Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Dankort. Misbrug.

Sagsnummer: 439/1993
Dato: 31-01-1994
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst: Dankort. Misbrug.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 20. juli 1993 blev klageren frastjålet sit dankort. Tyveriet fandt sted mellem kl. 13.00 og 15.30 på et værksted, som klageren er indehaver af. Klageren har oplyst, at han på det pågældende tidspunkt var beskæftiget ved en støjende maskine. Af erklæring underskrevet af klageren den 23. juli 1993 fremgår:

"Kortet er stjålet tirsdag den 20. juli 1993 i tidsrummet kl. 13.00 - 15.30 på kundens værksted. [Klageren] går alene på værkstedet p.g.a. ferie. [Klageren] går ind på sit kontor og ser, at vinduet på toilettet står åbent. Han undrer sig, da det normalt holdes lukket. Han kontrollerer herefter, om hans tegnepung fortsat ligger i bukselommen. Det gør den, og der er stadig kr. 350,- i kontanter. Han kontrollerer ikke, om dankortet også er der. Der er formentlig tale om en listetyv, der har sneget sig ind af en åbentstående dør til fabrikken, gået ind på [klageren's] kontor, taget dankort og kode ud af pungen og klatret ud af toiletvinduet, som ikke kan ses, hvorfra [klageren] arbejder.

[Klageren] opbevarer normalt sit dankort i pungen i samme plastlomme som kørekortet og havde en lille lap papir med koden noteret ucamoufleret, som lån i pungens sidelomme."

Klageren har påført erklæringen følgende håndskrevne bemærkning:

"Ovennævnte åbentstående dør var lukket, men ikke låst, da den er indgang for kunderne og fører direkte ind i værkstedet, hvor jeg arbejdede."

Den 22. juli 1993 kl. 12.28 blev klagerens dankort spærret.

Det viste sig efterfølgende, at klagerens dankort var misbrugt ved seks hævekorttransaktioner den 20. juli, seks transaktioner den 21. juli og fem transaktioner den 22. juli, hvorved der var hævet i alt 34.500 kr. Heraf har indklagede ladet klageren hæfte for 8.000 kr.

Af indklagedes regler for dankort fremgår bl.a.:

"1. Kortets anvendelsesmuligheder

1.1. (...)

Med kortet må der kun foretages køb eller hæves penge for det beløb, som står på kontoen, hvis ikke andet er aftalt med [indklagede].

1.2. I Danmark kan kortindehaver anvende kortet

a) som hævekort:

1)

(...)

2)

- til udbetaling af kontanter ved kasser i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom

- til udbetaling af kontanter ved pengeautomater i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom

- til udbetaling fra pengeautomater mærket "KONTANTEN".

For pkt. 2 gælder, at der kan udbetales p.t. 2.000,- kr. pr. dag.

(...)

2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet

2.1. Kortindehaver skal opbevare kort og Dankort-værdibon forsvarligt og med jævne mellemrum kontrollere, at kortet ikke er mistet. (...) Hvis kortindehaver opbevarer koden, skal den opbevares forsvarligt, og kortindehaver skal sikre, at den ikke kommer til andres kendskab. Koden må ikke opbevares sammen med kortet eller skrives på kortet."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at indsætte yderligere 6.800 kr. på klagerens konto hos indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke finder at have udvist groft uforsvarlig adfærd i forbindelse med misbruget af dankortet, hvorfor han alene bør hæfte for 1.200 kr. Han anvendte kun sjældent dankortet, og som følge af, at det netop var blevet udskiftet på grund af en defekt ved det tidligere kort, opbevaredes PIN-koden på en lille papirlap i tegnebogens ene siderum. Forinden misbruget stod der på kontoen kun 658 kr., hvorfor han stiller sig uforstående overfor, at der kunne hæves så stort et beløb. Han bestrider, at hans værksted er et offentligt tilgængeligt sted, idet der er tale om en håndværksvirksomhed, hvor der kun kommer få kunder, og disse kan ikke gå rundt på egen hånd. Han finder endvidere, at det strider imod indklagedes regler, at der er udbetalt mere end 2.000 kr. pr. dag. Misbruget burde derfor ikke kunne overstige 6.000 kr.

Klageren har udfærdiget en tegning, hvoraf det fremgår, at det omhandlede kontor kun har én dør, og at denne vender ud mod værkstedet.

Indklagede har anført, at klageren har udvist groft uforsvarlig adfærd ved sin opbevaring af dankortet med tilhørende PIN-kode på klagerens værksted, som må anses for offentlig tilgængeligt. Klageren bør derfor hæfte for 8.000 kr., jvf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2, ligesom PIN-kodens opbevaring er i strid med indklagedes regler. Subsidiært må klagerens hæftelse for 8.000 kr. følge af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, idet klageren, efter at have fået mistanke om, at der var sket et tyveri, ikke kontrollerede, om dankortet var stjålet. Klageren har således ikke inden rimelig tid givet indklagede meddelelse om misbruget, som i givet fald kunne være hindret helt eller delvist. Der foretages kun dækningskontrol af den konto, hvorfra der hæves, når hævningen sker i en automat tilhørende samme pengeinstitut/bogføringscentral. Som følge heraf har det været muligt at hæve mere end 2.000 kr. pr. døgn.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Peter Blok, Søren Geckler og Jørn Ravn - udtaler:

Det må efter det oplyste lægges til grund, at klageren opbevarede sin tegnebog med dankortet i et kontor, hvortil der kun er adgang gennem det værksted, hvor klageren opholdt sig. Selv om det kan bebrejdes klageren, at han i tegnebogen tillige opbevarede en seddel med PIN-koden, findes klageren efter en samlet vurdering ikke at have udvist en groft uforsvarlig adfærd som omhandlet i betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2.

Det må endvidere lægges til grund, at klageren den pågældende eftermiddag fik mistanke om tyveri, men i denne forbindelse konstaterede, at tegnebogen lå, hvor han havde efterladt den, og at der ikke var fjernet kontanter fra den. At klageren ikke herefter tillige undersøgte, om dankortet fortsat lå i tegnebogen, findes ikke at kunne anses for et forhold, der er omfattet af lovens § 21, stk. 3, nr. 2 eller nr. 3.

Vi stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge.

To medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Allan Pedersen - udtaler:

Som sagen foreligger oplyst, finder vi at måtte lægge til grund, at klageren opbevarede PIN-koden i ucamoufleret stand i sin tegnebog sammen med dankortet. Tegnebogen blev opbevaret i klagerens tøj, som befandt sig i et kontor, som ikke var under opsyn af klageren. Der var adgang til kontoret gennem værkstedet, hvor klageren opholdt sig, beskæftiget med noget arbejde. Til værkstedet var der fri adgang gennem en uaflåst kundeindgang.

Da klageren fik mistanke om, at der var begået tyveri, undersøgte han tegnebogen og konstaterede, at der ikke var stjålet kontante penge fra den, men han undlod at kontrollere, om dankortet var til stede.

Efter en samlet helhedsvurdering finder vi, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug af kortet.

Vi finder ikke, at indklagedes regler om kortets anvendelse kan fortolkes således, at det anførte maksimale hævebeløb på 2.000 kr. pr. døgn angiver en begrænsning af klagerens hæftelse ved misbrug af kortet.

Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf


Indklagede bør inden fire uger kreditere klagerens konto for yderligere 6.800 kr. med valør den 22. juli 1993. Klagegebyret tilbagebetales klageren.