Afgørelse

Fejlagtig beregning af udbetaling

Indledning

Denne sag vedrører Basisbanks fejlagtige beregning af udbetalinger fra klagerens indekskonto, hvorved indeståendet på kontoen blev opbrugt for hurtigt.

Sagens omstændigheder

I 1967 oprettede klageren seks indekskontrakter i den daværende Andelsbanken.

I 2006 blev klagerens indekskonto med et indestående på 157.022,05 kr. overført til Basisbank.

I 2007, hvor klageren fyldte 67 år, begyndte udbetalingerne fra indekskontoen. Udbetalingsperioden var 15 år, hvilket fremgik både af indekskontrakterne og af de stamkort vedrørende ordningen, som klageren fik tilsendt. Udbetalingerne, der var med variabel grundrente, blev som følge af en fejl i banken beregnet på grundlag af en beregningssaldo på 504.929,24 kr. i stedet for korrekt 165.142,30 kr. Fejlen medførte, at egenudbetalingerne fra indekskontoen blev for store til at kunne dække udbetalingsperioden på 15 år.

Den fejlagtige beregningssaldo på 504.929,24 kr. fremgår af de årlige stamkort, som klageren fik tilsendt. Af kontoudskriften for indekskontoen fremgår pr. den 31. december 2007 et indestående på 170.568,81 kr. og de følgende år henholdsvis 100.867,57 kr. (2008), 61.530,46 kr. (2009) og 27.145,03 kr. (2010).

I 2008 og 2009 blev der månedlig hævet 3.451,70 kr. på indekskontoen og efterfølgende ca. 3.000 kr. pr. måned.

Fejlen blev konstateret i slutningen af 2011, hvor indeståendet på indekskontoen stort set var opbrugt.

Ved brev af 15. december 2011 tilbød banken at genoprette ordningen, herunder klagerens mulighed for at få udbetalt statens indekstillæg, mod klagerens tilbagebetaling af det for meget udbetalte, som af banken blev opgjort til i alt 105.889,47 kr. Heraf kunne 37.492 kr. dækkes af skattemæssige reguleringer. For 2007, hvor der nu ikke var mulighed for skattemæssig regulering, tilbød banken en godtgørelse på 11.090 kr. Til dækning af restbeløbet på 57.307,47 kr. (105.889,47 kr. ÷ 37.492 kr. ÷ 11.090 kr. = 57.307,47 kr.) tilbød banken et rentefrit lån med en afvikling på 1.000 kr. pr. måned. Egenudbetalingerne fra indekskontoen ville herefter opfylde kravene til mindsteudbetaling for at opnå ret til statens indekstillæg. Tilbuddet havde en acceptfrist til 5. januar 2012.

Klageren ville herefter efter det oplyste få egenudbetalinger beregnet på grundlag af den korrekte beregningssaldo på 165.142,30 kr. plus statens indekstillæg.

Ved brev af 6. januar 2012 meddelte klageren via en advokat, at han ikke kunne acceptere bankens forslag.

Ved brev af 6. september 2012 meddelte klageren via advokaten, at banken burde stille ham "helt neutralt" ved at indsætte beløbet på 105.889,47 kr. mod at overtage de beregnede skattetilgodehavender.

Ved brev af 14. september 2012 afslog banken at imødekomme klagerens krav. Det var bankens opfattelse, at klageren herved ville opnå en uretmæssig berigelse, og at der således ikke var tale om en "neutral" løsning.

Parternes påstande

Den 17. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank skal stille ham som om fejlen ikke var begået uden at påføre ham byrder i urimeligt omfang, herunder ved optagelse af lån.

Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han formodede, at udbetalingsperioden ville være 15 år som angivet på "endeligt stamkort".

Han var i god tro om udbetalingernes størrelse og havde ikke anledning til at tro, at de var for høje.

Banken har begået en fejl, som ikke kan tilskrives hans forhold. Han bør ikke være forpligtet til at optage lån for at afhjælpe fejlen.

Banken har som den professionelle part ansvaret for, at afhjælpningen af fejlen sker med færrest mulige omkostninger for ham.

Efter bankens løsningsforslag ville de fremtidige indeksudbetalinger blive beskåret med ydelsen på lånet.

Der er ikke tale om "ugrundet berigelse", idet han på intet tidspunkt har modtaget oversigt over udbetalingerne og derfor har været uvidende om, hvilket beløb han kunne forvente at modtage.

Basisbank har anført, at bankens straks da fejlen blev konstateret tilbød en klageren en løsning, hvorved han blev stillet som om fejlen ikke var blevet begået, jf. brevet af 15. december 2011.

For at få beløbet på 37.492 kr. retur fra skat skulle klageren blot anmode om nye årsopgørelser for 2008-2010. Klageren skulle endvidere tilbageføre de for meget modtagne udbetalinger, idet banken samtidig stillede rentefri likviditet til rådighed.

Klagerens forligsforslag af 6. september 2012 indebar, at klageren ville opnå en ugrundet berigelse, idet han som følge af de for høje udbetalinger allerede en gang havde modtaget indeståendet på indekskontoen. Der var således ikke tale om en "neutral" løsning. Skattegodtgørelserne var endvidere banken uvedkommende.

Ankenævnets bemærkninger

I 2007 begyndte de månedlige udbetalinger fra klagerens indekskonto i Basisbank. Som følge af en fejl i banken blev udbetalingerne tredoblet, idet de blev beregnet på grundlag af en beregningssaldo på 504.929,24 kr. i stedet for korrekt 165.142,30 kr.

I 2011, hvor fejlen blev opdaget, tilbød banken ved brev af 15. december 2011, at genetablere ordningen på det korrekte grundlag. Banken betingede sig, at det til klageren for meget udbetalte blev tilbageført, og stillede herfor likviditet til rådighed i form af et rentefrit lån. Tilbuddet havde en acceptfrist til 5. januar 2012.

Ankenævnet finder, at klageren med bankens tilbud blev stillet som om bankens fejlagtige beregning af udbetalingerne ikke var sket.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnet har ikke herved forholdt sig til, om klageren fortsat kan benytte sig af bankens tilbud. Klageren bør i givet fald snarest rette henvendelse til banken herom.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.