Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning om terminsforretning i tilknytning til en valutaswapaftale

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om terminsforretning i tilknytning til en valutaswapaftale med Jyske Bank.

Sagens omstændigheder

Den 30. september 2008 bekræftede Jyske Bank en aftale med klageren om en valutaswap, hvorefter klageren skulle betale en fast rente på 3% p.a. af 650.000 schweizer franc (CHF) og modtage en fast rente på 16,10% p.a. af 744.250 tyrkiske lire (TRY). Begge hovedstole forfaldt den 3. oktober 2011. Valutakursen på hovedstolen CHF/TRY var 114,50.

Valutaswapaftalen blev indgået på grundlag af en rammeaftale af 3. juli 2008 om handel med afledte finansielle instrumenter. Aftalen er ikke fremlagt under sagen.

Klagerens ægtefælle, M, der er revisor, og M’s klient, K, havde ligeledes en valutaswapaftale med banken.

Jyske Bank har under sagen fremlagt en e-mail korrespondance mellem banken og M den 20.-21. november 2008. Det fremgår, at banken havde sendt en anbefaling om lukning til kunder med CHF-finansiering, herunder til K. Banken og M var uenige om risikoen på K’s CHF/TRY-swap. M frabad sig yderligere henvendelser fra banken herom.

Efter det oplyste underskrev klageren den 22. december 2008 en ny rammeaftale om handel med finansielle instrumenter (Serviceaftale). Aftalen er ikke fremlagt under sagen.

Ved e-mail af 2. marts 2011 til M meddelte banken, at TRY og CHF havde bevæget sig i negativ retning i forhold til klagerens og M’s valutaswapaftaler. Banken forbeholdt sig at kræve yderligere sikkerhed, idet marginkravene ikke var opfyldt. Markedsværdien på klagerens valutaswap var negativ med 1.137.932 kr. En såkaldt rød grænse på 1.057.500 kr. ifølge rammeaftalen var således overskredet med ca. 80.000 kr.

Ved e-mail af 3. marts 2011 gav M meddelelse om, at overskridelsen kunne inddækkes ved træk på hans og klagerens kassekredit, og at swappen under ingen omstændigheder måtte realiseres før udløb.

Ved e-mail af 27. maj 2011 til M meddelte banken, at udviklingen var forværret. På klagerens valutaswap var rød grænse nu overskredet med 286.500 kr. Til sikkerhed for klagerens valutaswap, blev der overført 285.000 kr. fra klagerens og M’s kassekredit.

Ved en e-mail af 9. juni 2011 gav M udtryk for utilfredshed med, at banken ikke havde rådgivet om muligheden for at indgå en terminsforretning. M anførte, at han var informeret om, at andre pengeinstitutter da kursen på CHF var 5,55 havde anbefalet deres kunder at indgå en terminsforretning, som "lagde låg på yderligere stigninger".

Banken henviste i sit svar samme dag til muligheden for at lukke før tid. Udviklingen var fortsat negativ.

Ved e-mail af 20. juni 2011 meddelte banken, at rød grænse på ny var overskredet. På klagerens aftale var overskridelsen 55.000 kr.

Ved e-mail af 21. juni 2011 meddelte M med henvisning til det tidligere anførte om mangelfuld rådgivning om terminsforretning, at tab som følge af, at kursen på CHF oversteg 5,50 måtte være for bankens regning. Ved e-mail samme dag fastholdt banken sit krav om yderligere sikkerhed og afviste et eventuelt erstatningsansvar. Banken anførte endvidere blandt andet:

"…

M.h.t. terminsforretning eller hvad du ellers mener, der kunne være gjort for at reducere tab eller lukke ned, så har jeg selvfølgelig drøftet det med [medarbejder A], der har mere styr på teknikken i det.

Vi vil foreslå, at vi mødes og snakker tingene igennem, frem for at blive ved med at skrive.

…"

Ved e-mail til M af 22. juni 2011 meddelte banken med henblik på et møde, at A "er godt klar over hvad du mener". Efter det oplyste blev muligheden for en terminsforretning drøftet den 24. juni 2011.

Den 28. juni 2011 blev der efter det oplyste indgået en terminsforretning på CHF-delen af klagerens valutaswap frem til afregningen den 3. oktober 2011.

Den 27. juli 2011 blev der efter det oplyste indgået en terminsforretning på TRY-delen.

Klageren har fremlagt en e-mail korrespondance den 29.-30. august 2011 mellem M og en sparekasse om "modforretninger til swap", som sparekassen oplyste at have rådgivet om, da kursen på CHF/DKK passerede 5,15.

På en meddelelse af 15. september 2011 opgjorde klageren med håndskrift kurstabet til 1.842.250 kr. på grundlag af aktuelle kurser på 6,27 for CHF og 3,00 for TRY og til 587.080 kr. på grundlag af CHF-kursen 5,30 og TRY-kursen 3,84. Klageren rejste et krav mod banken for differencen på 1.255.170 kr. (1.842.250 kr. ÷ 587.080 kr.).

Den 29. september 2011 indgav klageren en klage over Jyske Bank til Ankenævnet.

Ved lukningen af klagerens valutaswap den 3. oktober 2011 blev der realiseret et kurstab på 1.861.484,30 kr. Renteindtægten havde i perioden været 947.156,79 kr.

Klageren har udarbejdet en opgørelse, der viser, at kurstabet ville have udgjort 590.343 kr. på grundlag af en TRY-kurs på 3,75 (den 6. december 2010) og en CHF-kurs på 5,50 (den 26. oktober 2010). Klageren har herefter opgjort sit krav til 1.271.141 kr. (1.861.484 kr. ÷ 590.343 kr.) med fradrag af omkostninger til terminsforretning.

Banken har bestridt klagerens tabsopgørelse og har anført, at renteindtægten på i alt 947.156,79 kr. skal modregnes i kurstabet på 1.861.484,30 kr. Klageren har desuden accepteret en CHF-kurs på 5,30 eller 5,55 og en TRY-kurs på 3,84. Klagerens tab udgør herefter 599.538,24 kr. (CHF kurs 5,30) eller 473.583,82 kr. (CHF-kurs 5,55). En eventuel skattemæssig værdi af tabet skal også fragå i et eventuelt erstatningskrav.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal betale en erstatning på 1.271.141 kr. med fradrag af omkostninger til terminsforretning og med tillæg af sædvanlig procesrente til betaling sker.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Jyske Bank i lighed med andre pengeinstitutter burde have rådgivet om muligheden for at indgå en terminsforretning med henblik på at imødegå kursrisikoen på valutaswappen i 2010, hvor der opstod en betydelig negativ udvikling. Hvis Jyske Bank i lighed med den sparekasse, som M talte med i august 2011, havde rådgivet om en terminsforretning ved en CHF-kurs på 5,15-5,30 og en TRY-kurs på 3,84 kunne ca. 2/3 af tabet have været undgået.

Banken rådgav alene om lukning, hvorved en stor del af nettorenten ville gå tabt. Med henblik på at redde så meget som muligt, burde banken i stedet have rådgivet om en terminsforretning. Da udløbstidspunktet og renten var fast var det muligt at lave en nøjagtig konsekvensberegning.

I juni 2011 anmodede hun gentagne gange om en "modterminsforretning". Den ekspederende medarbejder kendte tilsyneladende ikke muligheden for en modterminsforretning og undlod endvidere at undersøge muligheden på hendes forespørgsel herom. Først ved e-mailen af 22. juni 2011 meddelte banken, at man "godt ved, hvordan man gør". På daværende tidspunkt var det for sent, idet CHF-kursen var 6,24 og TRY-kursen var 3,20.

Det bestrides, at der ved opgørelsen af tabet skal ske modregning med rentebeløbet på 947.156,79 kr. Det er urimeligt, hvis hendes renteindtægter skal bruges til at begrænse det tab, som banken har påført hende.

Banken har i sine opgørelser indregnet omkostninger til en terminsforretning fra valutaswappens start i 2008. En eventuel terminsforretning og rådgivningen om muligheden herfor blev imidlertid først aktuel i slutningen af 2010, hvor kurserne "for alvor løb løbsk".

M havde ikke særlig indsigt i valutaswaps. M har ikke på noget tidspunkt været ansat som hendes rådgiver. Det forhold, at banken tilsyneladende formodede, at hun blev rådgivet af M, medførte ikke, at bankens rådgivningsforpligtelser over for hende bortfaldt.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke foreligger ansvarspådragende handlinger eller undladelser i sagen fra bankens side. Banken er ikke erstatningsansvarlig for klagerens tab. Klagerens tabsopgørelse bestrides.

I juni 2008 indgik klageren en valutaswap i EUR/TRY. Forretningen blev lukket i august 2008 med en gevinst på ca. 408.000 kr.

Klageren blev repræsenteret af M, som den 30. september 2008 indgik den omhandlede valutaswap i CHF/TRY på klagerens vegne. Al korrespondance vedrørende klagerens engagement skete via M. M kautionerede for bankens krav i henhold til valutaswappen. M var en erfaren investor, der var bekendt med valutaswaps og terminsforretninger. Banken informerede løbende om udviklingen i valutaswappen, selvom M frabad sig bankens forventninger og anbefalinger.

Med den omhandlede valutaswap byttede klageren valutaer i en periode og spekulerede i, at rentegevinsten i perioden ville blive større end et eventuelt valutakurstab ved udløb.

Ved lukning af valutaswappen ville klageren risikomæssigt og økonomisk blive stillet som om hun havde lavet en terminsforretning. Tillægget på terminsforretningen ville modsvare rentegevinster på valutaswappen.

Baggrunden for, at banken i juni 2011 ikke oplyste om muligheden for at fastlåse kursen med en terminsforretning, var, at det på grund af renteforskellen mellem TRY og CHF ikke var en fordel for klageren. Resultatet ville have været stort set det samme, uanset om der var sket nedlukning eller indgået terminsforretning til udløb.

Bankens beregninger viser, at klagerens tab ville have oversteget det faktiske tab, hvis hun havde indgået en terminsforretning, da kursen på CHF var 5,30 eller 5,55 og kursen på TRY var 3,84. Bankens rådgivning har således faktisk reduceret klagerens tab.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at rentegevinsten på klagerens valutaswap som udgangspunkt ville blive modsvaret af udgiften til en eventuel terminsforretning til imødegåelse af kursrisikoen på valutaswappen.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anita Nedergaard og Astrid Thomas – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at Jyske Bank ved i 2010 og 2011 at undlade at rådgive klageren om muligheden for at indgå en terminsforretning i tilknytning til valutaswappen, frem for alternativt at lukke den, har pådraget sig et erstatningsansvar.

To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Det må anses for uafklaret, om klageren tidligere end sket med fordel kunne have etableret en terminsforretning i tilknytning til sin valutaswap i Jyske Bank, ligesom det er uklart, om banken havde anledning til at rådgive klageren herom.

Vi finder herefter, at sagen forudsætter en bevisførelse i form af part- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Efter stemmeflertallet får klageren ikke medhold.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.