Afgørelse

Rådgivning om forhåndslån.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i maj og juli 1999 lånetilbud vedr. en ombygning til en af de ejendomsmæglere, som er autoriseret låneformidler for instituttet. Af lånetilbudene fremgik det bl.a., at låneudbetalingen var betinget af, at byggearbejderne var udført og ejendommen endeligt værdiansat af instituttet. Der blev i august 1999 indgået en fastkursaftale om afvikling af lånet den 16. august 1999. Klagerne gjorde den 23. august 1999 et erstatningskrav gældende over for ejendomsmægleren/instituttet, idet de var utilfredse med, at de ikke var blevet orienteret om muligheden for at hjemtage lånet straks på en forhåndslånsgaranti. Instituttet afviste at være erstatningsansvarlige og henviste til, at klagerne af ejendomsmægleren var blevet opfordret til at kurssikre straks, men at de havde besluttet at afvente en gunstig kursudvikling. Instituttet henviste i øvrigt til, at forhåndslån ikke er den mest hensigtsmæssige og billigste måde at håndtere ombygningsprojekter af denne størrelse og længde på som følge af omkostningerne, der er knyttet til et forhåndslån.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde dem en erstatning for det tab, som de havde lidt i anledning af, at lånet ikke blev hjemtaget som forhåndslån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at der som led i en forsvarlig rådgivning vedrørende lån til byggearbejder som alternativ til en fastkursaftale bør oplyses om muligheden for forhåndslån. Nævnet bemærkede, at det ikke er forsvarligt at indgå en fastkursaftale, medmindre byggeriets færdiggørelsestidspunkt kan fastsættes med en relativ stor grad af sikkerhed. Kurssikring gennem forhåndslån kan ganske vist være en dyr form for kurssikring, men det måtte efter en fyldestgørende og forsvarlig rådgivning af låntageren overlades til denne at træffe afgørelse vedrørende kurssikringsspørgsmålet. Nævnet fandt som følge af det anførte, at den mangelfulde rådgivning af klagerne om muligheden for kurssikring gennem optagelse af forhåndslån var ansvarspådragende for instituttet og tilkendte klagerne en skønsmæssig fastsat erstatning på 15.000 kr.