Afgørelse

Krav om tilbageførsel af betalte ydelser på lån med henvisning trangsbeneficiet. Indsigelse mod rente på lån.

Medhold klager.

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af betalte ydelser på lån med henvisning trangsbeneficiet samt indsigelse mod rente på lån.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Svendborg (nu Fynske Bank), hvor hun havde et privatlån og en aktionærkredit. Den månedlige ydelse på lånet udgjorde 2.116 kr., der løbende blev trukket fra hendes indlånskonto i sparekassen.

Ved breve af 5. januar 2012 meddelte sparekassen, at debitorrenten fra den 9. februar 2012 ville blive forhøjet fra 16,03265 % til 16,3124 % p.a. for privatlånet og fra 12,33249 % til 12,60553 % p.a. for aktionærkreditten. Ved breve af 5. juli 2012 meddelte sparekassen, at debitorrenten fra den 9. august 2012 ville blive forhøjet til 16,87341 % p.a. for privatlånet og til 13,15309 % p.a. for aktionærkreditten.

I januar 2013 mistede klageren sin dagpengeret og fik bevilget særlig uddannelsesydelse. De månedlige ydelser på lånet blev fortsat betalt via klagerens konto i sparekassen.

Klageren har anført, at hun i perioden fra januar til juni 2013 gjorde sparekassen opmærksom på, at hun ikke længere var i stand til at betale de månedlige ydelser. Af en e-mail af 6. juni 2013 fra klageren til sparekassen fremgik, at klageren havde forsøgt at klare sig for uddannelsesydelse og boligsikring, at klageren havde henvendt sig til den 6. maj 2013 for at finde en løsning vedrørende afvikling af lånet, og at sparekassen havde foreslået en rentenedsættelse og en forhøjelse af den månedlige ydelse til 2.500 kr. Klageren meddelte, at hendes månedlige rådighedsbeløb, der udgjorde 2.126 kr., var utilstrækkeligt, og foreslog, at den månedlige ydelse blev nedsat til 1.500 kr.

Den 17. juni 2013 skiftede klageren pengeinstitut og flyttede sin NemKonto fra sparekassen.

I et brev til sparekassen af 18. juni 2013 foreslog klageren, at lånet og kreditten blev lagt sammen til ét lån med en rente på 7 % p.a. og en månedlig ydelse på 1.000 kr. I et brev af 7. juli 2013 til sparekassen anførte klageren, at hun siden den 2. maj 2013 havde ”forsøgt at få en aftale i stand omkring mit lån og kassekredit.” Klageren gentog sit forslag om sammenlægning af lånet og kreditten til et lån. Den 14. juli 2013 underskrev klageren en låneaftale, hvorved lånet og kreditten blev lagt sammen til et lån på 129.206,91 kr. med en rente på 7 % p.a. og en månedlig ydelse til 1.000 kr. frem til april 2014, hvorefter ydelsen skulle stige til 1.500 kr.

Ydelsen pr. 1. juli 2013 på 2.116 kr. blev tilbageført. I perioden fra den 31. juli 2013 til den 30. december 2013 indbetalte klageren en månedlig ydelse på lånet på 1.000 kr.

I januar 2014 fik klageren bevilget kontanthjælp. Den 4. og den 7. februar 2014 meddelte klageren, at hun var nødsaget til foreløbig at indstille betalingen af lånet.

Den 16. april 2014 opsagde banken lånet som misligholdt. I august 2014 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten. Den 30. september 2014 fik klageren meddelelse om, at hun var registreret i RKI efter indberetning fra banken.

Klageren gjorde herefter gældende, at banken uberettiget havde foretaget modregning i hendes ydelser. I sit svar af 30. december 2014 henviste banken til sine almindelige forretningsbetingelser:

"… Fynske Bank kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende mod dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos Fynske Bank. Det gælder dog ikke den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger. …"

Parternes påstande

Den 31. marts 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fynske Bank skal tilbageføre 17.696 kr. samt annullere registreringen i RKI.

Fynske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uretmæssigt har modregnet i hendes sociale ydelser og har indgået aftale om afvikling i modstrid med bankens egne regler om, at kunden skal have et rimeligt rådighedsbeløb.

I perioden fra januar til juni 2013 henvendte hun sig først mundligt og siden skriftligt til banken og gjorde opmærksom på, at hun ikke længere havde mulighed for at betale ydelserne på lånet. Hun gjorde gentagne gange opmærksom på, at hendes rådighedsbeløb var faldet til ca. 2.100 kr., og at hun var gået ca. 5.000 kr. ned i indkomst om måneden. Banken meddelte, at henstand ikke var mulig og fortsatte med at trække ydelserne hver måned. Banken gjorde på intet tidspunkt opmærksom på reglerne om modregning i sociale ydelser.

Den nye aftale fra juli 2013, hvor ydelserne blev nedsat til 1.000 kr., gav hende et rådighedsbeløb på 3.200 kr. Heller ikke dette rådighedsbeløb var tilstrækkeligt. Hun indgik kun aftalen, da hun og hendes daværende rådgiver ikke havde kendskab til reglerne om modregning og afvikling af gæld, når man modtager sociale ydelser. Hun følte sig endvidere presset, da hun gerne ville undgå RKI-registrering.

Set i lyset af pengeinstitutters egne krav til rådighedsbeløb på 5.740 kr. forstår hun ikke, at banken anså hendes rådighedsbeløb for rimeligt.

Da hun overgik til kontanthjælp, havde hun ikke længere mulighed for at betale den nedsatte ydelse på 1.000 kr. om måneden, hvilket hun meddelte banken den 4. februar 2014.

Det fremgår både af Finanstilsynets og fogedrettens retningslinjer, at der ikke kan modregnes i sociale ydelser. Af bankens forretningsbetingelser fremgår endvidere, at banken ikke modregner i ”den del af din løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække dine almindelige leveomkostninger”.

Banken bør tilbagebetale 17.696 kr., svarende til seks ydelser á 2.116 kr. for januar til juni 2013 og fem ydelser á 1.000 kr. for august til december 2013.

Da banken ikke kunne modregne, bør banken sørge for, at RKI-registreringen annulleres.

Renteniveauet har været urimeligt højt. Hun forsøgte flere gange at få forhandlet renten ned.

Fynske Bank har anført, at banken på intet tidspunkt har foretaget modregning. Modregning forudsætter, at der er et forfaldent tilgodehavende. Klageren overholdt imidlertid alle betalingsaftaler. Den særlige begrænsning vedrørende modregning i sociale ydelser var således ikke aktuel.

I februar 2014, hvor der for første gang opstod et forfaldent tilgodehavende, var der ikke noget at modregne i, da klageren havde flyttet sin NemKonto.

Der er ikke noget til hinder for at foretage afvikling af gæld, selvom der modtages sociale ydelser, så længe der foreligger en aftale herom. Banken var i løbende dialog med klageren og fandt altid løsninger, der imødekom klagerens ønsker. Klageren har gennem flere år haft et lavt rådighedsbeløb, men har til trods for dette afviklet på gælden. Klageren blev ikke presset til aftalen i juli 2013. Udspillet til en ny afvikling kom fra klageren selv, og banken imødekom klageren på alle punkter. Klageren modtog endvidere ekstern rådgivning.

RKI-registreringen blev foretaget på grundlag af fogedrettens kendelse.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens indtægt alene bestod af uddannelsesydelse fra januar 2013 og af kontanthjælp fra januar 2014, og at klageren ikke havde formue. Det må derfor lægges til grund, at klageren ikke havde midler, der kunne danne grundlag for modregning.

Klageren har oplyst, at hun i perioden fra januar til juni 2013 gjorde Sparekassen Svendborg (nu Fynske Bank) opmærksom på, at hun ikke længere var i stand til at betale de månedlige ydelser på 2.116 kr. på sit lån i sparekassen. Af klagerens mail af 6. juni 2013 til Svendborg Sparekasse, nu Fynske Bank, fremgår, at hun har forsøgt at klare sig for uddannelsesydelsen og boligsikring, men at det ikke kunne lade sig gøre, og at hun i den anledning rettede henvendelse til sparekassen den 6. maj 2013. På grundlag heraf lægger Ankenævnet til grund, at klageren først gjorde sparekassen opmærksom på hendes økonomiske forhold efter, at ydelsen pr. 1. maj 2013 var trukket.

Ydelsen på lånet blev imidlertid på ny trukket på klagerens konto den 3. juni 2013. Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at betalingen af denne ydelse på 2.116 kr. ikke skete med klagerens accept. Betalingen må derfor sidestilles med en uberettiget modregning.

Ankenævnet finder herefter, at Fynske Bank skal tilbagebetale ydelsen pr. 1. juni 2013 til klageren mod en tilsvarende forhøjelse af klagerens restgæld på lånet.

I juni 2013 flyttede klageren sin NemKonto til et andet pengeinstitut. Den 14. juli 2013 underskrev klageren en aftale, hvorefter hendes gæld til sparekassen skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Fra juli til og med december 2013 indbetalte klageren de månedlige ydelser på 1.000 kr. til sparekassen ved overførsel fra sit nye pengeinstitut. Ankenævnet finder på baggrund heraf, at betalingen af disse ydelser må anses for at være frivillige betalinger, der ikke kan sidestilles med en modregning. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge banken at tilbagebetale disse ydelser.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de oplyste rentesatser på op til 16,3 % som urimelige.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til klagerens påstand om at blive slettet i RKI, idet en evt. klage herom skal indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, jf. lov om behandling af personoplysninger.

Ankenævnets afgørelse

Fynske Bank skal inden 30 dage tilbagebetale 2.116 kr. til klageren mod en tilsvarende forhøjelse af klagerens restgæld på lånet.

Klageren får ikke medhold i klagen vedrørende rentesatsen.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til klagerens påstand om at blive slettet i RKI.