Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Realkreditbelåning, differencerente.

Sagsnummer: 206/1994
Dato: 30-11-1994
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne: Realkreditbelåning - differencerente
Ledetekst: Realkreditbelåning, differencerente.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Klagerne henvendte sig i juli 1993 til indklagede med henblik på en omprioritering af deres ejendom. I november 1993 tilbød indklagedes realkreditselskab R et kontantlån på 680.000 kr., hvis provenu skulle anvendes til indfrielse af to lån i Nykredit med en obligationsrestgæld på henholdsvis ca. 78.000 kr. og 529.000 kr. Endvidere skulle et privat pantebrev med en restgæld på ca. 52.000 kr. indfries.

Klagerne accepterede lånetilbudet, hvorefter lånet fra R udbetaltes den 17. december 1993 med netto 669.803 kr. Den 3. januar 1994 blev de to Nykredit-lån straks-indfriet. Ved indfrielsen betaltes december terminen 1993 med ialt 23.868,23 kr.; endvidere betaltes differencerente med ialt 13.518 kr. Efter at indklagede pr. 10. februar 1994 havde indfriet den private panthaver, var saldoen på en til brug for sagen oprettet omprioriteringskonto 29.146,27 kr. (negativ).

Den 2. marts 1994 opgjorde indklagede omprioriteringskontoen med en negativ saldo på 32.534,35 kr., som indklagede uden varsel debiterede på klagernes budgetkonto.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klagerne 13.518 kr. Endvidere bør R nedsætte stiftelsesprovisionen fra 1% til ½%.

Indklagede har tilbudt klagerne et boliglån til finansiering af differencerenterne med en månedlig ydelse på 250 kr., rente pr. 16. maj 1994 10% p.a. Med hensyn til stiftelsesprovision har indklagede på vegne R tilbudt en reduktion på 3.400 kr. mod en samtidig forhøjelse af den løbende administrationsprovision på ½ promille. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de først efter omprioriteringens afslutning blev bekendt med betaling af differencerenter. Af det skriftlige materiale i sagen fremgår intet om differencerenter eller størrelsen heraf. Dette stemmer da også med, at indklagedes medarbejder har oplyst, at indklagede var ny inden for dette område, og at det ikke var alle ting, man var fuldt opmærksom på. De finder endvidere, at R bør nedsætte stiftelsesprovisionen til ½% svarende til andre realkreditinstitutters praksis.

Indklagede har anført, at det er den pågældende medarbejders opfattelse, at klagerne blev orienteret om spørgsmålet om differencerente, men ikke størrelsen heraf. Klagerne har opnået en besparelse ved straks-indfrielse af Nykredit-lånene på 4.562 kr. Havde klagerne i stedet for straks-indfrielse valgt en opsigelse og afvikling pr. 1. juli 1994, skulle de have betalt Nykredit terminer i marts og juni med ialt 47.736 kr. Klagernes betaling til R i de tilsvarende terminer udgør 29.666 kr. og med tillæg af differencerenten på 13.518 kr. i alt 43.184 kr. Indklagede har beklaget, at man ikke på forhånd informerede klagerne om, hvorledes omprioriteringskontoens underskud ville blive udlignet.

Ankenævnets bemærkninger:

Underskuddet på ca. 32.500 kr. på klagernes omprioriteringskonto til indklagede opstod som følge af, at der ved indfrielsen af lånene til Nykredit betaltes december termin med 23.900 kr. samt differencerente ca. 13.500 kr. Det findes ikke godtgjort, at indklagede havde oplyst klagerne om, at der således, som omprioriteringen blev gennemført, skulle betales et differencerentebeløb. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ikke har informeret og rådgivet klagerne på fyldestgørende måde i forbindelse med omprioriteringen.

Da Ankenævnet finder, at indklagedes information i forbindelse med omprioriteringssagen har været mangelfuld, findes indklagede ud over det lån, som allerede er tilbudt klagerne, at burde reducere sit omprioriteringsgebyr på 2.100 kr. med et beløb, der skønsmæssigt fastsættes til 1.000 kr.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger betale klagerne 1.000 kr. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.