Spørgsmål om ansvar for ikke gennemført omprioriteringssag.
| Sagsnummer: | 399/1998 |
| Dato: | 18-11-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for ikke gennemført omprioriteringssag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med en omprioritering, som ikke blev gennemført.
Sagens omstændigheder.
Ifølge en under sagen fremlagt overførselsanmodning dateret 2. november 1993 anmodede klageren, der gennem anpartsselskabet M havde en kredit i indklagedes Helsingør afdeling, afdelingen om at overføre hans private konti til indklagede fra pengeinstituttet L. Ud over kreditten til M, der var sikret delvis ved et ejerpantebrev i klagerens ejendom og med kaution fra klageren, havde klageren en kassekredit til brug for et personligt drevet firma.
I forbindelse med den af klageren ønskede overførsel af engagementet fra L ønskede klageren, at indklagede ydede lån til indfrielse af mellemværendet med L, og således at der ved optagelse af lån i Nykredit med pant i klagerens ejendom senere kunne ske en indfrielse af lånet hos indklagede.
Indklagede har anført, at klageren medio februar 1994 var registreret i RKI Kreditinformation, hvorfor indklagede ikke da ønskede at overtage engagementet fra L.
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt - formentlig i første halvår 1994 - blev der gennem indklagede indgivet låneansøgning til Nykredit med henblik på opnåelse af lån til omprioritering af klagerens private ejendom.
I maj 1994 ophørte klagerens selskab M med at drive virksomhed. M blev taget under konkursbehandling den 26. august 1994.
Den 23. september 1994 indleverede indklagede til tinglysning et pantebrev vedrørende lånetilbud fra Nykredit på et kontantlån på 462.000 kr. Pantebrevet fik anmærkning om eksisterende pantegæld, herunder et udlæg til Told og Skat på 58.330 kr. tinglyst den 2. september 1994. Ifølge indklagede havde klageren ikke oplyst om udlægget.
Af en skrivelse af 19. september 1994 fra indklagede til L's advokat, hvor engagementet med L var til inkasso, fremgår, at der nu var mulighed for at omprioritere klagerens ejendom. Omprioriteringen ville medføre et provenu på ca. 139.000 kr. til fordel for L efter indfrielse af foranstående hæftelser.
Den 20. december 1994 blev der efter begæring af en privat kreditor tinglyst et udlæg i klagerens ejendom for 19.939 kr. Den 18. januar 1995 blev der tinglyst et yderligere udlæg af en privat kreditor for 9.280 kr.
Indklagede har anført, at der var berammet tvangsauktion over klagerens ejendom til den 28. februar 1995. Indklagede inddækkede på klagerens vegne restancerne på betingelse af, at klageren underskrev en uigenkaldelig salgsfuldmagt, hvilket skete den 24. februar 1995. Tvangsauktionen blev herefter aflyst.
Den 13. juni 1995 indleverede indklagede pantebrevet vedrørende Nykreditlånet på 462.000 kr. til aflysning af tingbogen, da lånet ikke var blevet effektueret.
Indklagede har yderligere anført, at klageren herefter satte ejendommen til salg, men inden et salg lykkedes, blev der igen berammet tvangsauktion til foretagelse den 19. september 1995.
På tvangsauktionen den 19. september 1995 begærede klageren ny auktion. I tidsrummet inden ny auktion lykkedes det klageren at sælge ejendommen.
Ved skrivelse af 13. marts 1996 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse for at træffe aftale om afvikling af engagementet.
Den 17. juni 1996 underskrev klageren gældsbrev på 78.717 kr. Ifølge indklagede angår gældsbrevet det resterende mellemværende.
Af skrivelse af 2. september 1997 til klageren fremgår, at klageren havde rettet henvendelse til indklagede om baggrunden for, at den i 1994 igangsatte omprioritering ikke blev gennemført samt endelig opgørelse vedrørende salget af hans ejendom. Indklagede anførte bl.a., at det i 1994 og 1995 ikke havde været muligt at gennemføre omprioriteringen, idet alle panthavere og udlægshavere skulle dækkes.
Parternes påstande.
Ved klageskema dateret 19. november 1998 og modtaget i Ankenævnet den 18. januar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning. Ved skrivelse af 12. juli 1999 har klageren endvidere klaget over, at en del af sagen er bortkommet.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, som følge af indklagedes meget langsomme sagsbehandling vedrørende indhentelse af lånetilbud m.v. lykkedes det ikke at gennemføre omprioriteringen. Dette har medført tab for ham. Efterfølgende har indklagede ikke været i stand til at dokumentere, hvorfor omprioriteringen ikke blev gennemført. Indklagedes langsommelige behandling medførte, at han blev tvunget til at sælge den faste ejendom.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er tale om et erhvervsengagement, hvorfor klagen bør afvises, da Ankenævnet således ikke har kompetence til at behandle klagen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at baggrunden, for at Nykreditlånet ikke kom til udbetaling, var klagerens dårlige økonomi og hans ikke-fyldestgørende oplysninger herom til indklagede. Således var indklagede ikke bekendt med det af Told og Skat foretagne udlæg den 2. september 1994 på tidspunktet for indlevering af Nykreditpantebrevet til tinglysning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise klagen som principalt påstået af indklagede.
Det må efter de foreliggende oplysninger antages, at den påtænkte omprioritering ikke blev gennemført på grund af klagerens økonomiske forhold. Der er herefter ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig over for klageren. At en del af sagens akter er bortkommet kan ikke føre til andet resultat.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.