Indsigelse mod dispositioner vedrørende fælles engagement efter samlivsophævelse herunder mod at hæfte for pant i fælles ejendom.
| Sagsnummer: | 70/2021 |
| Dato: | 04-03-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Christina B. Konge, Jimmy Bak, Jacob Ru-ben Hansen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod dispositioner vedrørende fælles engagement efter samlivsophævelse herunder mod at hæfte for pant i fælles ejendom. |
| Indklagede: | Rise Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse mod dispositioner på fælles engagement efter samlivsophævelse herunder mod at hæfte for pant i fælles ejendom.
Sagens omstændigheder
I 2013 blev klageren og hans daværende samlever, H, kunder i Rise Sparekasse.
I 2014 ydede sparekassen klageren og H et forbrugslån, konto nummer -654, på 87.000 kroner og et boliglån, konto nummer -716, på 180.000 kroner. Et ejerpantebrev på 290.000 kroner blev pantsat til ”sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som [klageren og H] har eller senere måtte få over for Rise Sparekasse”. Ejerpantebrevet var med pant i et hus, som klageren og H købte med overtagelse den 1. januar 2015. Sparekassen fik endvidere pant i en livsforsikring hos selskabet F.
Klageren har anført, at han og H ophævede samlivet den 17. april 2015. Den 1. august 2018, hvor H var flyttet til Norge, flyttede han tilbage til huset.
Ifølge en udskrift fra CPR-registeret flyttede klageren fra huset den 16. juni 2015.
Sparekassen har oplyst, at H havde en erhvervskredit, som den 28. maj 2015 blev forhøjet fra 15.000 kroner til 100.000 kroner. Sparekassen har anført, at den på daværende tidspunkt ikke var vidende om en eventuel samlivsophævelse mellem klageren og H. Klageren har bestridt dette.
Om baggrunden for forhøjelsen af erhvervskreditten har sparekassen anført, at forhøjelsen ifølge kreditindstillingen og rådgiveren skete i forbindelse med, at H skulle udvide sin virksomhed ved køb af nogle klienter fra sin mors virksomhed for derved at øge sin indtjening til familien. Klageren har anført, at dette af flere grunde var usandsynligt, og at sparekassen ikke har dokumenteret, at forhøjelsesbeløbet blev overført til moderen.
I juli 2018 underskrev klageren nye gældsbreve vedrørende boliglånet og forbrugslånet. Boliglånet blev forhøjet med 6.500 kroner til 148.436,98 kroner, og forbrugslånet blev forhøjet med 3.500 kroner til 37.129,05 kroner Af gældsbrevene fremgik, at ejerpantebrevet på 290.000 kroner med pant i huset lå til sikkerhed for lånene.
Sparekassen har anført, at der i juli 2018 var forhandlinger med H om at få omlagt erhvervskreditten til et lån på 103.600 kroner, som H ville afvikle på. I så fald skulle klageren underskrive lånedokumentet som pantsætter. Klageren ønskede ikke at underskrive, og kreditten blev derfor ikke omlagt.
Under sagen er der fremlagt korrespondance mellem klageren og sparekassen i perioden 5. juli 2019 - 13. maj 2020. Korrespondancen indeholdt blandt andet følgende:
|
Dato |
Afsender |
Tekst |
|
5. juli 2019 |
Sparekassen |
I forlængelse af din mail fra den 24.6.2019 vedhæfter jeg kopi af pantsætningen af ejerpantebrevet. Kassekreditten er etableret i 2013, og som det fremgår af pantsætningserklæringen, er ejerpantebrevet i 2014 pantsat til sikkerhed for alt, hvad du eller [H] var eller måtte blive Sparekassen skyldig. Der er godt nok tale om en erhvervskredit, men da det er en enkeltmandsvirksomhed, som [H] har drevet, er det hende personligt, der hæfter for gælden. Det betyder, at ejerpantebrevet også ligger til sikkerhed for gælden i henhold til kassekreditten. |
|
5. juli 2019 |
Klageren |
På det møde hvor pantebrevet blev underskrevet blev der udtrykkeligt sagt at erhvervskreditten var en selvstændig del og ikke omfattet af pantet. Desuden var den på det tidspunkt på 20.000 kr. og blev først senere, efter at [H] og jeg var flyttet fra hinanden hævet til 100.000 kr. - En proces jeg absolut ikke var involveret i. Hvis jeg skal forstå dig ret, så hævder du at I har udskrevet en blankocheck til jer selv som gør at jeg til evig tid hæfter for alt hvad [H] optager af lån hos jer. |
|
31. juli 2019 |
Sparekassen |
… Med hensyn til erhvervskassekreditten, så er lovgivningen blevet ændret efter, at kassekreditten blev forhøjet i 2015, og Sparekassen har som følge deraf også ændret praksis, og kræver nu, at pantsættere skriver under på evt. ændringer. Det ændrer ikke dog ved, at pantsætninger, der er sket før lovændringen, fortsat er gyldige, og at ejerpantebrevet derfor er pantsat til sikkerhed for alt, hvad du og [H] måtte være eller bliver Sparekassen skyldig, herunder erhvervskreditten. Jeg kan ikke se nogen dokumentation for, at noget andet skulle være aftalt i forbindelse med pantsætningen, men hvis du ligger inde med dokumentation for, at det forholder sig anderledes, så er du naturligvis velkommen til at sende det til mig. Det havde været en fordel for dig, hvis aftalen med [H] om afvikling af kassekreditten med kr. 2.000 kunne effektueres, så din risiko som pantsætter ville blive nedbragt i takt med, at hun afviklede gælden, men det har vi noteret os, at du ikke ønsker. Vi har derfor aktuelt ingen aftale med [H] om afvikling af kreditten. Selv om du skriver, at det er nemt at komme i kontakt med [H], så er det desværre ikke vores erfaring. Uanset om vi ringer eller skriver til hende, får vi ingen reaktion. Det betyder, at vi nu vil overgive erhvervskassekreditten til inkasso i Norge i håb om, at få en ny aftale med hende om afvikling af kreditten. Lykkedes det ikke, kan det blive nødvendigt at gøre krav gældende i henhold til det pantsatte ejerpantebrev, men det vil du i så fald blive orienteret om forinden. |
|
… |
|
|
|
6. januar 2020 |
Sparekassen |
”… Husk at der skal betales forsikringspræmie på din livsforsikring. Kr. 2.376 …” |
|
7. januar 2020 |
Sparekassen |
Forsikringen er tegnet via os, idet forsikringen ligger til sikkerhed for dine lån. Så længe du har lånene, så skal du faktisk betale forsikringspræmien. Du skal derfor indsætte præmiebeløbet på din konto [-379] eller på budgetkontoen [-387] |
|
… |
|
|
|
12. januar 2020 |
Klageren |
… Jeg har kontaktet [F] for at få betalingsoplysninger, så jeg kan betale direkte til dem. … |
|
13. januar 2020 |
Sparekassen |
… Du kan ikke betale direkte til [F], det skal gå via kontoen hos os. … |
|
11. februar 2020 |
Sparekassen |
Påkrav i henhold til inkassolovens § 10. |
|
… |
|
|
Sparekassen har fremlagt en udskrift, der viser kontobevægelser på klagerens og H’s budgetkonto [-387] i perioden 20. juli - 8. august 2018.
Sparekassen har endvidere fremlagt kontoudskrifter for forbrugslånet frem til den 31. december 2020 hvor lånets saldo var -22.895,25 kroner og kontoudskrifter for boliglånet frem til den 4. februar 2021, hvor lånets saldo var -115.220,29 kroner
Parternes påstande
Den 8. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Rise Sparekasse skal frafalde eller nedsætte sit krav mod ham.
Rise Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen optrådte uetisk ved at lægge dokumenter til underskrift uden at give information, og derfor bør annullere låneforhøjelserne i juli 2018.
Det beror på sparekassen, at betalingen trak ud, og sparekassen bør derfor frafalde gebyrer og renter, der er tilskrevet i perioden fra oktober 2019 frem til en aftale kommer på plads.
Sparekassen bør tilbagebetale, hvad den har overført fra hans konto til H’s konto og give ham en uforbeholden undskyldning.
Det er hans opfattelse, at sparekassen er ude i et hævntogt, fordi han nægtede at skrive under på et lån, som var optaget af H, efter at han og H havde ophævet samlivet.
Hans og Hs samliv ophørte den 17. april 2015, hvor han blev smidt ud af huset og herefter levede på sofaer og i tilfældige lånelejligheder, mens H blev boende i huset. I den forbindelse blev hans adgang til den fælles budgetkonto spærret, og H’s erhvervskredit i sparekassen blev væsentligt forhøjet. Han bør ikke hæfte for forhøjelsen, som skete efter samlivsophævelsen og på trods af, at sparekassen få måneder forinden havde meddelt, at den havde strakt sig til det yderste, så de skulle ikke bede om så meget som en krone mere.
I maj 2018 opløste H sit firma og flyttede til Norge med deres tre børn.
Uden forudgående rådgivning lagde sparekassen i juli 2018 dokumenter i hans netbank til underskrift. Han var naiv og stolede på, at sparekassen ikke uden nærmere orientering ville lægge noget ud til underskrift, som var i strid med hans interesser. Han troede, at der var tale om tre måneders udsættelse af betalingerne, som var aftalt før H’s afrejse i maj. Han nåede derfor desværre at underskrive dokumenterne om boliglånet og forbrugslånet, men undgik at skrive under vedrørende omlægning af erhvervskreditten. Han gjorde indsigelse mod, at erhvervskreditten var forhøjet og mod, at sparekassen skulle have pant i huset til sikkerhed for denne.
Han mener ikke at have stillet sikkerhed for erhvervskreditten. Hvis han alligevel har, så er han blevet aktivt vildledt af sparekassen. Hvis det er rigtigt, at der er pant i huset for erhvervskreditten, så er det kun for maksimum før forhøjelsen. På forhøjelsestidspunktet den 28. maj 2015 var sparekassen bekendt med, at han og H havde ophævet samlivet. Han har den 13. maj 2015 noteret, at H ville købe ham ud af huset, og at hun havde været i sparekassen og fået nej fra deres side.
Den 4. oktober 2018 hævede sparekassen 6.500 kroner på hans konto til betaling af H’s regninger. Han gjorde indsigelse over for sparekassen, der reelt erkendte, at overførslen var uberettiget, men sparekassen ville ikke tage ansvar. Sparekassen tilbageførte 2.539 kroner, mens de resterende 3.961 kroner ikke blev tilbageført, fordi de ifølge sparekassen allerede var brugt.
Ifølge sparekassen skulle han påtage sig forpligtelserne i forbindelse med den tidligere fælles budgetkonto, men sparekassen ville ikke give ham adgang til at disponere. Begrundelsen var, at det ikke var hans penge, der stod på kontoen. Det var imidlertid heller ikke hans regninger, og hvis han skulle have ansvaret, måtte han i det mindste kunne stoppe betalingerne.
Han har set sig nødsaget til at overtage forpligtelserne i forhold til huset og har derfor også været nødt til at bosætte sig i det.
H stoppede med at betale på forbrugslånet. Som medunderskriver på lånet var han villig til finde en konstruktiv løsning med sparekassen. Han tilbød således at afvikle gælden med 500 kroner pr. måned bortset fra gebyrer og strafrenter, som var påløbet som følge af misligholdelse fra Hs side og uden at sparekassen havde kontaktet ham, men sparekassen overgav forbrugslånet til inkasso.
Vedrørende forsikringen bør sparekassen modregne præmien i 3.961 kroner, som sparekassen bør tilbageføre til hans konto, fordi hans penge blev anvendt til betaling af Hs regninger.
Rise Sparekasse har anført, at de opkrævede rykkergebyrer og morarenter er berettigede og skyldes, at lånene i perioder har været i restance som følge af manglende dækning på den konto, hvor ydelserne blev trukket. Det var klagerens ansvar at sikre, at der var dækning for de låneydelser, der skulle betales. Sparekassen skal derfor ikke annullere hverken morarenter eller gebyrer på lånene.
Der blev sendt rykkerbreve til klageren både den 7. november 2019 og den 18. november 2019 samt et påkrav den 11. februar 2020. Klageren har erkendt, at der kom nogle breve, men at han returnerede dem, da han ikke mente, de var til ham. Klageren havde tilsyneladende overladt administrationen af den fælles økonomi til H. Det var også H, der løbende sørgede for, at der var dækning for de fælles regninger, der løbende skulle betales.
Forhøjelserne af boliglånet og forbrugslånet i juli 2018 vedrørte restancer. Der var som anført af klageren således tale om tre måneders betalingsfritagelse, men med tilbagevirkende kraft, hvorfor ydelserne var trukket, og derfor skulle tilbageføres. I mellemtiden var der kommet børnepenge ind på budgetkontoen, som derfor ikke var overtrukket, da provenuet blev overført. Klageren har hele tiden haft adgang til at se alle konti i sin netbank men har formentlig ikke benyttet sig af det.
Gældsbrevene blev underskrevet, og provenuet blev overført til en fælles konto til inddækning af det opstående overtræk. Klageren og H har således modtaget provenuet fra låneforhøjelserne, og sparekassen skal derfor ikke annullere låneforhøjelserne.
Klageren hæfter for lånene, hvilket han også har anerkendt. H blev sendt til inkasso i Norge samtidig med klageren.
Fra juli 2019 blev der igen betalt regelmæssigt på boliglånet, som derfor ikke er misligholdt.
Ejerpantebrevet lå til sikkerhed for alt mellemværende. Sparekassen var ikke bekendt med, og burde ikke have været bekendt med, at samlivet mellem klageren og H efter det oplyste var ophørt, da erhvervskreditten blev forhøjet.
Vedrørende det af klageren anførte om en transaktion på 3.961 kroner, skete der den 4. oktober 2018 en overførsel på netto dette beløb fra klagerens lønkonto til parrets fælles budgetkonto med henblik på at kunne betale termin på realkreditlån samt forsikring vedrørende huset. Der er ikke grundlag for at pålægge sparekassen at tilbageføre beløbet.
Klageren ønskede at betale forsikringspræmie direkte til F, hvilket imidlertid ikke var muligt, da aftalen mellem F og pengeinstitutterne er, at F opkræver præmien hos det pengeinstitut, forsikringen er formidlet gennem. Den 7. februar 2020 blev forsikringen overført til et andet pengeinstitut, der også har en aftale med F om formidling af forsikringer. Klager havde ikke til hensigt at opsige forsikringen. Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at klager skylder sparekassen for forsikringspræmien for 2020.
Ankenævnets bemærkninger
I 2013 blev klageren og hans daværende samlever, H, kunder i Rise Sparekasse.
I 2014/2015 købte parret et hus og optog et fælles forbrugslån på 87.000 kroner og et fælles boliglån på 180.000 kroner. H havde en erhvervskredit, hvorpå hun var enedebitor. Til sikkerhed for engagementet, herunder H’s erhvervskredit, fik sparekassen underpant i et ejerpantebrev på 290.000 kroner med pant i huset.
Den 28. maj 2015 blev erhvervskreditten forhøjet fra 15.000 kroner til 100.000 kroner. Det er ikke dokumenteret, at sparekassen på daværende tidspunkt var eller burde have været bekendt med, at klageren og H havde ophævet samlivet. Ankenævnet finder herefter, at ejerpantebrevet på 290.000 kr. også ligger til sikkerhed for forhøjelsen af erhvervskreditten, således at klageren som medpantsætter også hæfter for forhøjelsen.
Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge sparekassen at tilbageføre misligholdelsesrenter eller rykkergebyrer på forbrugslånet og boliglånet i perioden 2019-2018, hvor ydelserne på lånene blev betalt uregelmæssigt.
Der er heller ikke grundlag for at pålægge sparekassen at imødekomme det af klageren anførte om tilbageførsel af 3.961 kroner fra parrets fælles budgetkonto til klagerens konto.
Ankenævnet kan endvidere ikke pålægge sparekassen at acceptere en akkord eller en bestemt afvikling af gælden.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.