Afgørelse

Krav om dels lukning af to konti dels erstatning i anledning af bankens kreditgivning til klagerens ægtefælle, for hvis gæld klageren og ægtefællen havde håndpantsat et ejerpantebrev.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om dels lukning af to konti dels erstatning i anledning af bankens kreditgivning til klagerens ægtefælle, for hvis gæld hun og ægtefællen havde håndpantsat et ejerpantebrev.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes daværende ægtefælle M var kunder i Danske Bank. Klageren havde i banken en lønkonto -536 og sammen med M en budgetkonto -906 og en konto -080.

Klageren og M ejede to faste ejendomme. Hver ejendom var behæftet med et ejerpantebrev på 200.000 kr. Den 4. februar 2004 underskrev klageren og M en pantsætningserklæring, hvorefter ejerpantebrevene blev lagt til sikkerhed for enhver forpligtelse, som M havde overfor banken ifølge en erhvervskonto -664 og et valutalån -617. Ved afkrydsning var det anført, at det pantsatte ikke dækkede "debitors fremtidige forpligtelser overfor banken, bortset fra overtræk på pantsikrede faciliteter når sikkerheden er stillet af debitor".

Ved brev af 4. oktober 2005 til banken anførte klageren bl.a.:

"…

Jeg [klageren] har som sagt været kunde i Danske Bank i 25 år, og har ikke på noget tidspunkt regnet med, at jeg blev nødt til at flytte min konto, eller blive sat i sådan en dårlig økonomisk situation med lukninger af min løn konto manglende indbetalinger / overførsler til kostpenge, til vores fælles børn og mig. Jeg har i August mdr, talt med [medarbejder A] om dette, men svaret var han gjorde bare hvad han fik besked på.

Det der undrer mig er han fik en anden besked af mig men den blev tilsyneladende overhørt. Jeg har fortalt [A] at [M] og jeg er gift og vores separation først starter d. 24-10-05 og selv i separations fasen har vi forsørger pligt over for hinanden. Om det [A] har lukket min løn konto d. 29-9-05 eller ikke overført penge er ulovlige ved jeg ikke men det er helt klart min advokat [navn] skal kikke på det. Om [M] har en aftale med [A] ved jeg ikke, men det lader det jo til efter jeg blev ringet op første gang d. 7-8-05 hvor [A] foreslog jeg kunne for en gang bruge af mine egne penge. Det skal lige til føjes jeg har været med til at starte vores virksomhed op, jeg har også været med til at låne penge og desuden har jeg brugt nogle penge fra en personligheds erstatning da [M] og jeg startede virksomheden [navn]. Jeg vil gerne slå fast med det samme at [M] og min skilsmisse er knap nok startet og hvis [M] eller [A] allerede er påbegyndt en bodeling af vores fælles værdier må jeg sige så er Danske Bank gået for vidt En anden ret vigtig ting så bliver vores fælles bolig på [adresse] ikke solgt.

…"

Ved brev af 6. oktober 2005 meddelte Danske Bank, at man snarest muligt ville vende tilbage med en besvarelse, hvilket efter det oplyste ikke skete.

I en sag anlagt af Danske Bank blev klageren ved dom afsagt af retten i Århus den 3. juli 2007 dømt til at betale 296.262,10 kr. med tillæg af renter, svarende til bankens til enhver tid gældende debetrentesats fra den 21. november 2006, samt sagsomkostninger 18.670 kr. Af dommen fremgår, at klageren erkendte at skylde beløbet. Banken har oplyst, at beløbet vedrørte en gæld på klagerens konto -536.

Ved kendelse afsagt af fogedretten den 21. januar 2008 fik banken på grundlag af dommen af 3. juli 2007 udlæg for 344.404,70 kr. i klagerens andel af hendes og M’s to fælles ejendomme. Klageren kærede kendelsen. Den 13. februar 2008 stadfæstede Vestre Landsret fogedrettens kendelse.

I sommeren 2008 anmodede banken på grundlag af dommen fra 2007 på ny om en fogedforretning hos klageren med henblik på at få udlæg i en lejlighed, som klageren ejede. Klageren protesterede mod udlægget.

Ved brev af 13. januar 2009 anmodede klageren banken om at lukke budgetkonto -906 og konto -080. Saldoen på konto -906 var den 13. januar 2009 16.999,03 kr. (negativ), mens saldoen på konto -080 var 24.845,80 kr. (negativ). Ifølge kontoudtog var M og klageren kontohavere.

Den 27. februar 2009 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet blandt andet med påstand om betaling af erstatning.

Danske Bank har oplyst, at fogedsagen blev sat i bero som følge af klagen til Ankenævnet.

Klageren har oplyst, at den ene af fællesejendommene blev solgt pr. den 1. juni 2009.

Ved brev af 19. juni 2009 oplyste Danske Bank på klagerens advokats forespørgsel, at udlægget i den solgte fællesejendom pr. den 1. juli 2009 kunne opgøres til 397.442,22 kr. Ved e-mail af 21. juni 2009 til advokaten oplyste banken, at ejerpantebrevet på 200.000 kr. i ejendommen kunne frigives på betingelse af, at banken modtog 200.000 kr. til nedbringelse af engagementet med M.

Den 31. august 2009 betalte klageren via sin advokat 465.868,31 kr. til banken på betingelse af, at udlægget blev aflyst, samt at hun blev slettet i RKI. Advokaten tog forbehold for udfaldet af klagesagen.

Under sagen er der fremlagt kontoudtog for klagerens konti i Danske Bank.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at Danske Bank skal lukke hendes konti i banken, betale en erstatning på 350.000 kr. samt nedsætte renter. Endvidere skal banken anerkende at have handlet i strid med god bankskik.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning overfor anerkendelsespåstanden og i øvrigt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun i 2005, da hun skiftede bank, anmodede Danske Bank om at lukke hendes konti, hvilket banken ikke har efterkommet. Anmodningen fremgik af brevet af 4. oktober 2005, som banken ikke besvarede bortset fra kvitteringen for brevets modtagelse.

Hun bestrider, at lukningen af kontiene kræver medkontohavers accept. Banken har været uberettiget til at trække på kontiene til skade for hende, efter at hun fremsatte anmodningen om lukning.

Ved brevet af 13. januar 2009 gentog hun anmodningen om lukning.

Hun kan ikke godkende bankens krav om, at frigivelsen af ejerpantebrevet på 200.000 kr. var betinget af betaling af dette beløb, idet gælden er udokumenteret.

Hun har ikke givet samtykke til, at banken måtte yde M yderligere lån/kre­ditter med sikkerhed i ejerpantebrevet. I hvert fald kan banken ikke gøre pantesikkerheden gældende i forhold til lån og kreditter ydet efter den 4. oktober 2005, jf. herved hendes brev af denne dato.

Banken bør betale en erstatning på 350.000 kr. som følge af, at den har begået fejl ved uden hendes samtykke at bevilge M yderligere lån og kreditter med sikkerhed i ejerpantebrevet. Der er ydet lån i form af et udlandslån på 350.000 kr. i foråret 2005.

Hun har under sagen indfriet bankens udlæg, men hun bestrider bankens krav i henhold til udlægget, idet de beløb, der blev hævet på hendes konto primært er gået til dækning af parrets fælles sommerhus og driften af M’s virksomhed.

Danske Bank har anført, at de konti, som klageren har ønsket lukket, har negativ saldo. Banken er ikke forpligtet til at lukke sådanne konti, før den negative saldo er inddækket.

De medarbejdere, der kender klagerens sag, erindrer ikke, at klageren skulle have bedt om at få de to omhandlede konti lukket.

Brevet af 4. oktober 2005 indeholder ikke nogen anmodning om lukning. Brevets indhold indikerer ikke, at klageren ville have kontiene lukket og opgjort, men derimod, at parrets fælles økonomi skulle fortsætte i en periode, hvilket understøtter, at de fælles konti ikke skulle lukkes.

Med hensyn til ejendommen, hvor banken havde pant via dels ejerpantebrevet på 200.000 kr., dels udlægget, har banken på klagerens advokats forespørgsel oplyst, at gælden kunne opgøres til et bestemt beløb, og at banken ville slette udlægget, når beløbet var modtaget. Banken har ikke krævet yderligere beløb indfriet i denne forbindelse.

Ejerpantebrevet på 200.000 kr. var håndpantsat af klageren og M til sikkerhed for M’s kassekredit.

I foråret 2005 ydede banken uden sikkerhed i ejerpantebrevet et valutalån på 350.000 kr. til M. Lånet blev anvendt til nedbringelse af kassekreditten. Klagerens stilling blev således ikke forringet som følge af bankens supplerende lån til M.

Den 5. oktober 2005 var saldoen på kassekreditten 468.645,89 kr. (negativ); den 27. juli 2009 var saldoen 404.665,58 kr. (negativ). Banken er berettiget til at modtage et beløb svarende til ejerpantebrevets hovedstol, forinden ejerpantebrevet frigives.

Der er ikke grundlag for, at banken skal betale en erstatning på 350.000 kr. eller godtgøre renter.

Klagerens påstand om, at banken har handlet i strid med god bankskik falder uden for Ankenævnets kompetence, hvorfor der bør ske afvisning.

Med hensyn til klagerens indsigelser vedrørende udlægget bemærkes, at grundlaget for udlægget var dommen af 3. juli 2007. Dommen har retskraft og kan ikke efterprøves ved Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge Danske Bank at lukke klagerens konti i banken. Herved bemærkes, at klagerens hæftelse for saldoen på kontiene er uafhængig af, om kontiene bogføringsmæssigt lukkes.

Ankenævnet forstår klageren således, at hun anfægter grundlaget for fogedrettens udlæg i ejendommene, idet hun ikke mener at skylde – i hvert fald fuldt ud – det beløb, for hvilket der blev gjort udlæg. Udlægget blev opnået på grundlag af upåanket dom af 3. juli 2007. Det følger af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom. Ankenævnet kan således ikke efterprøve dommen af 3. juli 2007.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage klagerens påstand om nedsættelse af renter til følge. Ankenævnet lægger herved til grund, at bankens opgørelse af rentekravet i henhold til dommen af 3. juli 2007 er sket i overensstemmelse med dommens rentebestemmelser, ligesom beregning af renter på klagerens engagement i øvrigt lægges til grund at være sket korrekt.

Gælden på M’s kassekredit oversteg hovedstolen på 200.000 kr. på det omtvistede ejerpantebrev, som lå til sikkerhed for kassekreditten. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte bankens krav om betaling af 200.000 kr. som betingelse for frigivelse af ejerpantebrevet.

Klagerens påstand om, at Danske Bank skal anerkende at have handlet i strid med god bankskik, angår ikke en konkret formueretlig tvist, hvorfor denne del af sagen afvises.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand om, at Danske Bank har handlet i strid med god bankskik.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.