Spørgsmål om tidsbegrænset kaution er bortfaldet.
| Sagsnummer: | 292/2008 |
| Dato: | 11-02-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Kaution - tidsbegrænsning
Kaution - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om tidsbegrænset kaution er bortfaldet. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om klagerens tidsbegrænsede kaution over for Nordea Bank Danmark er bortfaldet.
Sagens omstændigheder.
I begyndelsen af 2002 havde klageren en grundkonto med en tilknyttet kredit på 50.000 kr. i Nordea Bank Danmark.
Den 10. april 2002 var der en gæld på kontoen på 60.698,69 kr. Gælden blev indfriet ved en overførsel på 64.400 kr. fra konto nr. -015. Samtidig bortfaldt den tilknyttede kredit.
Banken har oplyst, at de 64.400 kr. udgjorde provenuet af et lån, som banken ydede klageren og dennes daværende samlever, S.
I 2003 ophævede klageren og S samlivet. I forbindelse hermed underskrev S som enedebitor et gældsbrev vedrørende lånet (konto nr. -015) med en hovedstol på 55.074,04 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.300 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Klageren underskrev endvidere et særskilt kautionsdokument, hvorefter hun påtog sig selvskyldnerkaution for S' forpligtelser i henhold til lånet. Af kautionsdokumentet fremgår bl.a.:
"…
Kautionen er gældende til og med den 01.02.2008
…
Kautionen bortfalder uden videre, hvis banken ikke har gjort den gældende inden udløbsdatoen.
…"
Ved brev af 24. maj 2004 anmodede banken klageren om at inddække en restance på 3.750 kr. på lånet.
Restancen blev ikke inddækket, hvorfor banken ved brev af 7. juni 2004 til klageren opsagde kautionsforpligtelsen til fuld indfrielse, idet lånet samtidig var opsagt.
Ved brev af 17. juni 2004 gjorde klageren indsigelse mod bankens krav om indfrielse af kautionen. Klageren anførte bl.a., at hun og S i forbindelse med samlivsophævelsen havde delt deres fælles gældsforpligtelser. Hun betalte således afdrag på en anden gæld på ca. 100.000 kr. og så sig ikke i stand til at betale afdrag på en yderligere gæld på 52.000 kr. Hun havde modvilligt skrevet under på kautionen efter krav fra banken, idet banken kun mod hendes kaution ville ændre lånet, således at S fik det fulde skattemæssige fradrag, hvilket S betingede sig for at overtage sin del af gælden. Klageren var utilfreds med, at banken først efter tre en halv måned havde informeret hende om, at S ikke overholdt afviklingsaftalen.
Ved brev af 8. juli 2004 fastholdt banken kautionsforpligtelsen. Banken oplyste, at man havde indledt en fogedsag mod S. Hvis fogedsagen blev resultatløs, ville banken vende tilbage til klageren. Banken udbad sig dokumentation for klagerens betalingsevne.
I slutningen af hvert af årene 2004-2007 sendte banken en kontooversigt til klageren, hvoraf der fremgik en fordringskonto med en gæld på 50.847,27 kr. ekskl. renter.
Ved brev af 3. juni 2008 anmodede banken klageren om at henvende sig med henblik på at indgå en aftale om afvikling af gælden.
Ved brev af 2. juli 2008 gjorde klageren gældende, at kautionen var udløbet den 1. februar 2008. Klageren henviste endvidere til lov om finansiel virksomhed § 48 og til, at banken i forbindelse med fogedsagen fire år tidligere havde indgået en aftale med S, som hun hverken var blevet informeret om eller havde samtykket til.
Ved brev af 14. juli 2008 fastholdt banken kautionsforpligtelsen.
Der blev ikke opnået enighed mellem parterne.
Banken har oplyst, at S pr. den 1. august 2008 har indgået aftale om afvikling af gælden med 300 kr. månedligt.
Parternes påstande.
Den 14. august 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal anerkende, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet og frafalde sit krav mod hende.
Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke modtog tilstrækkelig og relevant vejledning i forbindelse med underskrivelsen af kautionserklæringen. Hun henvendte sig til banken med henblik på en deling af sin og S' fælles gæld. Resultatet blev, at der reelt ikke skete nogen opdeling af gælden, idet hun underskrev kautionserklæringen, hvilket ikke var formålet med henvendelsen.
Bankens opsigelse af 7. juni 2004 blev ikke fulgt op af en aktiv inddrivelse. I stedet blev hun ved brevet af 8. juli 2004 informeret om, at banken ville forfølge kravet over for S, og hvis disse bestræbelser viste sig resultatløse, ville kravet blive inddrevet hos hende. Ifølge S blev der oprettet en afdragsordning, og da hun ikke modtog yderligere henvendelser, blev hun bibragt den opfattelse, at kautionen ikke var opsagt, men fortsatte som aftalt.
Informationen om "fordringskonto" på kontooversigterne bestyrkede hendes opfattelse af, at der ikke var noget aktuelt mellemværende med banken, og at kautionen fortsatte på de oprindelige vilkår.
Opsigelsen af 7. juni 2004 bortfaldt således ved passivitet eller stiltiende aftale. Som konsekvens heraf udløb kautionen den 1. februar 2008 som oprindeligt aftalt.
Banken har ikke efterlevet § 48 i lov om finansiel virksomhed, idet hun ikke er blevet informeret om de henstands- og afdragsordninger, som banken har indgået med S.
Nordea Bank Danmark har anført, at klagerens kaution for gælden afløste hendes hidtidige direkte hæftelse. Banken har ikke ønsket at frigøre klageren for hæftelsen og har ikke bibragt klageren den opfattelse, at kautionen indebar, at hun ikke længere hæftede fuldt ud for gælden.
Bankens årlige skriftlige information til klageren, hvor forpligtelsen er fremgået med et beløb og betegnelsen "fordringskonto", opfylder lovens krav, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 7
Lånet blev misligholdt den 1. marts 2004, hvor S alene betalte 150 kr. af den aftalte ydelse på 1.300 kr. De følgende ydelser for april, maj og juni 2004 blev ikke betalt. Klageren blev informeret ved brevet af 24. maj 2004, og engagementet blev opsagt ved brevet af 7. juni 2004 som følge af misligholdelsen. Informationspligten, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, blev derved opfyldt.
Kautionens udløbsdato har ingen betydning, når kautionen er opsagt og gjort gældende forinden.
Banken har ikke stiltiende opgivet kautionen, ligesom der ikke er udvist passivitet fra bankens side.
Da den aktuelle inddrivelse sker mindre end fem år efter opsigelsen af lånet og kautionen, og da banken kun kræver renter fra opsigelsen, er ingen af de pågældende beløb forældede, jf. overgangsreglerne i forældelsesloven.
En eventuel afvikling af gælden fra S' side efter opsigelsen er også i klagerens interesse som kautionist.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank Danmark ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med underskrivelsen af kautionserklæringen har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken er forpligtet til at frafalde sit krav i henhold til kautionen hverken helt eller delvist. Herved bemærkes, at klageren, inden hun påtog sig kautionsforpligtelsen, var meddebitor for det omhandlede lån.
Ved brev af 7. juni 2004 til klageren gjorde Nordea Bank Danmark klagerens kautionsforpligtelse gældende, idet det kautionssikrede lån samtidig blev opsagt til indfrielse som følge af misligholdelse.
Inddrivelsen af kautionskravet blev udskudt dels på baggrund af klagerens økonomiske situation, dels på baggrund af bankens forsøg på at inddrive kravet hos S, der var debitor på lånet. Klagerens retsstilling er ikke herved blevet forringet, hvorved bemærkes, at klageren til enhver tid kunne frigøre sig ved at indfri kautionen.
Kautionsforpligtelsen er ikke bortfaldet på grundlag af tidsbegrænsningen, idet kautionen blev gjort gældende inden udløbsdatoen den 1. februar 2008.
Bankens krav i henhold til kautionen er heller ikke bortfaldet som følge af passivitet eller forældelse.
Det bemærkes endvidere, at banken ved brevet af 24. maj 2004 overholdt bestemmelsen om at informere om restancen på det kautionssikrede lån inden for tre måneders fristen i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.