Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner under ophold i Holland. Bortkommet kort.

Sagsnummer:	12/2020
Dato:	19-08-2020
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Inge Kramer, George Wenning, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:	Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner under ophold i Holland. Bortkommet kort.
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner under ophold i Holland. Bortkommet kort.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet MasterCard.

Klageren har oplyst, at han fra den 3. august 2019 var på ferie i Amsterdam i Holland. I den forbindelse brugte han sit MasterCard til flere forskellige transaktioner.  

Banken har fremlagt en transaktionsliste fra Nets, hvoraf fremgår, at der den 3. august 2019 fra kl. 16:56 blev foretaget følgende transaktioner med klagerens MasterCard:

Dato og tid	Forretning	Transaktionsbeløb	Transaktionsbeløb DKK	Status	Autorisation
03-08-2019 kl.16:56	ATM1	2.541,42 DKK	2.541,42 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl.02:29	F	200,00 EUR	1.493,51 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl. 03:00	F	1.166,00 EUR	8.707,19 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2019 kl. 03:08	G	22,00 EUR	0,00	Godkendt	Indtastet
04-08-2019 kl. 03:32	F	550,00 EUR	4.107,17 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2019 kl. 04:01	F	1.170,00 EUR	8.737,06 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl. 05:02	F	1.365,00 EUR	10.193,24 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl. 05:27	F	1.365,00 EUR	10.193,24 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl. 05:28	F	550,00 EUR	4.107,17 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl. 06:16	F	1.925,00 EUR	14.375,08 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl. 06:25	F	200,00 EUR	1.493,51 DKK	Gennemført	Chip og PIN-kode
04-08-2029 kl. 07:28	H	1.000,00 EUR	0,00	Afvist – Over Max. Beløb	Chip og PIN-kode
04-08-2019 kl. 14:31	ATM2	2.541,42 DKK	0,00	Afvist – Manglende dækning	Chip og PIN-kode

Banken har oplyst, at transaktionen kl. 03:08 til et hotel, G, blev gennemført ved indtastning, hvorfor den ikke nødvendigvis er udtryk for en kronologisk transaktion i det øvrige betalingsmønster.

Banken har endvidere oplyst, at de gennemførte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Ved en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring af 7. august 2019 gjorde klageren over for banken indsigelse mod de ni gennemførte transaktioner til F markeret med fed skrift i transaktionslisten ovenfor og anførte, at han hverken havde deltaget i eller godkendt transaktionerne. Transaktionerne var trukket på hans konto med et beløb på i alt 65.323,66 DKK. Han oplyste, at han opbevarede kortet i sin pung i lommen, og at han havde mistet sin pung. Ingen havde haft adgang til hans kort, og han havde ikke haft pinkoden opbevaret, men kunne ”den i hovedet”.

Han brugte kortet sidste gang til en kontanthævning i en ATM den 3. august 2019, og han opdagede at kortet var mistet den 4. august 2019. Han kontaktede herefter banken og spærrede kortet. Om sagsforløbet anførte han følgende:

”Jeg aner ikke hvad transaktionerne drejer sig om, så derfor gøres der indsigelse. Min pung med alt er mistet.  Det sidste jeg har brugt kort til er kontant hævning i ATM.”

Den 14. august 2019 afviste banken at tilbageføre de omtvistede beløb til klageren.

Parternes påstande

Den 9. januar 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de omtvistede transaktioner.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der er sket misbrug af hans kort. Han kender hverken noget til de omtvistede transaktioner eller til, hvad de vedrører.

Han mistede sin pung med kortet efter at have brugt det i en hæveautomat. Der var en stor festival i Amsterdam, og der var mange mennesker, som skubbede og stod i kø til hæveautomaten. Hans pinkode må være blevet afluret ved hævningen, hvorefter hans pung må være blevet stjålet.

Bankens argumentation om, at grundet tidsrummet fra hans pung er mistet til misbruget starter, må det være ham selv, der har benyttet kortet, eller han har bemyndiget en person til det, bestrides. Den argumentation forekommer komplet usammenhængende, og han har svært ved at se, hvordan han kan have brugt sit kort, når han ikke har haft det i sin besiddelse.

Det må være nemt som udbyder at kunne bruge den form for udokumenteret argumentation og afvise folks indsigelser.

Udbyderen hæfter, jf. § 99 i betalingsloven, og ifald at der er sket uberettiget anvendelse, skal udbyderen straks tilbagebetale beløbet. Han har ikke givet samtykke, jf. § 82 i betalingsloven, og jf. § 98 er selve registreringen af brug af et betalingsinstrument er ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser.

Han har ikke været på nogen natklub, han har ikke haft kortet på tidspunktet for misbruget, han har gjort indsigelse rettidigt, og det faktum, at der er gået tid fra hævningen til misbruget, har intet at gøre med, om udbyderen er forpligtet til at tilbagebetale misbruget.

Nordea Danmark har anført, at samtlige ni omtvistede transaktioner blev korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl. De omtvistede transaktioner blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode, som i alle tilfælde blev indtastet korrekt i første forsøg.

Herefter påhviler det klageren at bevise eller sandsynliggøre, at de omtvistede transaktioner er uautoriserede transaktioner, der blev foretaget uden hans godkendelse. Klageren har ikke bevist eller sandsynliggjort, at dette skulle være tilfældet.

Klageren har erklæret, at han havde lært pinkoden til kortet udenad, og at ingen andre har haft adgang til hans kort. Tredjemand kan således kun kan være kommet i besiddelse af pinkoden ved afluring. Afluring af pinkoden kan senest være sket i forbindelse med klagerens anvendelse af sit kort den 3. august 2019 kl. 16.56, altså godt 9 ½ time før den første af de omtvistede transaktioner.

Hvis det lægges til grund, at kortet blev stjålet i forbindelse med klagerens seneste transaktion er det usandsynligt, at en tredjemand ville vente godt 9 ½ time med at anvende kortet.

Ligeledes er det usandsynligt, at en tredjemand - efter at have afluret pinkoden - først stjal kortet godt 9 ½ time senere, hvorefter vedkommende påbegyndte misbruget. Et sådan scenarie ville medføre, at en tredjemand skulle have afluret pinkoden senest den 3. august 2019 kl. 16.56, have fulgt efter klageren i godt 9 ½ time, for herefter at være tæt nok på klageren til – uden hans vidende – at sætte sig i besiddelse af kortet, som efter klagerens eget udsagn lå i hans pung, som befandt sig i en lomme.

Det gøres herudover gældende, at det er et helt atypisk misbrugsforløb, at en tredjemand, som har tilegnet sig såvel pinkode som kort, vil foretage den første omtvistede transaktion godt 9 ½ time efter det seneste tidspunkt for en mulig afluring (klagerens sidste anerkendte transaktion), for herefter kun at gennemføre transaktioner ca. hver halve time til hele time for så vidt angår langt størstedelen af de omtvistede transaktioner. Transaktionsmønsteret minder mere om en bytur, som strækker sig over de sene nattetimer.

Havde en tredjemand tilegnet sig såvel pinkode som kortet, ville vedkommende utvivlsomt have forsøgt at hæve så mange penge som muligt, så hurtigt som muligt, idet vedkommende ville være opmærksom på den nærliggende mulighed for, at klageren ville opdage bortkomsten af sit kort og foranledige det spærret.

Det er på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder bankens opfattelse, at klageren hverken har bevist eller sandsynliggjort, at pinkoden er blevet afluret og at kortet efterfølgende blev frastjålet ham, og klageren har dermed hverken bevist eller sandsynliggjort, at de ni omtvistede transaktioner er uautoriserede transaktioner.

Det er derfor bankens opfattelse, at der ikke er tale om tredjemandsmisbrug, men at de omtvistede transaktioner enten blev foretaget af en person, som klageren bemyndigede hertil, eller af klageren selv.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet har herved lagt vægt på sagens omstændigheder, herunder det forhold, at der gik godt 9½ time fra klagerens seneste anerkendte transaktion til den første ikke vedkendte transaktion blev gennemført, og at der herefter blev gennemført transaktioner ca. hver halve time til hele time for så vidt angår størstedelen af transaktionerne. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.