Afgørelse

Spørgsmål om, hvorvidt en aftale om kurssikring blev indgået og til hvilken kurs.

Indledning.

Denne sag vedrører, om klagerne og Sydbank har indgået en aftale om kurssikring i forbindelse med klagernes optagelse af et realkreditlån og hvilken kurs, der i givet fald blev aftalt.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med køb af en ejendom var klagerne M og K den 13. oktober 2008 til et møde i Sydbank angående finansiering af købet. Klagerne ønskede at optage et realkreditlån med en fast rente på 7 %. Muligheden for at kurssikre lånet blev drøftet.

Den 30. oktober 2008 drøftede K og bankens rådgiver R kurssikring af realkreditlånet telefonisk. Klagerne har anført, at R oplyste, at lånet kunne kurssikres til kurs 97,3. K spurgte udtrykkeligt, "om kurs 97,3 så var den kurs vi blev afregnet til, hvortil … [R] svarede ja". Banken har anført, at K fik oplyst, at spotkursen på daværende tidspunkt lå på 97,3, og at der derfra skulle fratrækkes 0,3 kurspoint, hvilket ville give en afregningskurs på 97,00. Det var en indikativ kurs, der blev oplyst. K accepterede dette niveau. Det blev aftalt, at kurskontrakten skulle scannes og sendes til M i en mail, så begge parter kunne underskrive den.

Af R’s mail af 30. oktober 2008 fremgår:

"…

Hej … [M]

Jeg har nu kurssikret dit og … [K’s] … [realkreditlån]. Jeg sender derfor kurskontrakten, og vil bede Jer underskrive og returnere denne.

Den underskrevne kurskontrakt kan i enten sende på fax eller mail.

…"

Af "Aftale om indgåelse af kurskontrakt - ifm. optagelse af obligationslån" fremgår:

"…

…

Såfremt terminshandlen ikke gennemføres på grund af forhold, som Sydbank er uden indflydelse på, er terminsrekvirenten forpligtet til at erstatte Sydbank ethvert tab, som måtte følge deraf.

…"

Af M’s mail af 3. november 2008 fremgår:

"…

Hej ... [R]

Kursen på kurskontrakten er ikke den samme, som … [K] fik oplyst telefonisk. Kan du ikke lave en ny kurskontrakt?

…"

I sagen er herefter fremlagt mailkorrespondance mellem parterne i perioden fra
4.-25. november 2008. I korrespondancen er banken af den opfattelse, at parterne har indgået en aftale med et indhold svarende til den fremlagte aftale om indgåelse af kurskontrakt. Klagerne er af den opfattelse, at K telefonisk accepterede en afregningskurs på 97,30, hvorfor der enten er indgået en aftale med denne kurs eller også er der ikke indgået nogen aftale. Banken valgte den 7. november 2008 pr. kulance at frafalde et gebyr på 2.500 kr. for hjemtagelse af realkreditlånet.

Af M’s brev af 26. november 2008 fremgår:

"…

Under henvisning til vores telefonsamtale d.d. skal jeg hermed for god ordens skyld gøre opmærksom på, at … [K] og jeg tager et udtrykkeligt forbehold for at indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet og/eller de almindelige domstole.

Den omstændighed, at vi nu hjemtager lån til kurs 97,10 kan ikke tages til udtryk for, at vi nu bekræfter, at der er en kurssikringsaftale. Vi fastholder således som hidtil, at der ikke består en kurs[s]ikringsaftale.

For god ordens skyld vil jeg bede dig bekræfte modtagelsen af nærværende brev på vedlagte kopi. Samtidig bekræfter du også, at du har modtaget vores udtrykkelige forbehold inden vi har underskrevet låneaftalen med Sydbank.

…"

Den 1. december 2008 var datoen for klagernes overtagelse af ejendommen.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale 103.401,12 kr. med tillæg af procesrente fra 1. december 2008 til betaling sker.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at de ikke har personlig erfaring med optagelse af realkreditlån.

På mødet den 13. oktober 2008 blev kurssikring drøftet. Banken anbefalede kurssikring. Grundet den lave kurs ønskede de ikke at kurssikre på dette tidspunkt.

R har på intet tidspunkt nærmere rådgivet om, hvad kurssikring indebærer - ligesom ordet "fastkursaftale" ikke blev nævnt. M troede frem til modtagelsen af aftalen den 31. oktober 2008, at kurssikring var en form for forsikring.

R oplyste telefonisk overfor K torsdag den 30. oktober 2008, at afregningskursen var 97,3.

R sendte samme dag kurskontrakten til M via mail.

M var på seminar torsdag og fredag. Han så derfor ikke mailen før den 31. oktober 2008 om eftermiddagen.

M kontaktede R mandag den 3. november 2008 og gjorde opmærksom på, at kurskontrakten ikke var i overensstemmelse med den indgåede telefoniske aftale. M bad om en ny kurskontrakt.

Efter nogen korrespondance via mail meddelte de banken, at såfremt kursen på 97,1 blev fastholdt, så var det deres opfattelse, at der slet ikke var indgået nogen aftale om kurssikring. Kursen var på dette tidspunkt steget til kurs 99,5.

Banken var uanset bortfald af fastkursaftale bundet af lånetilbuddet.

K talte den 18. og 19. november 2008 i telefon med filialchefen, som oplyste, at banken nu forsøgte at finde en måde, hvorpå afregningen kunne ske til kurs 97,3. De forsøgte at forklare, hvorledes de så på sagen, og hvorfor de ikke længere følte sig bundet af den telefoniske indgåede aftale om kurssikring.

Ved en mail af 20. november 2008 bad de om et svar i sagen inden den 24. november 2008, da de kunne være nødsaget til at finde en alternativ finansiering. De ville i så fald gøre et eventuelt erstatningskrav gældende overfor banken.

Banken oplyste den 25. november 2008, at banken ikke ville acceptere en anden afregningskurs end 97,1, og at de skulle vende tilbage senest dagen efter kl. 10.

De havde ikke mulighed for med så kort varsel at finde alternativ finansiering. De var nødsaget til at gøre brug af lånetilbuddet fra Sydbank, men de tog forbehold for at kunne indbringe sagen for Ankenævnet.

Lånet blev afregnet til kurs 97,1 den 1. december 2008. Gennemsnitskursen var på afregningsdagen kurs 100,156. De har lidt et kurstab på 3,056 point, hvilket svarer til 103.201,12 kr. De har desuden betalt et gebyr på 200 kr. til realkreditinstituttet på grund af kurssikringen.

Der foreligger ikke passivitet. Banken skulle i så fald have haft anledning til at tro, at de ikke ville forfølge kravet, hvilket - henset til deres forbehold den 26. november 2008 - ikke er tilfældet.

De søgte at iagttage deres tabsbegrænsningspligt ved at forsøge at hjemtage et lån via et andet realkreditinstitut.

Uanset deres daværende erhverv som advokatfuldmægtige, var de privatkunder og forbrugere i relation til banken og låneoptagelsen.

Sydbank har bl.a. anført, at der på mødet den 13. oktober 2008 blev drøftet en mulig kurskontrakt.

Klagerne ved K kontaktede banken den 30. oktober 2008 og meddelte, at de ville have kursen låst fast.

Banken skulle undersøge vilkårene herfor og kontakte K.

Klagerne burde også i kraft af deres profession vide, at der var indgået en aftale.

Der blev indgået en mundtlig af tale om en kurskontrakt.

Klagerne kan ikke spekulere på bankens risiko ved at afvente effektuering af realkreditlånet.

Der er ikke erstatningspligt for banken.

Der er ikke dokumenteret et tab.

Der foreligger egen skyld og passivitet i 2 år.

Der er en tabsbegrænsningspligt, som klagerne ikke har iagttaget ved at vente 2 år med at indgive klagen.

Banken har så længe efter ikke mulighed for at kunne afdække risikoen og derved tabsbegrænse et eventuelt ansvar.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det på baggrund af det i sagen foreliggende materiale sandsynliggjort, at klagerne accepterede at indgå en aftale om kurssikring med et indhold svarende til den aftale, som er fremlagt i sagen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.