Opgørelse af gæld i henhold til kassekredit overgået til inkasso.
| Sagsnummer: | 23 /2005 |
| Dato: | 10-05-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Inge Frölich, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol
Inkasso - rentens størrelse Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld i henhold til kassekredit overgået til inkasso. |
| Indklagede: | GE Money Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod størrelsen af restgælden i henhold til en kassekredit, som i 1987 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder.
I henhold til klagerens ansøgning via en butik den 23. august 1986 blev klageren bevilget en kredit på 5.000 kr. af et finansieringsselskab, nu indklagede. Renten var variabel p.t. 2,23 % pr. måned, svarende til 26,76 % p.a. Kredittens maksimum blev senere samme år forhøjet til 10.000 kr.
Den 20. oktober 1987 overgik kreditten til inkasso med en saldo på 13.970,79 kr.
Den 5. april 1989 underskrev klageren et frivilligt forlig med indklagede om gælden, som blev opgjort til 14.900,79 kr. med tillæg af renter 2,19 % pr. måned fra den 20. oktober 1987, svarende til 26,28 % p.a., og positive udlæg på 200 kr., i alt 15.120,79 kr. ekskl. renter. Gælden skulle afvikles med 400 kr. pr. måned, som skulle afskrives først på omkostninger og renter.
Indklagede nedskrev efterfølgende hovedstolen med inkassoomkostninger på 930 kr., således at hovedstolen svarede til restgælden på kreditten på 13.970,79 kr. ved overgangen til inkasso.
Der blev ikke foretaget nogen indbetalinger i henhold til forliget.
Den 24. august 2000 blev sagen af indklagede indbragt for fogedretten, som den 17. oktober 2000 opgjorde gælden til 40.642,56 kr., svarende til hovedstolen på 13.970,79 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Renterne, som blev opgjort på grundlag af en rentesats på 26,28 % p.a. var på i alt 23.599,62 kr. Heraf vedrørte 5.354,31 kr. perioden 20. oktober 1987 - 5. april 1989 i henhold til det frivillige forlig. De resterende renter på 18.245,46 kr. var renter for en 5-årig periode før begæringen om fogedsagen. Omkostningerne var på i alt 3.071 kr. fordelt med 1.832 kr. til taksmæssige inkassoomkostninger, 490 kr. til fogedgebyr og 750 kr. til mødesalær.
Ved skrivelse af 19. oktober 2000 bekræftede indklagedes advokat en aftale med klageren om afvikling af gælden med 800 kr. pr. måned første gang den 1. marts 2001. Det fremgår af skrivelsen, at gælden med den aftalte ydelse ville være afviklet efter betaling af 80 ydelser eller den 1. oktober 2007. Det samlede beløb, der skulle betales, blev opgjort til 63.697,39 kr., hvoraf 46.654,60 kr. var kreditomkostninger. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Indbetalinger afskrives først på omkostninger, dernæst på renter og sidst på hovedstol"
Afviklingsaftalen blev overholdt af klageren, der fra og med marts 2001 betalte 800 kr. pr. måned. Betalingerne blev anvendt til forlods afskrivning på omkostninger og renter.
Under sagen er der fremlagt kopi af indklagedes opkrævning af 21. juli 2004 vedrørende ydelsen pr. den 1. august 2004. Opkrævningen indeholder en opgørelse, der viser, at den af klageren betalte ydelse for juli 2004 var blevet anvendt til dækning af renter, og at der efter klagerens indbetaling af i alt 32.800 kr. resterede en restgæld på 22.263,49 kr. fordelt med 13.970,79 kr. på hovedstol og 8.292,70 kr. på renter.
Ved skrivelse af 26. juli 2004 til Forbrugerstyrelsen gjorde klageren indsigelse mod restgældens størrelse.
Ved skrivelse af 12. august 2004 blev klageren af Forbrugerstyrelsen henvist til Pengeinstitutankenævnet.
Klageren gjorde sine indsigelser gældende over for indklagede, der fastholdt restgældens størrelse.
Efter klagerens betaling af ydelsen for december 2004 blev restgælden af indklagede opgjort til 19.793,29 kr. fordelt med 13.970,79 kr. på hovedstol og 5.822,50 kr. på renter. Klagerens samlede indbetalinger på gælden var på i alt 36.800 kr.
Parternes påstande.
Den 18. januar 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde eller nedsætte sit krav.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede på baggrund af hans indbetalinger på i alt 36.800 kr. bør anerkende, at gælden er indfriet.
Indbetalingerne dækker hovedstolen med tillæg af omkostninger og fem års renter. Indklagede er ikke berettiget til yderligere renter.
Indklagedes samlede rentekrav på gælden er urimeligt stort.
Indklagede har anført, at renterne på 5.361,43 kr., der er indeholdt i det frivillige forlig af 5. april 1989, er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4.
I forbindelse med fogedretssagen i 2000 blev der alene beregnet fem års renter i overensstemmelse med forældelsesloven af 1908. Ved fogedretssagen blev den 5-årige forældelse af renterne afbrudt, jf. retsplejelovens § 527.
Efter overgangen til inkasso er der ikke blevet beregnet rentes rente.
Renteberegningen er foretaget således, at renten alene er blevet beregnet af den til enhver tid værende resthovedstol.
Klageren var bekendt med, at indbetalingerne blev anvendt til forlods afskrivning på omkostninger og renter. Sammen med de enkelte opkrævninger af ydelser har klageren modtaget opgørelser, der viste, hvorledes tidligere måneders ydelser er blevet anvendt.
Rentesatsen overstiger ikke den rentesats, der var aftalt i den oprindelige kredit, og er ikke urimelig høj.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Renten på 26,28 % p.a., der danner grundlag for rentekravet i henhold til det frivillige forlig af 5. april 1989 og det efterfølgende inkassoforløb, er mindre end den rentesats, der var gældende for klagerens kredit, og Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at rentesatsen overstiger det rimelige i en sådan grad, at der er grundlag for nedsættelse i medfør af aftalelovens § 36, jf. § 38c.
Den gæld, der er erkendt ved det frivillige forlig af 5. april 1989, er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Gælden i henhold til forliget omfatter både hovedstolen, der efterfølgende blev nedsat til 13.970,79 kr., og de påløbne rente i perioden 20. oktober 1987 - 5. april 1989, der efterfølgende blev beregnet til 5.354,31 kr. Det bemærkes herved, at det forhold, at renterne ikke er udregnet til et beløb i forliget, ikke kan medføre, at disse ikke er omfattet af forliget.
I forbindelse med fogedretssagen i 2000 beregnede indklagede sig i overensstemmelse med forældelsesloven af 1908 alene renter for de forudgående fem år. Den 5-årige forældelse af renterne blev afbrudt ved fogedretssagen, og renterne blev efterfølgende betalt via klagerens ydelser på 800 kr. pr. måned, uden at der i mellemtiden opstod forældelse af nogen del af renterne.
Indklagede var berettiget til at anvende indbetalingerne fortrinsvis til dækning af omkostninger og renter, hvilket også fremgår af det frivillige forlig og indklagedes skrivelse af 19. oktober 2000, hvori afviklingsaftalen, som klageren har overholdt, bekræftes. Det fremgår endvidere af de opgørelser, der blev fremsendt til klageren, at indbetalingerne efter afvikling af omkostningerne fortrinsvis blev afskrevet på renterne, og det må lægges til grund, at klageren løbende har opnået skattemæssigt fradrag for betalte renter.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at antage, at der er fejl i de af indklagede foretagne renteberegninger og opgørelser af restgælden.
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.