Afgørelse

Spørgsmål vedrørende rådgivning ved omlægning af værdipapirbeholdning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes rådgivning i forbindelse med en delvis omlægning af klagerens værdipapirbeholdning.

Sagens omstændigheder.

Den 7. april 2000 rettede klageren personlig henvendelse til indklagedes daværende Lyngby hovedgade afdeling i anledning af sine overvejelser om en delvis omlægning af en værdipapirbeholdning.

Af oversigt dateret 7. april 2000 fremgår, at klageren afgav ordre om salg af nominelt 139.000 kr. 6% Nykredit 2014 samt køb af henholdsvis 360 stk. og 160 stk. investeringsforeningsbeviser i Uni-Invest Aktier og i Uni-Invest Europa Small Cap. Det fremgår endvidere, at klageren den 7. april 2000 ved en strakshandel havde købt 220 stk. investeringsforeningsbeviser i Carnegie Worldwide/ Globale Aktier med et afregningsbeløb på ca. 135.000 kr. samt købt 360 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Østeuropa med et afregningsbeløb på ca. 60.000 kr.

Ved fondsnotaer af 10. april 2000 afregnede indklagede klagerens salg af Nykredit obligationerne med et afregningsbeløb på ca. 137.000 kr. samt hans køb i Uni-Invest Aktier for ca. 61.000 kr. samt i Uni-Invest Europa Small Cap for ca. 60.000 kr.

Ved fondsafregning af 28. og 29. december 2000 afregnede indklagede klagerens salg af 360 stk. beviser i Danske Invest Østeuropa til et afregningsbeløb på ca. 39.000 kr., samt salg af Uni-Invest Europa Small Cap (336 stk.) til et afregningsbeløb på ca. 80.000 kr.

Ved skrivelse af 11. juni 2002 rettede klageren henvendelse til indklagedes hovedsæde vedrørende indklagedes betjening af ham den 7. april 2000. Klageren anførte, at han ved henvendelsen havde anmodet om at tale med en investeringsrådgiver. Da alle investeringsrådgivere var optaget, blev han betjent af en anden medarbejder. Han forelagde sine forslag om køb og blev hverken rådet til eller fra. Han havde ikke siden set pågældende medarbejder og havde ikke kunnet få oplyst dennes navn.

Ved skrivelse af 18. juni 2002 anførte indklagede, at det af indklagedes kommentarsystem fremgik, at klageren var blevet ekspederet af investeringsrådgiveren R., og at klageren var blevet rådgivet om markedsforholdene samt om risiciene ved de valgte investeringer, ligesom klageren også var fuldt vidende om risikoen og stadig ønskede at investere i de valgte papirer.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagede tilpligtet at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ved henvendelsen den 7. april 2000 anmodede om at tale med en investeringsrådgiver. Det blev oplyst, at alle rådgivere, der sad på 1. sal, var optaget af andre sager, hvorfor en anden person blev fundet til at betjene ham. Han blev oplyst om, at pågældende medarbejder var i stand til at udføre det samme som en investeringsrådgiver.

Han forelagde medarbejderen nogle ideer til investeringsforslag ved salg af Nykredit obligationerne og køb af Carnegie World Wide/ Globale Aktier samt Uni-Invest Aktier og Uni-Invest Europa Small Cap. Hertil oplyste medarbejderen, at han ikke havde nogen egentlig viden om papirerne, da der ikke var tale om indklagedes egne. Da medarbejderen ikke ville bekende, at han ikke var en kompetent investeringsrådgiver eller ikke kom med modforslag, blev alle de forelagte ideer gennemført. Han havde tiltro til, at det ikke kunne være så dårligt.

Kort inden nytår samme år blev han nødt til at realisere nogen af tabene for at kunne modregne dette i gevinster på andre aktier.

Hvis han ved sin henvendelse den pågældende dag havde fået en reel investeringsrådgiver i stedet for den pågældende, hvis navn ikke engang fremgår af handelsnotaerne, var det ikke gået så galt. En investeringsrådgiver af den rigtige slags ville med sin almene viden om den generelle markedsituation med en vurdering af hans samlede depot nok have rådet ham til at få solgt aktierne straks.

Han har kun en gang truffet medarbejderen R, som ikke er identisk med den medarbejder, som ekspederede ham den 7. april 2000.

Indklagede har anført, at klageren den 7. april 2000 blev betjent af investeringsrådgiveren R. R har kun betjent klageren denne ene gang. R har noteret i kommentarsystemet, at han drøftede markedet med klageren herunder den store risiko. Klageren ville dog stadig investere, og R forklarede derfor om risikoen ved de valgte papirer. Herefter blev handlerne effektueret.

Klagerens formodning om, at en anden investeringsrådgiver ville have rådet ham til at sælge i stedet for at købe, kan ikke tiltrædes, da en anden investeringsrådgiver på tilsvarende vis ville have oplyst om de risici, der var ved de valgte papirer, men ingen, heller ikke andre af indklagedes investeringsrådgivere kan med sikkerhed forudsige, hvordan markedet vil udvikle sig.

Ved ekspeditionen valgte klageren selv, hvilke værdipapirer han ønskede at købe, og klageren valgte endvidere selv, hvornår han ønskede at sælge igen. Klageren bærer selv risikoen for markedsudviklingen, og indklagede har ikke på nogen måde handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ikke godtgjort, at indklagede har udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med rådgivningen af klageren ved dennes henvendelse den 7. april 2000.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.