Køb af aktier i Commercial Holding i maj 1990.
| Sagsnummer: | 217/1997 |
| Dato: | 18-09-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Køb af aktier i Commercial Holding i maj 1990. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 25. maj 1990 købte klageren gennem indklagedes daværende børsmæglerselskab 10.000 aktier i Commercial Holding International B til kurs 234 svarende til i alt 2.340.000 kr.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved den emission i Commercial-koncernen, der havde fundet sted i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagedes direktør i dagspressen tilkendegav, at indklagede ville betale en kulancemæssig erstatning til visse aktionærer i Commercial Holding International.
Ved skrivelse af 6. maj 1996 fremsatte klageren krav om erstatning.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne. Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
Ved skrivelse af 18. juli 1996 tilbød indklagede at yde klageren en kulancemæssig erstatning på 1.040.000 kr. svarende til kursfaldet på aktierne fra købstidspunktet til kursniveauet i maj 1991 på 130. Beløbet udbetaltes kontant til klageren.
Klageren har den 6. juni 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale yderligere erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han uopfordret blev kontaktet af en medarbejder fra indklagede med det formål, at han skulle investere sin private formue i Commercial Holding. Han havde ikke nogen forudgående kunderelationer til indklagede. Så vidt han erindrer, havde den pågældende medarbejder hos indklagede fået hans navn af en af indklagedes kunder, der mente, at han kunne være interesseret i fornuftige investeringer. Han havde flere drøftelser med indklagedes medarbejder, hvorunder han blev kraftigt opfordret til at foretage en meget stor investering i Commercial Holding. Pågældende understregede kraftigt, at det var indklagedes egen vurdering, at det ville være en særdeles fornuftig investering baseret på indklagedes nøje kendskab til selskabet. Uanset, at han ikke havde udtrykt ønske herom eller tilkendegivet behov herfor, tilbød indklagede ham en langfristet kredit til investeringen, hvilket dog ikke var aktuelt for ham.
Indklagede har henvist til synspunkterne anført i redegørelsen fra juni 1996. Herudover finder indklagede ikke, at fondsbørsmeddelelsen af 1. februar 1990 har haft betydning for klagerens køb ultimo maj 1990, hvor aktien var faldet fra kurs 280 til 234.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
Ankenævnet finder, at det bør lægges til grund, at klageren ikke ville have erhvervet aktierne i Commercial Holding, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen i selskabet, og at indklagede derfor må anses for erstatningsansvarlig over for klageren. Der er herved lagt vægt på, at købet skete i slutningen af maj 1990, dvs. inden for kortere tid efter aktieemissionen, og at der efter det oplyste ikke på dette tidspunkt var fremkommet oplysninger om utilfredsstillende regnskabsresultater eller lignende. Det lægges endvidere til grund, at klagerens aktiekøb skete på indklagedes anbefaling. Ankenævnet finder, at dette forhold bestyrker resultatet.
Tre medlemmer - Niels Waage, Jette Kammer Jensen og Mette Reissmann - udtaler herefter:
Indklagede har i sit erstatningstilbud lagt til grund, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen i hvert fald fra foråret 1991, da de utilfredsstillede regnskabsresultater var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til omkring 130, ikke længere kan have spillet nogen rolle for klagerens overvejelser om, hvorvidt han burde sælge aktierne. Med denne begrundelse har indklagede tilkendegivet, at man ikke er indstillet på at dække det kurstab, der indtrådte efter foråret 1991. Vi finder imidlertid, at det afgørende må være, at klageren i foråret 1991 ikke var bekendt med forholdet vedrørende børsmeddelelsen og den heraf følgende mulighed for at rette krav mod indklagede. Efter vor opfattelse er der derfor ikke grundlag for ved tabsopgørelsen af lade klageren bære risikoen for det efterfølgende yderligere kurstab. Klageren blev først i foråret 1996 bekendt med, at indklagede havde afgivet vildledende oplysninger i børsmeddelelsen, og vi lægger som ubestridt til grund, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. Klageren findes herefter at have krav på dækning af det fulde tab ned til kurs 0.
Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede i yderligere erstatning at betale 2.340.000 kr. med fradrag af det allerede betalte beløb på 1.040.000 kr. eller 1.300.000 kr. Dette beløb bør forrentes med rente efter renteloven fra klagens indgivelse til Ankenævnet den 6. juni 1997.
To medlemmer - Allan Pedersen og Karin Duerlund - udtaler:
Af de grunde, der er anført af indklagede i redegørelsen af juni 1996, finder vi, at indklagede ikke skal svare erstatning for det tab, der indtrådte, efter at de utilfredsstillende regnskabstal var fremkommet i foråret 1991, og aktiernes kurs var faldet til 130.
Klagerens manglende kendskab til forholdene vedrørende børsmeddelelsen den 1. februar 1990 kan ikke antages at ville have været bestemmende for hans beslutning om at afhænde aktierne, efter at der var fremkommet halvårsrapport og senere årsregnskab i 1991, som klart viste selskabets problemer.
Da klageren har modtaget en godtgørelse i overensstemmelse hermed, stemmer vi for ikke at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger til klageren betale 1.300.000 kr. med rente efter renteloven fra den 6. juni 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.