Afgørelse

Spørgsmål om sparekassen ydede tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med overvejelser om opsigelse af garantikapital, samt spørgsmål om sparekassens rådgivningspligt ved mindreåriges tegning af garantikapital.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med overvejelser om opsigelse af garantikapital i Løkken Sparekasse, samt krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagernes mindreårige børns tegning af garantikapital i sparekassen.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er M og H og deres børn A og B, der er født i henholdsvis 1991 og 1993.

Familien tegnede i perioden 1998 til 2008 garantikapital i sparekassen som nedenfor oplistet:

Garantikapitalen blev indsat på klagernes garantikapitalkonti.

Renterne af indeståendet på klagernes garantikapitalkonti blev hvert år pr. 31. december overført til separate konti.

Ifølge et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006, blev grænsen for garantikapital forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og med virkning fra den 1. januar 2007 blev der indført 3 måneders opsigelse ved hævning af garantikapital.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 18. december 2008 afholdt repræsentantskabet i Løkken Sparekasse en ekstraordinær generalforsamling. Der blev i den forbindelse bl.a. vedtaget en ændring af § 3, stk. 1 i sparekassens vedtægter, så garantikapital herefter frit kunne overdrages. Samme dag overførte M og H henholdsvis 44.000 kr. og 34.000 kr. fra deres garantikapitalkonto til deres kapitalpension. De havde herefter begge garantikapital for 44.000 kr. i deres kapitalpensionsordning.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at Sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank, nu EBH Bank, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde ca. 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har fremlagt bl.a. brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab, herunder vedrørende det seneste valg i efteråret 2008.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har oplyst, at tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse frem til år 2000 blev dokumenteret i form af et garantbevis, hvoraf bl.a. følgende tekst fremgik:

"…

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

…

Garantibeviset kan hverken af garanten eller af sparekassen kræves indløst.

…

Garanten er stemmeberettiget ved valg til sparekassens repræsentantskab, […].

…"

Løkken Sparebank (EBH Bank) har endvidere oplyst, at garantibeviserne i sparekassen efter en vedtægtsændring i 2000 blev afløst af kvitteringer med bl.a. følgende tekst:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Løkken Sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 kr. indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

Valg til repræsentantskab afholdes i overensstemmelse med Løkken Sparekasses vedtægter.

…"

Løkken Sparebank (EBH Bank) har under sagen fremlagt kvitteringer for H’s tegning af garantikapital for 49.000 kr. i 2005 samt kvittering for A’s tegning af garantikapital for 13.000 kr. i 2004.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., atmarkedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt atLøkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank (EBH Bank) ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Klagerne har den 3. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Løkken Sparebank (EBH Bank) skal betale 412.000 kr.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de fra den 28. august 2008 begyndte at kontakte sparekasse både telefonisk og personligt med henblik på at opsige garantikapitalen.

De fik imidlertid hver gang det råd, at de ikke havde noget at frygte, idet banken var solid, og der ingen fare på færde var.

Lige pludselig var alt imidlertid lukket, og banken var gået konkurs.

For så vidt angår A og B var der tale om penge fra deres konfirmationer og penge de har tjent ved fritidsjob, siden de var 13 år. Pengene skulle gemmes til de blev voksne eller til uddannelse.

Sparekassen rådgav A og B til at sætte pengene på en god konto, der gav renter, når de skulle stå der en del år. De fik ingen information om, at der var tale om garantbeviser, og at de kunne miste pengene.

M og H var ikke bekendte med, at A og B’s penge var investeret i garantbeviser, da de aldrig har modtaget nogen form for papir på det.

De har i det hele taget aldrig set nogen af de kvitteringer eller dokumenter, som er fremlagt under sagen. De har alene modtaget årsopgørelser og kontoudtog.

For så vidt angår placeringen af garantikapital i deres pensionsordninger sagde sparekassen efter udbetalingsstoppet, at de kunne sikre nogle af pengene ved at flytte dem over på deres kapitalpension. Ved årsskiftet 2009/2010 erfarende de imidlertid, at disse penge også var tabt.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens oplysning i relation til den rådgivning, klagerne har modtaget i forbindelse med tegningen af garantikapital, forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Endvidere gøres det gældende, at spørgsmålet om et eventuelt erstatningsansvar for urigtige eller misvisende oplysninger om Løkken Sparekasses økonomiske status til en garant, er et spørgsmål som vedrører forholdet imellem Løkken Sparekasse som juridisk enhed og dens ansvarlige deltagere, altså garanterne. Afgørelsen af dette spørgsmål ligger derfor uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægterne § 2, stk. 2.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Løkken Sparebank (EBH Bank) bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale med klagerne. I forbindelse med tegningen blev klagerne orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

For så vidt angår A og B gøres det gældende, at tegningen af garantikapital er sket efter aftale med M og H som værger for A og B. Midlerne var ikke omfattet af særlige begrænsninger i henhold til værgemålslovens § 35. Det gøres således gældende, at klagerne også for så vidt angår tegning af garantikapital for A og B blev orienteret om garantikapitalens karakter af ansvarlig kapital og den hermed forbundne risiko for at miste kapitalen.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital og de dermed forbundne risici fremgik bl.a. af de kvitteringer, der blev udstedt ved tegningen. Efter sparekassens praksis blev en sådan kvittering udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital og således også i tilfælde, hvor en eksisterende garant forhøjede sin andel af garantikapitalen. Kvitteringerne blev sendt til garanterne med de på tegningstidspunktet gældende vedtægter. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer. Man kan derfor ikke fremlægge kopi af samtlige kvitteringer for klagernes garantindskud. Det må imidlertid formodes, at klagerne i overensstemmelse med sparekassens praksis fik tilsendt kvitteringer.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Klagerne blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Som garanter fik klagerne endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af klagernes årsopgørelser fremgik garantindskuddene som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

I efteråret 2008 blev der afholdt valg til repræsentantskabet i sparekassen. Der blev i den forbindelse sendt bl.a. en individuelt udformet stemmeseddel til hver enkelt garant, idet antallet af stemmer afhang af størrelsen på garantens indskud.

Klagerne har på intet tidspunkt forud for april 2009 reklameret i forhold til Løkken Sparekasse over den gennemførte tegning.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klagerne ikke har løftet bevisbyrden for, at de ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagernes egen skyld.

På tegningstidspunktet måtte den finansielle krise, der var årsag til de indtrufne vanskeligheder, anses for særdeles usandsynlig.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvist bemærkes, at Ankenævnets vedtægter ikke findes at være til hinder for Ankenævnets behandling af nærværende sag.

En evt. opsigelse af garantikapitalen efter den 28. august 2008 med tre måneders varsel ville ikke have medført, at klagerne havde krav på udbetaling af garantikapitalen, jf. nævnets praksis således som den f.eks. er kommet til udtryk i sag nr. 216/2009.

Det forhold, at der den 18. december 2008 blev overført garantikapital til M og H’s kapitalpensioner findes heller ikke at have betydning for sagens udfald.

For så vidt angår de to konti tilhørende A og B har M og H oplyst, at pengene stammede fra pengegaver fra konfirmation og fra løn, som børnene havde tjent fra fritidsjobs, siden de var 13 år. Henset til at A og B er født i henholdsvis 1991 og 1993 findes dette godtgjort for så vidt angår indbetalinger for A’s vedkommende fra 2004 og frem og for B’s vedkommende fra 2007 og frem. Ankenævnet lægger således til grund, at der for så vidt angår indbetalinger herefter var tale om midler, som A og B selv kunne råde over som mindreårige.

På baggrund af A og B’s unge alder, finder Ankenævnet, at sparekassen i overensstemmelse med § 7, stk. 2, i den dagældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007) på tydelig måde burde have informeret A og B og deres værger om, at den relativt høje forrentning af beløbet, blev modsvaret af en risiko for at miste pengene, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Ankenævnet finder ikke, at banken har godtgjort, at de umyndige klagere i forbindelse med indskuddet af garantikapitalen fik en tilstrækkelig rådgivning om betydningen af at indskyde midler som garantkapital.

Det forhold, at A og B på tidspunktet for indskuddene kan have været ledsaget af M og H som deres værger, der selv er garanter, og allerede som følge heraf kan have forstået betydningen af at indskyde garantikapital, kan ikke ændre ved sparekassens rådgivningsforpligtelse, da midlerne ikke er undergivet værgernes forvaltning, jf. § 42 i værgemålsloven.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :