Misligholdt engagement.
| Sagsnummer: | 322/1998 |
| Dato: | 24-02-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Akkord - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Misligholdt engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører størrelsen af indklagedes tilgodehavende i henhold til et misligholdt engagement.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 9. december 1992 blev to mindre lån, som indklagedes Valby afdeling havde ydet klageren, sammenlagt til ét lån (samlelånet) på 35.937,07, som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr.
Klagerens engagement med indklagede bestod herudover af et boliglån på oprindelig 42.000 kr. ydet i marts 1992 og en kassekredit, hvis maksimum ved kassekreditkontrakt af 3. november 1992 var blevet forhøjet til 40.000 kr. Indklagede havde håndpant i et ejerpantebrev på 42.000 kr. i klagerens ejerlejlighed.
Klageren har oplyst, at han i marts 1993 blev arbejdsløs, i hvilken forbindelse han fik et aftrædelsesbeløb på 180.000 kr., hvoraf de 100.000 kr. blev indsat på en pensionsopsparing hos indklagede.
I forbindelse med at ydelsen på samlelånet blev nedsat fra 1.000 kr. til 500 kr. månedlig, underskrev klageren den 16. marts 1994 et nyt gældsbrev vedrørende restgælden på nu 30.130,33 kr.
I foråret 1994 blev klagerens ejerlejlighed udbudt til salg via en ejendomsmægler. Ved skrivelse af 25. maj 1994 fremsendte ejendomsmægleren til klageren et salgsbudget, hvoraf fremgår, at der ville fremkomme et provenu på 27.274 kr. ved et salg til en kontantpris på 389.000 kr. I salgsbudgettet var der medtaget udgifter til indfrielse af et realkreditlån og et privat pantebrev og til dækning af omkostninger i forbindelse med handelen, men ikke til indfrielse af boliglånet hos indklagede.
Ejerlejligheden blev ved købsaftale af 30. maj 1994 solgt til en pris svarende til den i salgsbudgettet anførte kontantpris.
Indklagede ekspederede hjemtagelsen af ejerskiftelånet og indfrielsen af det eksisterende realkreditlån og det private pantebrev i forbindelse med handelen. Endvidere blev ejerpantebrevet på 42.000 kr. aflyst af tingbogen.
Ved gældsbrev af 20. oktober 1994 blev samlelånet, hvis restgæld var 30.480,27 kr., forhøjet med 61.519,73 kr. til 92.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.200 kr. Forhøjelsen blev anvendt til indfrielse af boliglånet og kassekreditten.
Ved skrivelse af 23. november 1995 meddelte indklagede klageren, at lånet udviste en restance på 1.200 kr. og foreslog, at restancen blev afviklet med 400 kr. pr. måned første gang den 1. december 1995.
Ved skrivelse af 3. januar 1996 til indklagede meddelte klageren, at han så sig nødsaget til at stoppe indbetalingerne på lånet. Klageren henviste bl.a. til, at hans indtægter var begrænsede, og at han havde konstateret, at indbetalingerne på 1.200 kr. månedligt kun dækkede renterne, og at hovedstolen således ikke blev nedbragt.
Ved skrivelse af 9. april 1996 opsagde indklagede lånet på grund af misligholdelse. Sagen blev overdraget til inkasso hos en advokat og behandlet i fogedretten den 2. oktober 1996, hvor klageren afgav insolvenserklæring. Ifølge advokaten havde klageren under fogedsagen bl.a. oplyst, at han følte sig uretfærdigt behandlet af indklagede i forbindelse med salget af lejligheden.
Ved skrivelse af 4. november 1996 til klageren meddelte indklagede, at man påny havde gennemgået sagen, og at man ikke kunne tilbyde nogen form for nedslag i gælden, som pr. 24. oktober 1996 blev opgjort til 115.891,71 kr. incl. omkostninger og renter.
I 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på at opnå en ordning vedrørende gælden.
Ved skrivelse af 27. august 1998 afslog indklagede klagerens forslag om en akkordering af gælden, som nu blev opgjort til 132.350,94 kr., men tilbød saldokvittering mod indbetaling af 115.891,71 kr. senest den 1. oktober 1998 eller alternativt en afvikling af dette beløb over 10 år forrentet med 5% over Nationalbankens til enhver tid værende diskonto. Afviklingen skulle i givet fald påbegyndes den 1. oktober 1998. Tilbuddet var gældende til den 2. oktober 1998.
Parternes påstande.
Den 30. september 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte gælden pr. 20. oktober 1994 til principalt 32.681 kr., subsidiært 50.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at beslutningen om salget af lejligheden blev truffet med henblik på at reducere hans udgifter i forbindelse med, at han havde fået bevilget uddannelsesorlov. En navngiven medarbejder hos indklagede gav tilsagn om, at boliglånet ville blive eftergivet, såfremt der opstod underskud ved salget. Ejendomsmægleren, som samarbejder med indklagede, forventede imidlertid i første omgang et nettooverskud på 46.922 kr. Dette blev efterfølgende reduceret til 27.274 kr., men realiteten blev en gæld til ejendomsmægleren på 13.397 kr. efter salget. Han er uforstående over for, at gælden efter handelen var på 92.000 kr., idet gælden inden handelen var på ca. 30.000 kr. Han opgav at afdrage på gælden, idet hans indbetalinger kun dækkede renterne. Indklagede afviste at nedsætte renten og afviste i øvrigt den dokumentation i form af kontoudtog m.v., som dokumenterer hans sagsfremstilling. Han ønsker en retfærdig behandling i forbindelse med et forlig, der indebærer en dekort, inden afviklingen af den resterende restgæld genoptages. De 92.000 kr. (hovedstolen ifølge gældsbrevet af 20. oktober 1994) bør nedsættes med principalt ejendomsmæglerens forventede overskud på 46.000 kr. og ekstraregningen på 13.319 kr., subsidiært med 42.000 kr. svarende til boliglånet.
Indklagede har anført, at klageren forud for salget af lejligheden havde modtaget ejendomsmæglerens salgsbudget af 25. maj 1994, der udviste et overskud på 27.000 kr. Indfrielsen af ejerpantebrevet på 42.000 kr. var imidlertid ikke indregnet heri. Det bestrides, at der blev indgået aftale om akkordering af en del af gælden i forbindelse med salget af lejligheden, og klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor. Det har formodningen imod sig, at en eventuel aftale herom ikke skulle være indgået skriftligt. Gælden efter salget af lejligheden udgjorde 92.000 kr., hvilket beløb under fogedsagen var ubestridt af klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved underskriften på gældsbrevet af 20. oktober 1994, på hvilket tidspunkt ejendomshandelen var gennemført, har klageren erkendt at skylde indklagede 92.000 kr. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at han er frigjort for sine forpligtelser i henhold til gældsbrevet, hverken helt eller delvis.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.