Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med delvis frigivelse af pant. Indsigelse mod gæld overgået til inkasso. Modkrav.
| Sagsnummer: | 422/2003 |
| Dato: | 09-07-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - frigivelse af håndpantsætning
Inkasso - hæftelse Inkasso - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med delvis frigivelse af pant. Indsigelse mod gæld overgået til inkasso. Modkrav. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med delvis frigivelse af et pant skal frafalde sit krav mod klageren helt eller delvist.
Sagens omstændigheder.
Den 10. juni 1997 underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede fik håndpant i et ejerpantebrev på 462.000 kr. med pant i klagerens to ejendomme (ejendom I og ejendom II). Pantsætningen skete til sikkerhed for klagerens forpligtelser i henhold til en privat kredit på 50.000 kr. og en erhvervskredit på 100.000 kr. Af pantsætningserklæringen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Særlige bestemmelser
Undertegnede tiltræder herved, at det pantsatte tillige tjener banken som sikkerhed for undertegnede pantsætters øvrige forpligtelser over for banken - nuværende og fremtidige, herunder kautionsforpligtelser.
Som pantsætter tiltræder undertegnede også, at banken er berettiget til at anvende sikkerheder eller provenu af sikkerheder, pantsat af debitor selv eller pantsat ved tredjemandspantsætning, indtil banken har modtaget sine samlede tilgodehavender fra debitor.
……
Vilkår for pantsætningen
……
7. | Panteretten i et ejerpantebrev omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet. |
Banken kan forlange indtil 5 års rente på pantsatte ejerpantebreve, uanset om pantet er stillet af debitor selv eller af tredjemand. Renterne beregnes som et tillæg til ejerpantebrevets pålydende og beregningen sker fra pantsætningstidspunktet og indtil betalingstidspunktet. | |
…… | |
14. | Indfrier debitor den pantsikrede skyld til banken, frigøres pantsætter for sin panteforpligtelse …." |
Af ejerpantebrevet på 462.000 kr. fremgår bl.a.:
Rente- og betalingsvilkår: | Pantebrevet forrentes med en årlig rente på 10% p.a. over Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto. |
Bliver pantebrevet pantsat til sikkerhed for debitors gæld, omfatter pantesikkerheden også renter i henhold til pantebrevets pålydende rente. Renteberegningen starter på det tidspunkt, hvor pantebrevet er blevet pantsat til fordringshaveren. | |
…… | |
Det medfører, at panteretten ved pantsætning af pantebrevet kan udvides ud over pantebrevets hovedstol ved opsamling af indtil 5 års forfaldne og uforfaldne renter i henhold til pantebrevets pålydende rente. | |
…… | |
I henhold til rente og betalingsvilkår (jf. ovenfor) kan panteretten ifølge pantebrevet i visse tilfælde gøres gældende med mere end ejerpantebrevets hovedstol." |
Ved kreditkontrakter af 3. august 1998 blev kreditterne forhøjet til henholdsvis 90.000 kr. og 275.000 kr. Rentesatsen var variabel, henholdsvis 11% p.a. og 12,25% p.a.
Den 14. august 2000 gik klageren konkurs.
I begyndelsen af 2001 blev ejendom I solgt. Indklagede aflyste ejerpantebrevet i ejendom I under forudsætning af, at provenuet tilgik indklagede.
Den 30. april 2001 blev der fra en skødekonto udbetalt et provenu på 584.000 kr., som blev anvendt til indfrielse af privatkreditten og til nedbringelse af gælden på erhvervskreditten med 350.000 kr. Gælden på erhvervskreditten var herefter på ca. 240.000 kr.
Den 12. juni 2002 fik indklagede meddelelse om, at klageren den 22. april 2002 havde indgivet ansøgning om gældssanering.
Den 28. juni 2002 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede om engagementet.
Den 17. september 2002 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle aflyse ejerpantebrevet i ejendom II og betale 120.000 kr., svarende til differencen mellem provenuet på 584.000 kr. og ejerpantebrevets hovedstol på 462.000 kr. Under sagen gjorde indklagede bl.a. andet gældende, at klageren ikke havde krav på at få pantet frigivet, før hele den pantsikrede gæld var indfriet, og at pantesikkerheden i perioden fra pantsætningen den 10. juni 1997 til tidspunktet for modtagelsen af salgsprovenuet den 30. april 2001 (ca. 45½ mdr.) var blevet opskrevet med renter på i alt 244.696,39 kr. til 706.696,39 kr. Den 22. april 2003 afsagde Ankenævnet følgende kendelse i sagen, jf. sag nr. 364/2002:
"Det må anses for forudsat ved Højesterets domme gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1990 s. 21 og 1992 s. 968, at renteklausuler i ejerpantebreve kan være gyldige mellem parterne.
Det fremgår tydeligt af såvel ejerpantebrevet som pantsætningserklæringen, at panteretten blev opskrevet med indtil fem års rente.
Rentebestemmelsen i ejerpantebrevet indebar ikke en pligt for klageren til at betale renter til indklagede, men havde alene til formål at forøge indklagedes sikkerhed for klagerens forpligtelser i henhold til privatkreditten og erhvervskreditten.
Klageren kunne på denne baggrund ikke forlange ejerpantebrevet udleveret eller aflyst på begge ejendomme mod betaling af hovedstolen på 462.000 kr. i forbindelse med ejendomshandlen. Der er således heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at udbetale noget overskydende provenu til klageren.
Som følge heraf
b e s t e m m e s :
Klagen tages ikke til følge."
Ved skrivelse af 6. juni 2003 rettede klageren henvendelse om indfrielse af ejerpantebrevet mod betaling af 122.696,39 kr. svarende til ejerpantebrevets hovedstol med tillæg af renter pr. den 30. april 2001 på i alt 706.696,39 kr. med fradrag af det betalte provenu pr. samme dato på 584.000 kr., idet klageren gjorde gældende, at indklagede burde have oplyst ham om, at ejerpantebrevet kunne være blevet indfriet og aflyst af begge ejendomme, såfremt han ud over provenuet på 584.000 kr. havde betalt 122.696,39 kr.
Ved skrivelse af 17. juni 2003 meddelte indklagede, at man var indstillet på at udlevere ejerpantebrevet mod betaling af det beløb, som ejerpantebrevet kan opgøres til pr. den dato, hvor klageren indbetaler beløbet, fratrukket de 584.000 kr., som blev betalt ved salget af ejendom I.
Pr. den 1. august 2003 opgjorde indklagede værdien af ejerpantebrevet til 812.641,97 kr. Indklagede var derfor indstillet på at frigive ejerpantebrevet mod betaling af 228.641,97 kr. (812.641,97 kr. ÷ 584.000 kr.). Klageren gjorde indsigelse imod opgørelsen af værdien af ejerpantebrevet.
Ved skrivelse af 11. august 2003 redegjorde indklagede for beregningen, idet værdien af ejerpantebrevet nu blev opgjort til 814.162,72 kr. Forskellen skyldtes, at indklagede hidtil fejlagtigt havde taget udgangspunkt i datoerne for annoncering af ændringer i Nationalbankens diskonto frem for korrekt effektuering af ændringer i diskontoen. Klageren gjorde indsigelse imod opgørelsen.
Ved skrivelse af 15. august 2003 fremsendte indklagede en fornyet beregning, hvor værdien af ejerpantebrevet blev opgjort til 773.654,31 kr. svarende til hovedstolen på 462.000 kr. + renter for perioden 15. august 1998 - 15. august 2003 på i alt 311.654,31 kr. Indklagede var derfor villig til at frigive ejerpantebrevet mod betaling af 189.654,31 kr. (773.654,31 kr. ÷ 584.000 kr.).
Ifølge kontoudskrifter for erhvervskreditten for perioden 29. december 2000 - 31. december 2003, er gælden blevet forrentet med 12,75% p.a. Herudover har indklagede beregnet sig overtræksrente/-provision på i alt ca. 2.000 kr. i 2001, ca. 110 kr. i 2002 og ca. 250 kr. i 2003. Den 31. marts 2003 ophørte den automatiske rentetilskrivning på kontoen. Gælden var da på 300.899,74 kr.
Indklagede overgav inddrivelsen af sit tilgodehavende i henhold til kreditten til advokat, og opgjorde i forbindelse hermed ved skrivelse af 22. oktober 2003 til advokaten fordringen til 322.905,09 kr., svarende til saldoen på 300.899,74 kr. med tillæg af renter for perioden 31. marts - 27. oktober 2003.
Ved stævning af 10. november 2003 indgivet til Retten i Nykøbing Falster blev klageren sagsøgt til betaling af 322.905 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Stævningen blev forkyndt for klageren den 24. november 2003.
Den 18. november 2003 indgav klageren en klage til Ankenævnet med følgende påstand:
"[Indklagede] må anerkende at deres beregninger er fyldt med fejl ligesom de bør anerkende at de burde have informeret mig som kunde på det tidspunkt hvor vi kendte provenuet ved salget af ejendommen."
Ved svarskrift af 2. december 2003 nedlagde klageren ved retten påstand om frifindelse. Klageren gjorde gældende, at indklagede havde handlet i strid med god bankskik ved i forbindelse med indbetalingen af provenuet på 584.000 kr. den 30. april 2001 at have undladt at informere ham om, at ejerpantebrevet kunne være indfriet og dermed aflyst af begge ejendomme, såfremt han havde betalt yderligere 122.696,39 kr.
Ved replik af 5. januar 2004 fastholdt indklagede sin påstand og gjorde gældende, at spørgsmålet vedrørende ejerpantebrevet var sagen uvedkommende.
Ved duplik af 27. januar 2004 gjorde klageren bl.a. indsigelse imod indklagedes opgørelse af fordringen.
Den 19. februar 2004 blev sagen af retten udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Parternes påstande.
Ankenævnet har forstået klagerens endelige påstand således, at indklagede skal tilpligtes at frigive ejerpantebrevet på 462.000 kr. mod betaling af 122.696,39 kr. og frafalde sit resttilgodehavende i henhold til erhvervskreditten helt eller delvist.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med salget af ejendom I burde have informeret ham om hjemlen til at tilbageholde provenuet på 584.000 kr., og om at ejerpantebrevet kunne frigives og dermed blive aflyst af begge ejendomme mod betaling af yderligere 122.696,39 kr. Indklagede har som følge af den manglende information handlet i strid med god bankskik. Såfremt han var blevet informeret korrekt, ville han have indfriet ejerpantebrevet. Han havde mulighed for at skaffe det nødvendige beløb, idet BRFkredit var villig til at yde et tillægslån i ejendom II. Indklagede bør derfor frigive ejerpantebrevet mod betaling af 122.696,39 og nedskrive sin restfordring med renter af dette beløb fra 30. april 2001.
I sommeren 2001 forsøgte han gentagne gange forgæves at få et møde med indklagede. Han har derfor ikke udvist manglende vilje til dialog. Tværtimod var det indklagede, der undlod at besvare henvendelser fra ham.
På mødet den 28. juni 2002 blev han heller ikke rådgivet om muligheden for at få ejerpantebrevet frigivet, selvom han oplyste, at ejendom II var blevet besigtiget af BRFkredit, som havde meddelt, at han uden problemer kunne låne 100.000 kr., evt. et højere beløb. Han havde derfor mulighed for at indfri ejerpantebrevet.
Han blev først i forbindelse med klagesagen nr. 364/2002 klar over indklagedes hjemmel til at tilbageholde provenuet på 584.000 kr. og muligheden for at få ejerpantebrevet frigivet i begge ejendomme mod betaling af yderligere 122.696,39 kr.
Det bestrides, at indklagede er berettiget til at fastholde pantsætningen af ejerpantebrevet, indtil hele gældsforholdet er afviklet. Indklagedes krav i henhold til ejerpantebrevet er begrænset til dettes værdi, hvilket vil sige hovedstolen med tillæg af op til fem års renter. Renten skal beregnes fra tidspunktet for håndpantsætningen den 10. juni 1997. Der kan derfor højst beregnes rente indtil den 9. juni 2002. Ingen af de tre beregninger af renteopskrivningen, som indklagede har fremsendt, og som udviser forskellige beløb, er korrekte, idet indklagede har opskrevet ejerpantebrevet med renter i mere end fem år, og idet der er medtaget uforfaldne renter. Indklagede har vilkårligt fastsat datoer og årstal. Endvidere er indklagedes "omvendte" renteberegning fra indfrielsesdatoen og fem år tilbage ukorrekt og uden hjemmel.
Indklagedes sagsbehandling indikerer, at indklagede ikke var interesseret i, at ejerpantebrevet blev frigivet, før hele gælden var betalt.
Opgørelsen af kravet i henhold til erhvervskreditten bestrides. Det fremgår ikke af indklagedes opgørelse af 22. oktober 2003, hvilken rentesats der er anvendt, og om rentesatsen er blevet nedsat i overensstemmelse med faldet i det generelle renteniveau. Endvidere bør kravet nedsættes med renterne af 122.696,39 kr. fra den 30. april 2001.
Indklagede har anført, at man berettiget kunne fastholde pantsætningen af ejerpantebrevet, indtil hele det pantsikrede tilgodehavende var indfriet. Der var derfor ikke anledning til at rådgive klageren om, at han kunne få ejerpantebrevet udleveret ved at betale et beløb svarende til pantebrevets værdi. Klageren var bekendt med, at provenuet på 584.000 kr. blev afskrevet på tilgodehavendet.
Indklagede har først ved skrivelsen af 17. juni 2003 givet samtykke til at frigive ejerpantebrevet mod betaling af det beløb, som ejerpantebrevet kan opgøres til pr. den dato, hvor klageren indbetaler beløbet, med fradrag af 584.000 kr.
Indklagede har gentagne gange forsøgt at komme i dialog med klageren om afvikling af det resterende engagement, men klageren har undladt at besvare henvendelserne. Der har derfor ikke været anledning til at komme med tilbuddet på et tidligere tidspunkt.
På mødet den 28. juni 2002 blev afviklingen af gælden drøftet. Betingelserne for en eventuel frigivelse af ejerpantebrevet blev ikke drøftet. Klageren oplyste, at han overvejede at rejse kapital gennem en tillægsbelåning eller et salg af ejendom II. På baggrund af ansøgningen om gældssaneringen var det indklagedes opfattelse, at BRFkredit formentlig ikke kunne kreditgodkende klageren.
Det fremgår tydeligt af beregningen af 15. august 2003, at rente er beregnet for perioden 15. august 1998 - 15. august 2003, eller i alt fem år. Renteopskrivningen skal beregnes med udgangspunkt i datoen for indfrielsen af ejerpantebrevet og fem år tilbage. Renter, der ligger mere end fem år tilbage, må anses som forældede i medfør af forældelseslovens af 1908. Diskontosatserne for 1997 og 1998 overstiger de aktuelle diskontosatser, hvorfor klageren er bedre stillet ved opgørelsen af 15. august 2003 frem for klagerens påstand om, at renteberegningen skal ske for perioden 10. juni 1997 - 9. juni 2002.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I forbindelse med ejendomssalget i foråret 2001 accepterede indklagede at aflyse ejerpantebrevet i den solgte ejendom I mod, at provenuet af ejendomssalget, der skete i forbindelse med behandlingens af klagerens konkursbo, blev afskrevet på indklagedes tilgodehavende hos klageren. Ankenævnet finder ikke, at indklagede i forbindelse hermed burde have tilbudt klageren en frigivelse af ejerpantebrevet og aflysning af dette i ejendom II mod betaling af yderligere 122.696,39 kr. Det bemærkes herved, at indklagedes resttilgodehavende hos klageren oversteg dette beløb, og at der ikke fra klagerens side blev anmodet om frigivelse af ejerpantebrevet og aflysning af dette i ejendom II. Det findes heller ikke godtgjort, at klageren kunne have fremskaffet yderligere 122.696,39 kr. til indfrielse af ejerpantebrevet eller, at klageren i øvrigt har lidt tab som følge af, at ejerpantebrevet ikke blev frigivet.
Den 17. juni 2003, hvor gælden i henhold til kassekreditten oversteg 300.000 kr., tilbød indklagede at frigive ejerpantebrevet mod klagerens betaling af ejerpantebrevets værdi med fradrag af 584.000 kr. Den 15. august 2003 blev indfrielsesbeløbet opgjort til 189.654,31 kr. Ankenævnet finder det herefter ufornødent at tage stilling til, om indklagede er berettiget til at fastholde pantet, indtil klageren har indfriet den fulde gæld.
Ankenævnet finder, at indklagedes opgørelse af ejerpantebrevets værdi pr. den 15. august 2003 er foretaget korrekt.
På grundlag af de fremlagte kontoudskrifter er der ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af gælden pr. den 27. oktober 2003 til 322.905,09 kr., hvorved bemærkes, at den af indklagede anvendte rentesats på 12,75% p.a. ikke findes at kunne tilsidesættes som urimelig.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.