Fortolkning af aftale i forbindelse med indfrielse af kaution.
| Sagsnummer: | 197/1997 |
| Dato: | 05-11-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Kaution - indfrielse
|
| Ledetekst: | Fortolkning af aftale i forbindelse med indfrielse af kaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev underskrevet af klagerens daværende ægtefælle den 6. juli 1992 ydede indklagede ægtefællen et lån på 269.740 kr. til brug for dennes erhvervsvirksomhed. Klageren underskrev i samme forbindelse særskilt kautionserklæring, hvorefter hun indestod som selvskyldnerkautionist for, hvad ægtefællen til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig, dog således at klagerens forpligtelse ikke kunne overstige 180.000 kr.
I september 1994 håndpantsatte ægtefællen et ejerpantebrev på 225.000 kr. med pant i den ejendom, hvorfra han drev sit erhverv, og som tjente som beboelse for familien.
Ved skrivelse af 15. november 1995 orienterede indklagede klageren, som da var blevet separeret fra ægtefællen, om en restance på 5.400 kr. på kautionslånet, hvis restgæld pr. 30. september var ca. 172.000 kr. Efter yderligere rykkere til ægtefællen meddelte indklagede ved skrivelse af 18. december 1995 klageren, at restancen fortsat ikke var betalt. Endvidere anførte indklagede:
"Vi har haft møde med debitor og han har ikke mulighed for at afvikle på hele lånet, men er villig til afvikling på en del af lånet. Debitors forslag går ud på, at lånet deles i to og der ikke fremover skal hæftes for hinanden.
For at få en ende på sagen kan vi meddele, at vi er indforstået med dette.
Vi skal derfor anmode om, at du som kautionist indbetaler
kr. 85.000,- senest den 28/2 1995
Så snart vi har modtaget hele beløbet, vil du modtage meddelelse om, at din hæftelse for ovennævnte lån er bortfaldet."
Ved skrivelse af 22. december 1995 gjorde indklagede klageren opmærksom på, at betalingen af de 85.000 kr. skulle ske senest 28. december 1995.
Ultimo december 1995 ydede indklagede klageren et lån på 86.258 kr., hvis provenu 85.000 kr. den 29. december 1995 overførtes til kautionslånet. Samme dag indsatte indklagede på kautionslånet 75.288,69 kr., der udgjorde nettoprovenuet ved salget af ægtefællens ejendom. Kautionslånets restgæld var herefter 11.786,77 kr.
Den 31. december 1995 var kautionslånets restgæld efter tilskrivning af renter og et gebyr 17.645,77 kr.
Den 1. februar 1996 blev lånet indfriet af ægtefællen i forbindelse med, at indklagede ydede denne et nyt lån.
Ved skrivelse af 16. april 1997 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede og oplyste, at hun i forbindelse med en regressag mod den tidligere ægtefælle vedrørende betaling af de 85.000 kr. havde fået klarlagt forholdene omkring kautionslånets indfrielse. Hun anførte i den forbindelse, at beløbet på de 75.288,69 kr. retteligt burde have været indsat på kautionslånet forinden delingen af lånets restgæld.
Klageren har den 28. maj 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 37.644,34 kr., i det omfang hun ikke måtte opnå regres hos den tidligere ægtefælle.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det af indklagedes skrivelse af 18. december 1995 fremgår, at indklagede var indstillet på at dele lånets restgæld mellem de tidligere ægtefæller. Dette må fortolkes således, at der er tale om den reelle restgæld, hvorfor provenuet fra salget af parternes blandede erhvervsejendom efterfølgende ikke kunne anvendes alene til nedbringelse af den fraseparerede ægtefælles gæld, hvorved dennes andel af lånet stort set var nedbragt. Hun havde en berettiget forventning om, at det var den reelle restgæld, der skulle deles, og ikke en forfordeling af den ene part. Det fremgik, at det var væsentligt, at indbetalingen skete inden årets udgang, og hun havde derfor ikke lejlighed til at sikre sig behørigt. Hendes tab udgør halvdelen af provenuet fra ejendommen på 75.288,69 kr. eller 37.644,34 kr.
Indklagede har anført, at klagers kautionshæftelse var 180.000 kr. Indklagede tilbød at begrænse hæftelsen til 85.000 kr., og det blev præciseret over for klageren, at provenuet fra salget af ejendommen ikke vedkom spørgsmålet om klagerens kautionsforpligtelse. Klageren er ikke blevet stillet i udsigt, at nettoprovenuet fra ejendommen skulle nedbringe restgælden, forinden restgælden blev delt. Klageren kunne ikke have en berettiget forventning om, at hun kun skulle afdrage halvdelen af restgælden efter fradrag af provenuet. Klageren er blevet bedre stillet, end hvis man havde forlangt, at hun indfriede hele lånets restgæld også efter fradrag af provenuet fra ejendommen. Den tidligere ægtefælle havde efter ejendommens salg en ikke ubetydelig gæld til varekreditorer og skat, hvilket indgik i beslutningsgrundlaget for omfanget af det engagement, som denne kunne forventes at kunne afvikle over for indklagede efter realisation af de stillede sikkerheder.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes skrivelse af 18. december 1995 findes som anført af klageren at måtte forstås således, at indklagede var indforstået med, at kautionslånet skulle opdeles i to lån, hvor de fraseparerede ægtefæller skulle hæfte for hver et lån uden gensidig hæftelse.
Af skrivelsen fremgik endvidere, at klageren derfor skulle indbetale 85.000 kr.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med etableringen af lånet til klageren ultimo december 1995 gjorde klageren opmærksom på, at provenuet fra ægtefællens ejendom ikke fragik i kautionslånets restgæld forinden beregning af det beløb, som klageren skulle indbetale. Ankenævnet finder herefter, at klagerens påstand bør tages til følge, dog mod at klageren giver indklagede transport i et tilsvarende beløb mod klagerens tidligere ægtefælle og således, at beløbet indbetales på klagerens lån hos indklagede.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger på klagerens lån hos indklagede indsætte 37.644,34 kr. med valør den 29. december 1995 mod at klageren giver indklagede transport i et tilsvarende beløb mod klagerens ægtefælle. Klagegebyret tilbagebetales klageren.