Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ikke formueretlig tvist afvist.

Sagsnummer: 277 /2004
Dato: 15-02-2004
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen
Klageemne: Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Ledetekst: Ikke formueretlig tvist afvist.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens uoverensstemmelse med indklagede i forbindelse med klagerens kundeforhold.

Sagens omstændigheder.

Den 30. juli 2004 bevilgede indklagedes Greve afdeling klageren en kassekredit på 30.000 kr. i tilknytning til klagerens konto.

Indklagede har anført, at på tidspunktet for bevillingen af kassekreditten havde klageren et bevilget overtræk på 30.000 kr. Ved en fejl blev det bevilgede overtræk ikke slettet, således at klagerens konto var indkodet med en trækningsret på i alt 60.000 kr.

Frem til den 17. august 2004 steg trækket på klagerens konto til 63.888,24 kr. Samme dag spærrede indklagede klagerens dankort, der var tilknyttet kontoen.

Af en posteringsoversigt for klagerens konto fremgår, at der den 2. og 3. august 2004 blev bogført fem udbetalinger fra automat på i alt 25.000 kr.

Indklagede har anført, at en medarbejder i Greve afdeling i forbindelse med spærringen af dankortet kontaktede telefonisk klageren, som oplyste, at der måtte være tale om mis­brug af kontoen. Det aftaltes, at klageren hurtigst muligt skulle rette henvendelse til indklagede om misbruget.

Den 31. august 2004 henvendte klageren sig i indklagedes Helsingør afdeling. Indklagede har fremlagt udskrift af indklagedes kommentarsystem, hvor der om henvendelsen er anført, at klageren var blevet frastjålet sit dankort den 30. juli 2004, og at kortet var blevet spærret ved et opkald til et andet pengeinstitut. Klageren ønskede at gøre indsigelse mod transaktioner foretaget efter den 30. juli 2004. Klageren havde ikke foretaget politianmeldelse; afdelingen anmodede klageren om at rette henvendelse til sin rådgiver.

Den 4. oktober 2004 kontaktede klageren telefonisk en medarbejder i indklagedes Greve afdeling, da klageren ikke var i stand til at betale sin husleje. Klageren kom samme dag til stede i afdelingen. Via edb-skærm blev udfyldt et "afklaringsskema vedr. misbrugt kundekort".

Indklagede har anført, at da klageren ikke var sikker på, hvem han havde kontaktet for spærring af kortet, fik han skemaet med hjem til nærmere undersøgelse af dette spørgsmål, men det var hans umiddelbare opfattelse, at spærring var sket til PBS. Man har hos PBS fået oplyst, at PBS ikke har modtaget anmodning om spærring af kortet. Ved klagerens henvendelse blev huslejebetalingen drøftet. Indklagedes medarbejder tilkendegav, at indklagede ikke kunne hjælpe med huslejen, før der forelå en nærmere afklaring af spørgsmålet om misbrug. Denne oplysning blev klageren vred over og meddelte, at der ikke kunne ske modregning i løn. Medarbejderen ville herefter undersøge spørgsmålet nærmere.

Senere samme dag fik klageren på indklagedes foranledning udbetalt sin løn.

Parternes påstande.

Klageren har den 7. oktober 2004 indbragt sagen for Ankenævnet. Ifølge klageskemaet ønsker klageren: "at [navngiven medarbejder] og hans kollegaer får en bedre uddannelse, så de ved, hvad der er lovligt og ulovligt!".

Under sagens forberedelse har Ankenævnets sekretariat anmodet klageren om at præcisere sin påstand, idet sekretariatet har oplyst klageren om, at en klage skal angå et økonomisk spørgsmål og have økonomisk betydning. Klageren har ikke besvaret sekretariatets henvendelse, uanset sekretariatets erindringsskrivelse til klageren.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at dankortet blev stjålet og misbrugt for ca. 30.000 kr. Indklagedes medarbejder nægtede ham at opretholde en normal levestandard, idet hans løn blev tilbageholdt, hvilket er i strid med retsplejelovens § 509.

Han fik en meget uforskammet behandling i indklagedes afdeling, men fik efter megen besvær udbetalt sin løn.

Han opbevarede ikke koden sammen med kortet.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke egner sig til behandling ved Ankenævnet, da der er tale om en påstand, der vedrører indklagedes handlemåde, og som ikke har sammenhæng med en konkret formueretlig tvist.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede ikke kan gøres erstatningsansvarlig, og at klageren ikke ses at have lidt et økonomisk tab i forhold til sin påstand.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ifølge klageskemaet ønsker klageren at opnå, at indklagedes medarbejdere er bedre uddannede. Klagerens påstand angår således ikke et formueretligt forhold, og Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Ankenævnet har ikke taget stilling til klagerens hæftelse for det misbrug, som klageren i første omgang har anført, der er sket vedrørende hans dankort. Herved bemærkes, at klageren trods opfordring hertil ikke har fremkommet med yderligere oplysninger om misbruget eller har præciseret sin påstand for Ankenævnet til at angå sit eventuelle tab i denne forbindelse.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle sagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.