Indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital
| Sagsnummer: | 363/2009 |
| Dato: | 02-03-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach |
| Klageemne: |
Garantbeviser - opsigelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital |
| Indklagede: | Løkken Sparebank (Finansiel Stabilitet) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital.
Sagens omstændigheder
Klageren havde et garantindskud i den daværende Løkken Sparekasse.
Af Løkken Sparekasses vedtægter gældende fra den 21. marts 2007 fremgik bl.a.:
”…
§ 3.
…
|
Stk. 2 |
Ingen garanter er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse helt eller delvis, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantikapitalen, såfremt antallet af garantstemmer ikke derved bringes under 1.000, garantikapitalen ikke under 1 mio. kroner og egenkapitalen ikke under kravet i Lov om finansiel virksomhed § 124. …” |
Klageren har oplyst, at hun i efteråret 2008 ringede til sparekassen for at hæve 45.000 kr. af sin indbetalte garantkapital. Hun talte med sparekassemedarbejderen, M, som oplyste, at der ville gå tre måneder, idet der var opsigelse på ordningen.
På baggrund af bl.a. en henstilling fra Lokale Pengeinstitutter til foreningens garantsparekasser besluttede bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 3. november 2008, at ingen garanter indtil videre kunne få deres garantindskud udbetalt.
På baggrund af en henstilling fra Det Private Beredskab til alle garantsparekasser fastholdt bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 10. november 2008 sin beslutning om et midlertidigt stop for udbetaling af garantindskud.
Ved et brev af 10. december 2008 til klageren informerede sparekassen om udbetalingsstoppet med henvisning til at klageren havde ”opsagt kr. 45.000 til d. 10/12-08”.
Suspensionen af indløsning af garantkapital blev opretholdt til den 3. februar 2009, hvor sparekassen udbetalte i alt 850.000 kr. til fem garanter. Den 4. februar 2009 lukkede sparekassen igen for udbetaling af garantindskud.
Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.
Ifølge Årsrapport 2008 for Løkken Sparekasse underskrevet den 19. marts 2009 af sparekassens ledelse og bestyrelse udviste regnskabsåret 2008 et underskud på ca. 406 mio. kr. og en egenkapital på 0 kr.
Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, senere EBH Bank A/S, som begge var datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S, og som havde til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantkapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.
Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.
Den 2. april 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.
Finansiel Stabilitet har i forbindelse med sagen fremlagt eksempler på garantbeviser, kvittering og forskelligt informationsmateriale mv. om garantindskud i Løkken Sparekasse, herunder et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006. Det fremgår, at grænsen for garantindskud blev forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og at der med virkning fra den 1. januar 2007 blev indført tre måneders opsigelse ved hævning af garantkapital.
I oktober 2010 blev klagesagen sat i bero med henblik på at afvente udfaldet af et gruppesøgsmål vedrørende garantkapital, som en forening af garanter ønskede at anlægge mod Finansiel Stabilitet.
Ved en dom af 25. april 2017 afsagt af Vestre Landsret blev det afgjort, at betingelserne for et gruppesøgsmål ikke var opfyldt.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet skal betale 45.000 kr.
Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hendes garantindskud blev opsagt før den 4. november 2008 og var derfor ikke omfattet af karensperioden, som sparekassen indførte.
Da hun ringede for at hæve 45.000 kr. af sin indbetalte garantkapital blev hun fejlinformeret af sparekassen.
Hun er således efterfølgende blevet bekendt med, at garantkapitalen kunne have været indløst uden en opsigelsesperiode, hvilket hun ikke blev informeret om.
Konsekvensen af sparekassens fejlinformation var, at hun tabte garantindskuddet på 45.000 kr.
Finansiel Stabilitet har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens oplysning i relation til den rådgivning, klageren har modtaget i forbindelse med opsigelse af garantkapitalen, forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantindskud ikke kan gøres gældende mod Finansiel Stabilitet, idet garantkapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank, nu Finansiel Stabilitet.
Formålet med garantkapital er netop, at kapitalen i en insolvenssituation medgår til dækning af sparekassens almindelige forpligtelser (simple krav). Garanterne er således efterstillet sparekassens simple kreditorer. Hvis et tilbagebetalingskrav på gyldigt tegnet garantikapital i en insolvenssituation gives status af simpelt krav, forrykkes kreditorernes stilling i strid med konkursordenen i konkurslovens kapitel 10 til skade for de simple kreditorer.
Lov om finansiel stabilitet dækker alene simple kreditorers krav mod pengeinstitutter. Ved simple kreditorer forstås ifølge lovens § 1, stk. 2 indskydere (af lånekapital) og kreditorer, hvis fordringer ikke er omfattet af §§ 132 og 136 i lov om finansiel stabilitet. Hvis klageren måtte få medhold, er tilbagebetalingskravet ikke omfattet og dækket af lov om finansiel stabilitet, idet klageren (garanterne) ikke er simpel kreditor efter loven.
Subsidiært gøres det gældende, at klageren som garant ikke havde et retskrav på indløsning af sit garantindskud, jf. vedtægternes § 3 stk. 2. Sparekassen var berettiget men ikke forpligtet til at indløse garantindskud, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.
Sparekassen var til enhver tid berettiget til at suspendere indløsning af garantindskud, hvis man fandt det nødvendigt. Suspensionen skete i forhold til samtlige garanter.
Sparekassens frie ret til at administrere indløsning af garantindskud, herunder at suspendere indløsning, skal ses i lyset af garantindskuddenes særlige karakter og formål, herunder at sikre sparekassens opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124 og derved skabe sikkerhed og grundlag for opfyldelse af sparekassens almindelige indlån og øvrige simple kreditorer.
Sparekassens information i november 2006 om forlængelse af varslet til tre måneder indeholder ikke et løfte om ubetinget ret til indløsning af garantindskud men alene information om sparekassens praksis vedrørende indløsning, hvilken praksis sparekassen til enhver tid var berettiget til at ændre.
Klageren har gjort gældende, at hun ved opsigelsen af garantkapitalen ikke fik oplyst, at hun kunne vælge at opsige mod 1% i dekort af det hævede beløb. Klageren havde ikke krav på at kunne få udbetalt garantkapital med én bankdags varsel. Den omstændighed, at sparekassen eventuelt tidligere i enkeltstående tilfælde måtte have udbetalt garantkapital med én bankdags varsel, skaber ikke et retskrav herpå for klager allerede fordi en tidligere foretaget betaling hverken efter en lighedsgrundsætning eller dansk rets almindelige regler om tredjemandsløfter kan påberåbes af klageren.
Klageren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at hun ville have benyttet sig af en eventuel adgang til at opsige mod dekort, hvis hun var blevet gjort bekendt hermed ved opsigelsen. Sparekassen var ikke forpligtet til at imødekomme en anmodning om udbetaling mod dekort og ville have afslået en eventuel anmodning.
Det er tvivlsomt, om sparekassen den 3. februar 2009 var berettiget til at indløse garantindskud på 850.000 kr., jf. solvenskravet. Klageren kan imidlertid ikke påberåbe sig en eventuel fejlagtig udbetaling til støtte for et tilbagebetalingskrav.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.
Klageren var garant i den daværende Løkken Sparekasse. Klageren opsagde garantkapital på 45.000 kr. til udbetaling den 10. december 2008. På udbetalingstidspunktet havde sparekassen lukket for udbetaling af garantkapital, og efterfølgende gik garantkapitalen tabt.
Det fulgte af sparekassens vedtægter § 3, stk. 2, bl.a., at ingen garant havde krav på at få sin garantkapital indløst.
Ankenævnet finder, at det var foreneligt med sparekassens vedtægter, at sparekassen i november 2006 besluttede at indføre en opsigelsesfrist på tre måneder ved hævning af garantkapital og den 3. november 2008 besluttede at suspendere udbetaling af garantikapital indtil videre.
Det bemærkes i den forbindelse, at sparekassens meddelelse til garanter af november 2006 ikke kan anses som et tilsagn om udbetaling af garantkapital efter en opsigelsesfrist på tre måneder, uanset om vedtægternes bestemmelser, herunder § 3, stk. 2, var opfyldt.
Garantkapital indgår i en sparekasses kernekapital. Klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantkapital er således et krav, som ikke er omfattet af den statslige garantiordning, jf. § 1 i lov om finansiel stabilitet. Kravet kan ikke gøres gældende mod Finansiel Stabilitet, idet garantkapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank, nu Finansiel Stabilitet. Dette gælder, uanset om sparekassen har accepteret klagerens opsigelse af garantkapital.
Spørgsmålet er herefter, om kravet kan rettes mod Finansiel Stabilitet, fordi Løkken Sparekasse har handlet ansvarspådragende, herunder som følge af manglende udbetaling af de opsagte beløb.
Som nævnt må beslutningen om at indføre en tre måneders opsigelsesfrist og om at suspendere udbetaling af garantikapital anses for at være i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i sparekassens vedtægter.
Det forhold, at garantkapital, der er blevet opsagt med tre måneders varsel til en dato efter den 2. november 2008, ikke er blevet udbetalt, kan derfor ikke medføre, at sparekassen har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Klageren får derfor ikke medhold i, at hun havde krav på udbetaling af garantkapital på 45.000 kr., der var opsagt til udbetaling den 10. december 2008.
På opsigelsestidspunktet havde klageren ikke krav på at få udbetalt garantkapitalen straks mod dekort. Allerede derfor kan den omstændighed, at sparekassen efter det oplyste havde haft mulighed for eventuelt at tilbyde klageren, at hæve garantkapitalen straks mod dekort, ikke medføre et andet resultat.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen