Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for boliglån.

Sagsnummer: 194/2001
Dato: 06-11-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karen Frøsig, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Indsigelse mod hæftelse for boliglån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Klageren i denne sag har gjort indsigelse imod hæftelsen for et boliglån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 23. april 1998 ydede indklagede klageren en boliglån på 179.812,12 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 100.000 kr. i klagerens faste ejendom.

Ved gældsbrev af 13. august 1999 blev lånet forhøjet med 45.626,53 kr. til 204.954,78 kr. Ydelsen blev forhøjet til 2.200 kr. pr. måned.

Under en storm den 3. december 1999 blæste taget af huset på ejendommen.

I foråret 2000 henvendte klageren sig til indklagede for at låne penge til et nyt tag. Der blev ikke indgået aftale herom.

Ved endeligt skøde af 28. juli 2000 solgte klageren ejendommen med overtagelse den 1. august 2000. Købesummen på 215.000 kr. skulle berigtiges med en udbetaling på 20.000 kr. og et sælgerpantebrev på 195.000 kr.

Sælgerpantebrevet blev oprettet med en rente på 6% p.a. og en ydelse på 2.200 kr. Pantebrevet forfalder til indfrielse den 31. juli 2002, og er indtil da uopsigeligt fra kreditors side.

Indklagede frigav ejerpantebrevet på 100.000 kr. og fik i stedet håndpant i sælgerpantebrevet.

Det blev aftalt, at klageren kunne disponere over ydelserne på pantebrevet på 2.200 kr. pr. måned og kontantudbetalingen på 20.000 kr.

Ved gældsbrev af 13. oktober 2000 blev boliglånet ændret således, at dette skulle forfalde til indfrielse den 31. juli 2002, svarende til indfrielsesdatoen på sælgerpantebrevet.

Den 22. december 2000 fremsendte klagerens advokat 20.000 kr. til indklagede som ekstraordinært afdrag på boliglånet, som herved blev nedbragt til ca. 166.000 kr.

I april 2001 blev afviklingen af sælgerpantebrevet misligholdt.

Parternes påstande.

Den 22. maj 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for afviklingen af boliglånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han anmodede indklagede om lån til indlægning af vand i ejendommen, hvilket indklagede accepterede under forudsætning af, at der blev gennemført en omlægning, der indebar, at indklagede blev eneste prioritetshaver.

Efter stormen den 3. december 1999 anmodede han indklagede om et lån til et nyt tag, hvilket indklagede afslog.

I forbindelse med salget af ejendommen blev det aftalt med køber, at denne skulle lægge tag på huset, og at der herefter skulle søges lån i en kreditforening.

Køberen rev murene ned, og kommunen afslog herefter at give tilladelse til at opføre huset. Køberen flygtede herefter til Australien.

Tabet på ejendommen er en direkte følge af, at indklagede som den eneste panthaver i ejendommen afslog at give ham et lån til et nyt tag. Det er urimeligt, at han fortsat skal betale 2.200 kr. om måneden til et hus, som ikke findes. Såfremt indklagede havde ydet lånet, ville der fortsat have været et hus at betale til.

Det er hans opfattelse, at nærværende sag har sammenhæng med bl.a. en retssag, som blev anlagt mod ham i 1950'erne samt et tvangssalg i 1983 af en ejendom, som tilhørte ham, og som indbragte et provenu på 100.000 kr.

Indklagede har anført, at klageren er debitor på boliglånet, og at han er forpligtet af aftalen om afviklingen af dette.

Salget af ejendommen berører ikke klagerens hæftelse. I forbindelse med salget håndpantsatte klageren sælgerpantebrevet til sikkerhed for boliglånet mod frigivelse af det tidligere håndpantsatte ejerpantebrev.

Klageren har ikke misligholdt afviklingen af boliglånet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at han ikke hæfter for afviklingen af lånet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.