Spørgsmål om frigivelse af håndpantsat ejerpantebrev.
| Sagsnummer: | 203/1999 |
| Dato: | 21-10-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - frigivelse af håndpantsætning
Pant - frigivelse Tredjemandspant - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om frigivelse af håndpantsat ejerpantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om frigivelse af et ejerpantebrev håndpantsat til sikkerhed for klagerens søns og svigerdatters fælles lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er ægtefællen til A, som døde den 14. december 1998. Ved skifteretsattest af 14. januar 1999 blev boet efter A udleveret til klageren til hensidden i uskiftet bo.
I efteråret 1992 havde A med klagerens tiltræden givet indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 300.000 kr. i sin ejendom til sikkerhed for et lån på 235.000 kr., som indklagede ydede klagerens og A's søn og svigerdatter.
Af kreditaftalen vedrørende lånet fremgår bl.a.:
"[Indklagede] giver forhåndstilsagn om at de deponerede sikkerheder kan frigives 5 år fra dato. Tilsagnet bortfalder såfremt lånet har været misligholdt i perioden.
Banken giver tilsagn om frigivelse af pantet, i tilfælde af salg, såfremt der indleveres anden fuld bankmæssig sikkerhed. Sikkerheden vurderes ene og alene af banken."
Af de almindelige betingelser for lånet og sikkerhedsstillelsen fremgår, at misligholdelse fra debitors side, der gør kreditaftalen forfalden til fuld indfrielse, bl.a. foreligger, såfremt debitor udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest.
I forbindelse med håndpantsætningen underskrev klageren og A en erklæring om, at de var bekendt med, at låntagernes rådighedsbeløb var lavt, hvorfor forholdsvis små uforudsete udgifter kunne forværre økonomien, at lånet var bevilget alene på baggrund af det af A stillede pant, og at de var klar over risikoen ved deponeringen, herunder følgerne, såfremt indklagede så sig nødsaget til at realisere pantet.
Lånet blev forhøjet med 22.200 kr. i sommeren 1993 og med 136.243 kr. i december s.å. Lånets hovedstol var herefter 385.000 kr.
Ved skrivelse af 9. december 1993 til A erklærede indklagede sig indforstået med at frigive ejerpantebrevet den 1. maj 1998 under forudsætning af, at engagementet efter indklagedes vurdering havde "været passet uden anmærkninger" frem til dette tidspunkt. Endvidere skulle der ved frigivelsen etableres et pant i låntagernes ejendom.
Den 16. juni 1995 blev der i låntagernes ejendom tinglyst et ejerpantebrev på 300.000 kr. med meddelelse til indklagede og med prioritet efter to kreditforeningslån, der var tinglyst henholdsvis den 10. december 1993 og den 10. maj 1995.
Den 28. juni 1996 blev der på begæring af tredjemand tinglyst et udlæg på 21.070 kr. i sønnens andel af låntagernes ejendom.
Ved skrivelse af 6. august 1996 til A meddelte indklagede følgende:
"Vedr. lån stort kr. 313.875,53 l/[låntagerne]
I forbindelse med at ovennævnte [låntagerne] har fået 5 måneders bortfald, etableret som en engangsudbetaling, skal vi hermed meddele Dem følgende:
Vi vil frigive Deres ejerpantebrev kr. 300.000,00 den 01.12.1998, hvis ovennævntes engagementet har været passet uden anmærkninger i det nævnte tidsrum. Vi bestemmer alene om lånet har været passet, idet der kan være flere ting som har kunnet spille ind.
Samtidig med, at pantet frigives den 01.12.1998, skal vi have etableret pant i [låntagernes] ejendom.
Tillige med pantstiftelsen er der den betingelse, at panterestgælden ikke må være udvidet, men afviklet efter det betalingsmønster, jævnfør eksisterende pantegæld.
...."
Den 8. august 1996 tiltrådte A det anførte ved sin underskrift på en kopi af skrivelsen.
Den 5. maj 1997 blev der tinglyst 2 yderligere udlæg på henholdsvis 130.469 kr. og 9.349 kr. i sønnens andel af låntagernes ejendom.
Den 15. september 1997 blev der tinglyst et udlæg på 147.961 kr. i svigerdatterens andel af ejendommen.
Ved skrivelse af 27. oktober 1997 til A meddelte indklagede under henvisning til skrivelsen af 6. august 1996, at pantet ikke ville blive frigivet den 1. december 1998, idet man på vegne tredjemand havde noteret udlæg på låntagernes ejendom for så vidt angår svigerdatterens andel. A tiltrådte meddelelsen ved sin underskrift på en kopi af skrivelsen den 2. november 1997.
Ved skrivelse af 25. februar 1999 til indklagede anmodede klageren om udlevering af ejerpantebrevet, hvilket indklagede afslog.
Parternes påstande.
Den 17. maj 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigive ejerpantebrevet på 300.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at sikkerheden blev stillet under forudsætning af, at perioden for sikkerhedsstillelsen var tidsbegrænset, oprindelig under hensyn til A's pensionering. Tidspunktet for frigivelsen blev efterfølgende ændret til 1. maj 1998 og senest til 1. december 1998. Betingelserne for frigivelse af ejerpantebrevet er opfyldt, da der er etableret pant i låntagernes ejendom, ligesom lånet har været "passet uden anmærkninger". Udlæggene i låntagernes ejendom er ikke omfattet af betingelserne for frigivelsen. Der blev foretaget udlæg i ejendommen allerede den 28. juni 1996, uden at dette gav anledning til bemærkninger fra indklagedes side. Skrivelsen af 27. oktober 1997 er ikke en gyldig udvidelse af sikkerhedsstillelsen.
Indklagede har anført, at det af gældsbrevet fra 1992 fremgår, at tilsagnet om frigivelse af sikkerheden bortfalder ved misligholdelse af lånet. Lånet blev misligholdt allerede ved tinglysningen af det første udlæg, jf. de almindelige forretningsbetingelser og de almindelige betingelser for sikkerhedsstillelse. Klageren og A var bekendt med risikoen ved engagementet, og A har ved sin underskrift på en kopi af skrivelsen af 27. oktober 1997 accepteret, at sikkerheden ikke ville blive frigivet den 1. december 1998. Klageren kan efter overtagelsen af ejerpantebrevet ikke opnå en bedre ret end den pantsætter havde.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved skrivelse af 27. oktober 1997 meddelte indklagede A, at pantet ikke kunne blive frigivet den 1. december 1998, idet der var noteret udlæg i ejendommen. A tiltrådte dette ved sin underskrift på en genpart af skrivelsen, og må herefter antages at have fraskrevet sig sine eventuelle muligheder for at få udleveret ejerpantebrevet, uden at indklagede er fyldestgjort. Klageren, der sidder i uskiftet bo efter A, er bundet af denne tilkendegivelse fra A's side, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.