Indsigelse om uansvarlig långivning til forbrug i 2012 og om manglende vurdering af kreditværdighed.
| Sagsnummer: | 219 /2020 |
| Dato: | 05-03-2021 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Forældelse - øvrige spørgsmål
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning til forbrug i 2012 og om manglende vurdering af kreditværdighed. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og om manglende vurdering af kreditværdighed.
Sagens omstændigheder
Klareren, der er født i 1988, var kunde i Nordea Danmark.
I marts 2012 optog klageren et såkaldt check-in lån, lån -200, på 30.204,08 kr. i banken. Renten var variabel på for tiden 9,75 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 600 kr. Banken har oplyst, at et check-in lån var et lån til unge kunder med en særlig favorabel rentesats. Af gældsbrevets særlige bestemmelser fremgik:
”Check-in lån er et særligt lån for kunder, der er tilmeldt og opfylder betingelserne i Check-in pakken. Det er muligt for check-in kunder at fastholde Check-in-pakkens rentevilkår på udlån, indtil de fylder 32 år. De øvrige vilkår i Check-in-pakken ændres til bankens basispriser, når kunden fylder 29 år.”
I maj 2014 underskrev klageren et gældsbrev, hvor lån -200 blev forhøjet med 20.000 kr. til 31.674,81 kr. Renten var variabel på for tiden 10,25 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr.
I oktober 2014 underskrev klageren et gældsbrev, hvor lån -200 blev forhøjet med 13.877,55 kr. til 40.882,56 kr. Renten var variabel på for tiden 10,25 % om året. Lånet skulle afvikles med 1.000 kr. om måneden.
I februar 2015 underskrev klageren et gældsbrev, hvor lån -200 blev forhøjet med 25.306,12 kr. til 55.743,32 kr. Renten var variabel på for tiden 10,25 % om året. Lånet skulle afvikles med 1.500 kr. om måneden.
I juni 2018 blev lån -200 omlagt til et nyt forbrugslån -031 med en hovedstol på 25.905,29 kr. Renten var variabel på for tiden 16,75 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr.
Det nye forbrugslån -031 blev den 14. august 2018 indfriet af klagerens mor med 26.430,46 kr.
Parternes påstande
Den 16. juni 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale renter og gebyrer på det af klageren optagne lån.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke blev kreditvurderet inden optagelsen af lånet i 2012. Han er aldrig blevet bedt om at fremvise dokumentation på sin økonomi til banken. Banken har ikke krævet hverken lønsedler, årsopgørelser, budget eller lignende dokumenter. Han er heller ikke blevet spurgt om sit ansættelsesforhold, boligforhold eller lignende.
Da han søgte om lånet i starten af 2012, var han en meget ung, arbejdsløs musiker. Han levede af tilfældige, underbetalte spillejobs og arbejdede meget ofte ulønnet for at skabe sig et kunstnernavn.
I årene 2006 til 2011 forud for lånet i 2012 var han under uddannelse og levede af SU. Han havde ingen opsparing, men han havde privat gæld. Han boede på et lille kollegieværelse indtil august 2013.
Det fremgår af hans årsopgørelser fra SKAT for 2010, 2011 og 2012, at han havde en personlig indkomst på 78.551 kr. i 2010, på 84.110 kr. i 2011 og på 66.655 kr. i 2012.
Hvis banken havde foretaget den lovpligtige kreditvurdering af ham inden bevilling af lånet, burde den have opdaget hans meget dårlige og usikre økonomi og have afslået at give ham lånet.
Fordi han var ude af stand til at betale lånet tilbage, medførte lånet en stor gældsætning for ham. Gældsbyrden og hans udsatte situation medførte, at han blev sygemeldt med stress, angst og depression i 2016. Hans gæld var vokset til 55.743 kr., og han var ude af stand til at arbejde. Han var ligeledes truet på udsættelse fra sin bolig.
Han pådrog sig i øvrigt en stor offentlig gæld i Gældsstyrelsen i forbindelse med, at han forsøgte at klare sig som selvstændig musiker.
Han kom kun ud af gælden, fordi hans mor indfriede lånet for ham i august 2018. Han er nu i langvarig behandling for sygdom og modtager kontanthjælp. Hvis han var blevet nægtet at låne så stort et beløb i 2012, var han sandsynligvis ikke kommet i en så vanskelig situation med håbløs og eskalerende gæld.
Han har siden februar 2020 gennem korrespondance pr. mail med sin rådgiver i banken forsøgt at få dokumenter vedrørende lånet samt dokumentation for den påståede kreditvurdering. Banken har ikke kunnet bevise, at han blev kreditvurderet inden lånet blev effekturet i 2012.
Med henvisning til Forbrugerombudsmandens sager om kreditaftalelovens § 7 c, er det hans opfattelse, at banken ikke har overholdt kreditvurderingspligten i kreditaftalelovens § 7 c, og at dette har medført eller forværret hans overgældsætning. Lånet må derfor anses som ugyldigt, og han skal have tilbagebetalt renter og gebyrer, som banken uberettiget har opkrævet.
Nordea Danmark har anført, at grundet forpligtigelser fastsat i bl.a. dataforordningen har banken interne processer for, hvor længe banken lovligt må opbevare personoplysninger. Afhængig af oplysningernes art opbevares disse enten i fem år eller ti år. På baggrund af den medgåede tid er banken ikke længere i besiddelse af de personoplysninger om klageren, som blev anvendt i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen i 2012.
Banken ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med kreditvurderingen vedrørende aftalen om forbrugslånet i 2012. Klageren har ikke godtgjort endsige dokumenteret, at dette skulle være tilfældet.
Kreditvurderingen fandt sted i 2012, og et eventuelt erstatningskrav vil under alle omstændigheder være forældet på nuværende tidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Klageren kan således heller ikke gøre noget modkrav for rådgivningsansvar gældende i sagen.
Endelig vurderer banken på baggrund af sagens omstændigheder, at det har antagelsen imod sig, at bankens kreditvurdering tilbage i 2012, som er otte år siden, skulle have bevirket til, at klageren – inden indfrielsen af lånet – var eller blev gældsat uden mulighed for at kunne tilbagebetale lånet.
Ankenævnets bemærkninger
I marts 2012 optog klageren et såkaldt check-in lån, lån -200, på 30.204,08 kr. i Nordea Danmark. Lånet blev i henholdsvis maj 2014, oktober 2014 og februar 2015 forhøjet. Den 19. juni 2018 blev lånet omlagt til et nyt forbrugslån -031 på 25.905,29 kr. Lånet blev den 14. august 2018 indfriet af klagerens mor.
Klageren har anført, at han ikke blev kreditvurderet inden optagelsen af lånet i 2012. Hvis han var blevet nægtet at låne så stort et beløb i 2012, var han sandsynligvis ikke kommet i en så vanskelig situation med håbløs og eskalerende gæld.
Banken har anført, at den på grund af den medgåede tid ikke længere er i besiddelse af de personoplysninger om klageren, som blev anvendt i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen i 2012. Hertil kommer, at lånet blev ydet i 2012, og et eventuelt erstatningskrav mod banken vil under alle omstændigheder være forældet på nuværende tidspunkt.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at et eventuelt erstatningskrav for mangelfuld rådgivning forældes tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ankenævnet finder derfor, at et eventuelt erstatningsansvar for mangelfuld rådgivning var forældet, da klageren den 16. juni 2020 indgav en klage over Nordea Danmark til Ankenævnet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.