i overensstemmelse med god rådgivning.

Indfrielserne skete efter aftale med klageren. Banken var ikke forpligtet til at henvise klageren til advokat i forbindelse hermed. Klageren valgte, at gælden til hendes bror og til de "eksterne" kreditorer skulle indfries.

Det var ikke bankens opgave at rådgive klageren om, hvordan hun helt eller delvist kunne undgå at betale sine kreditorer. Hvis klageren var af den opfattelse, at der skulle iværksættes forsøg på at etablere en akkordordning, skulle hun selv have foretaget det fornødne.

Klageren var ikke insolvent, hvilket er en forudsætning for konkurs, betalingsstandsning eller tvangsakkord.

Overførslen på 3.000 kr. til budgetkontoen skete til inddækning af overtræk. Overførslen af de resterende 12.821,49 kr. skete efter anmodning fra klageren, efter Visa/dankortet var blevet spærret.

Den 2. september 2011 blev klagerens spurgt, hvad der skulle ske med det resterende indestående på sikringskontoen. Klageren oplyste, at hun ville vende tilbage. Klageren foretog imidlertid overtræk på Totalkontoen, før hun vendte tilbage.

Banken var som følge af overtrækket på 2.061 kr. berettiget til at inddrage klagerens Visa/dankort. Banken havde understreget over for klageren, at overtræk ikke ville blive accepteret. Det var klagerens eget ansvar at sikre, at der var dækning for de betalinger, som hun foretog.

Banken var berettiget til at beregne sig misligholdelsesrente for ubevilget overtræk.

Banken var berettiget til at afvise klagerens mors forespørgsel, da moderen ikke var bemyndiget til at få udleveret de efterspurgte oplysninger.

Baggrunden for oprettelsen af sikringskontoen var, at banken fik transport i en del af provenuet til sikkerhed for den midlertidige kredit samt klagerens ønske om at anvende midlerne til indfrielse af hendes kreditorer. Provenuet skulle derfor holdes adskilt fra klagerens øvrige økonomi. Rentesatsen på sikringskontoen var 0,0 %.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, og klageren har ikke lidt noget tab. Betingelserne for et eventuelt erstatningsansvar er derfor ikke til stede.

Ankenævnets bemærkninger

Den 25. august 2011 blev der afholdt et møde mellem klageren og Jyske Bank om anvendelsen af provenuet på cirka 470.000 kr. ved klagerens salg af hendes andelsbolig. Efter det oplyste kunne provenuet dække lidt over halvdelen af klagerens samlede gæld, som udgjorde cirka 900.000 kr. Klageren fulgte bankens rådgivning, hvorefter provenuet forlods blev anvendt til at indfri den højest forrentede gæld. Dette indebar, at klageren ikke var i stand til at opfylde et løfte til sine forældre om at indfri en rentefri gæld på 390.000 kr. til dem.

Under de foreliggende omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at banken var forpligtet til af egen drift at foreslå klageren at søge en eventuel frivillig gældsordning med sine kreditorer eller at henvise klageren til en advokat med henblik herpå.

Det må endvidere anses for uafklaret, om klageren kunne have opnået en akkordordning og i så fald på hvilke vilkår.

Ankenævnet finder herefter, at Jyske Bank ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med sin rådgivning til klageren om anvendelsen af andelsboligprovenuet.

Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre, at klageren får medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Det bemærkes herved, at det som ubestridt af klageren lægges til grund, at banken forud for spærringen af klagerens Visa/dankort i september 2011 på grundlag af overtrækket på 2.061 kr. havde understreget over for klageren, at overtræk ikke kunne accepteres.

Det lægges endvidere til grund, at klageren ikke havde udstedt en egentlig fuldmagt, der kunne danne grundlag for, at banken uanset reglerne om tavshedspligt, måtte udlevere oplysninger om engagementet til klagerens mor.

Endelig finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge banken en bestemt forrentning af indeståendet på sikringskontoen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.