Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om godtgørelse af advokatomkostninger.

Sagsnummer: 2 /2002
Dato: 04-06-2002
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen
Klageemne: Omkostninger - advokatbistand
Ledetekst: Spørgsmål om godtgørelse af advokatomkostninger.
Indklagede: Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

 

Denne sag vedrører klagerens krav om godtgørelse for advokatomkostninger i forbindelse med, at han konstaterede, at en bil, som han havde købt af en af indklagedes kunder, var behæftet.

 

Sagens omstændigheder.

 

I juni 2000 købte klageren en bil af en af indklagedes kunder for en købesum på 49.000 kr. Bilen var pantsat til indklagede. Endvidere var der foretaget to udlæg i bilen af henholdsvis advokat A og Told Skat.

 

Klageren betalte en udbetaling på 5.000 kr. og fremsendte den 20. juni restkøbesummen på 44.000 kr. til indklagede under forudsætning af, at alle pantehæftelser i bilen blev slettet.

 

Efter indfrielse af indklagedes pant blev restbeløbet, som udgjorde 21.450,09 kr., ved en fejl fremsendt til Told Skat, idet den ekspederende medarbejder overså A's udlæg.

 

I oktober 2001 konstaterede klageren, at A's udlæg i bilen ikke var aflyst.

 

Klageren henvendte sig til A, som ved skrivelse af 24. oktober 2001 til indklagede rejste krav om betaling af 49.000 kr. med tillæg af renter fra 20. juni 2000 samt dækning af klagerens foreløbige omkostninger med 2.500 kr. mod kvittering af udlægget til aflysning af bilbogen.

 

Indklagede betalte 21.450,09 kr. med tillæg af renter til A, hvorefter udlægget blev slettet.

 

Ifølge faktura af 28. december 2001 afregnede A sagen over for klageren med et salærkrav på 2.500 kr. inkl. moms.

 

Parternes påstande.

 

Den 3. januar 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 2.500 kr.

 

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

 

Parternes argumenter.

 

Klageren har anført, at han to gange forgæves rettede henvendelse til den pågældende afdeling om sagen. Han blev afvist, idet indklagede påstod, at sagen var forældet. Han så sig derfor nødsaget til at rette henvendelse til advokat. Han valgte advokat A, idet denne havde samme interesse som ham selv i at få fjernet hæftelsen på bilen.

 

Såfremt indklagede havde behandlet sagen på professionel vis, kunne omkostningerne til advokaten have været undgået.

 

Indklagede har anført, at ingen af den pågældende afdelings otte medarbejdere har modtaget en henvendelse fra klageren om sagen, hvorfor det af klageren anførte herom bestrides. I givet fald har det formodningen imod sig, at klageren skulle være blevet afvist, idet der var tale om en åbenlys fejl, som medarbejderen øjeblikkelig ville have opdaget.

 

Klagerens omkostning til advokaten er ikke en adækvat følge af fejlen.

 

A varetog også sine egne interesser ved henvendelsen om sagen.

 

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

 

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren omkostningerne til advokatbistand i forbindelse med sletningen af udlægget.

 

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.