Forrentning af indestående på bog, på hvilken der ikke havde været bevægelser siden 1975.
| Sagsnummer: | 177/2001 |
| Dato: | 24-10-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Bog - øvrige spørgsmål
Rente - indlån |
| Ledetekst: | Forrentning af indestående på bog, på hvilken der ikke havde været bevægelser siden 1975. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om forrentningen af en bogkonto etableret i 1974, på hvilken der ikke havde været bevægelse siden 1975. Bogen, der ikke var påført forbehold i henhold til bank- og sparekasselovens § 40, stk. 3, udbetaltes i 2000.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er tysk statsborger bosiddende i Tyskland.
Den 12. juli 1974 oprettede klageren en konto hos indklagede og indsatte 2.350 kr. på denne . Kontoen blev oprettet med bog og havde 3 måneders opsigelse. Bogen indeholdt ikke klausul om, at bogens udvisende ikke var udtryk for indestående på kontoen, jf. herved bank- og sparekasselovens § 40, stk. 3.
Af et omslag til bogen fremgår:
"Vertrauen Sie Ihr Geld der [ indklagede] an!
12% 9% 7%
HIER EIN BEISPIEL
5.000 D.M. in 10 Jahren werden bei 12% über 16.000 D.M."
I marts 1975 overførte klageren 300 DEM til indsættelse på kontoen.
Medio år 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om kontoens udbetaling.
Indklagede har oplyst, at man ikke umiddelbart kunne finde oplysninger om kontoen, hvorfor man i første omgang afviste klagerens krav med henvisning til, at dette var forældet efter den 20-årige forældelsesfrist i DL 5-14-4, idet der ikke havde været bevægelser på kontoen siden 1975. Ved senere undersøgelser blev det konstateret, at kontoen var udgået i 1984 med en saldo på 0 kr. Man formodede, at beløbet var hævet før 1980, idet der ikke var registrerede rentetilskrivninger på kontoen frem til 1984; 1980 er det tidligste elektroniske registreringstidspunkt. Man kunne konstatere, at bankbogen ikke var forsynet med forbehold efter bank- og sparekasselovens § 40, stk. 3, og udbetaling fra kontoen kunne således alene ske med frigørende virkning mod samtidig fraskrivning i denne. På denne baggrund besluttede man at imødekomme anmodningen om udbetaling, idet man ikke fandt at kunne føre et sikkert bevis for, at udbetaling i sin tid var sket til den berettigede i henhold til bogen.
Ved skrivelse af 23. november 2000 meddelte indklagede klageren beslutningen om at imødekomme kravet om udbetaling.
Ved skrivelse af 1. december 2000 meddelte indklagede klageren, at man havde beregnet kontoens saldo til ca. 5.350 DEM, idet man havde tilskrevet kontoen en gennemsnitlig årlig rente på 7,5%.
Klageren gjorde indsigelse mod, at indklagede havde anvendt en rentesats på 7,5%, idet han fandt, at kontoen skulle forrentes med 12% p.a. i hele perioden.
Indklagede afviste klagerens krav herom.
Parternes påstande.
Klageren har den 4. maj 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale yderligere rente af kontoen svarende til en forrentning på 12% årligt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ved kontoens oprettelse blev tilsagt en rentesats på 12-16%. Indklagede bør derfor forrente kontoen med mindst 12% p.a. Han henviser i denne forbindelse til en erklæring af 20. december 2000 fremlagt under sagen. Erklæringen er afgivet af hans bekendte H, der var med ved kontoens oprettelse.
På tidspunktet for kontoens oprettelse var den almindelige forrentning i Tyskland for konti med opsigelse 9-10% afhængig af bindingsperioden. Når han på dette tidspunkt åbnede en konto hos indklagede, var det netop fordi han blev tilbudt en rente på 12-16%. Han havde i øvrigt i 1973 bygget hus og havde derfor ikke økonomisk overskud til opsparingsformål.
Indklagede har anført, at kontoen blev oprettet som en konto på tre måneders opsigelse og med variabel rente. De oplysninger, der er anført på bankbogsomslaget om rentesatser på 12, 9 eller 7%, er alene eksempler på forrentning. Der ligger ikke heri en indeståelse for en rente på 12% til alle kunder på alle produkter.
Indklagede har ikke længere dokumentationsmateriale om rentens størrelse på 3 måneders konti på oprettelsestidspunktet. Inden beslutningen om at betale klageren en rente på 7,5% indhentede man oplysninger fra medarbejdere, som på dette tidspunkt arbejdede i indklagedes afdelinger i Padborg og Kruså. Medarbejderne oplyste samstemmende, at de eneste konti, som dengang kunne opnå en forrentning på 12% eller mere, var såkaldte "højrentecertifikater". Efter medarbejdernes hukommelse var den maksimale rente på konti på tre måneders opsigelse dengang 9-10%.
For at finde en reference for rentebeløbet i perioden frem til nu har man taget udgangspunkt i den gennemsnitlige tre måneders markedsrente. Denne er for perioden 1974 og frem til ultimo 2000 9,8%. Da markedsrenten typisk ligger 3-4% over indklagedes normale rentesats for produkter med variabel rente, fastsatte man den gennemsnitlige rente for klagerens konto til 7,5%.
Det afvises, at klageren skulle være tilsikret en fast forrentning på mellem 12 og 16%. Dette ville være en fravigelse af den normale forrentning og kræve en skriftlig individuel renteaftale indgået direkte mellem klageren og indklagede. En sådan aftale er ikke dokumenteret.
Klageren er blevet stillet mindst lige så godt, som havde kontoen været intakt i hele den pågældende periode.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved kontoens oprettelse i 1974 gav klageren tilsagn om en rente på 12-16%, endsige om en fast rente i denne størrelsesorden for et ubestemt tidsrum.
Indklagede har forrentet kontoens indestående med en gennemsnitlig rente på 7,5% p.a., hvilket Ankenævnet ud fra de oplysninger, som ligger til grund herfor, finder rimeligt. Klagerens påstand om, at indklagede skal betale yderligere rente, tages derfor ikke til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.