Renteforhøjelse på prioritetslån og boligkredit i forbindelse med indførelse af et nyt kundeprogram med produktomlægning.
| Sagsnummer: | 142/2016 |
| Dato: | 14-03-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Renteforhøjelse på prioritetslån og boligkredit i forbindelse med indførelse af et nyt kundeprogram med produktomlægning. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod renteforhøjelse på prioritetslån og boligkredit i forbindelse med indførelse af et nyt kundeprogram.
Sagens omstændigheder
I sommeren 2014 ønskede klageren at købe en lejlighed i Spanien til 100.000 euro. Klageren rettede henvendelse til en afdeling af Nykredit i Spanien, som henviste ham til Nykredit Bank, da der var tale om finansiering under 1.000.000 kr.
Klageren kontaktede herefter Nykredit Bank, og parterne drøftede finansiering af lejligheden hos banken mod sikkerhed i klagerens eksisterende ejendom i Danmark. Parterne drøftede endvidere overflytning af klagerens øvrige pengeinstitut engagement og realkreditlån til Nykredit og Totalkredit. I en e-mail til klageren af 13. august 2014 oplyste banken, at klagerens ejendom i Danmark var vurderet til 3.000.000 kr. Banken anførte endvidere:
”Pga. de store udbygninger kan Totalkredit ikke tilbyde en løsning med realkreditlån, et godt alternativ kan fx være en friværdikonto med en attraktiv rente.
Jeg vil som aftalt gerne se på muligheden for en attraktiv helhedsløsning til jer, og jeg skal derfor bruge nogle flere papirer fra jer. … Jeg ser frem til at modtage papirerne fra jer, så vil jeg regne videre på engagementet. …”
På et møde i banken den 11. september 2014 drøftede parterne finansieringen. Den 26. september 2014 indgik klageren en aftale med banken om et boliglån på 500.000 kr. med en løbetid på ca. 7½ år og en variabel rente på for tiden 2,5 % p.a. Klageren blev i forbindelse hermed indplaceret som en såkaldt Premiumkunde. Banken har oplyst, at bankens generelle rentespænd for Premiumkunder vedrørende lån af en type og med en belåningsprocent som klagerens (60-80 %) på tidspunktet for låneaftalens indgåelse var fra 2,75 % til 5,25 % p.a.
Samme dag indgik klageren en aftale med banken om en 20-årig kredit på 700.000 kr. (friværdikonto med en tilknyttet kredit) med en variabel rente på for tiden 3,5 % p.a. Banken har oplyst, at bankens generelle rentespænd for Premiumkunder vedrørende en kredit (friværdikonto) af en type og med en belåningsprocent som klagerens (100 %) ved aftalens indgåelse var fra 5,75 % til 9 % p.a. Kreditaftalen indeholdt bl.a. følgende:
”… Samtlige vilkår for kreditten, herunder f.eks. rente og afvikling genforhandles første gang den 24.09.2024. Hvis der ikke på dette tidspunkt er opnået enighed om vilkårene for kreditten, kan Nykredit Bank bringe kreditten til ophør med aftalt opsigelsesvarsel. Dette gælder uanset aftalt løbetid på kreditten. ”
Begge aftaler indeholdt følgende:
”… Rente og omkostninger er variable og fastsættes til enhver tid af Nykredit Bank, jf. Nykredit Banks Almindelige bestemmelser for lån og kreditter. …
… Almindelige bestemmelser for lån og kreditter …
1. Rentevilkår
Indlåns- og udlånsrenten er variabel. At renten er variabel betyder, at Nykredit Bank kan ændre rentesatsen. …
… Nykredit Bank kan … forhøje variable rentesatser på udlån med 1 måneds varsel, hvis
* markedsmæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper, fx på grund af konkurrencemæssige forhold i indland og udland,
* Nykredit Bank ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.
Nykredit Bank kan … forhøje variable rentesatser på udlån med 3 måneders varsel, hvis
* Der er sket væsentlige ændringer i den forretningsmæssige forbindelse med banken, fx i omfanget af engagementet med banken eller i de individuelle forhold, som blev lagt til grund for dine rentevilkår. …
16. Ændring af de almindelige forretningsbetingelser
Nykredit Bank kan ændre de almindelige forretningsbetingelser uden varsel, når det er til fordel for dig. Øvrige ændringer sker med et varsel på mindst 3 måneder. Du vil modtage besked enten skriftligt eller elektronisk …”
Klagerens realkreditlån blev endvidere overført til Nykredit/Totalkredit.
I forbindelse med aftalerne underskrev klageren en kundekonceptaftale om tilslutning til Nykredit Premium. Aftalen indeholdt bl.a. følgende:
"... Nykredit med det varsel, der fremgår af "Generelle vilkår for Nykredits kundekoncepter" kan ændre Nykredits kundekoncepter og dermed vilkårene herfor, og at dette i så fald kan få betydning for de produkter, priser, andre fordele og vilkår i øvrigt, der måtte være gældende ...
Ændringer i Nykredits kundekoncepter
... Nykredit kan ændre priser og indføre nye priser i Nykredits kundekoncepter efter de regler og med det varsel, der gælder i Nykredit Banks almindelige forretningsbetingelser for privatkunder. ...
... Øvrige vilkår
... Nykredit kan med 3 måneders varsel opsige Nykredits kundekoncepter. ...
Adgang til Nykredit Premium tilbydes alene på baggrund af en individuel vurdering, og er betinget af et engagement på minimum 1.000.000 kr. hos kunden eller i husstanden. ..."
Ved et brev af 2. marts 2015 til klageren oplyste banken, at den med virkning fra den 8. juni 2015 indførte et nyt kundeprogram med kundekategorierne BoligBank, BoligBank 360 og BoligBank 365, og at kundekategorien ”Premium” samtidig ville ophøre. Klageren ville herefter være kategoriseret som en såkaldt BoligBank 360 kunde. Af brevet fremgik, at produkter og priser ville blive ændret i forbindelse med det nye kundeprogram. Med brevet fulgte rente- og prisoversigter, der bl.a. viste, at renten på klagerens lån ville stige fra 2,5 % p.a. til 4,75 % p.a., og at renten på klagerens kredit ville stige fra 3,5 % p.a. til 5,75 % p.a. Endvidere fremgik, at ydelsen på lånet ville blive sat op med henblik på at bibeholde løbetiden. Klageren har oplyst, at han ikke var opmærksom på brevet.
I marts 2015 købte klageren lejligheden i Spanien. Klageren har oplyst, at han i den forbindelse havde to møder med sin rådgiver i banken.
Af bankens prisliste pr. den 1. april 2015 fremgik, at rentesatsen for produktet boliglån indenfor 80 % af boligens værdi udgjorde 4,75 % p.a. for BoligBank 360 kunder og 4,00 % p.a. for BoligBank 365 kunder, samt at rentesatsen for produktet friværdikonto med belåningsprocent indenfor 100 % af boligens værdi udgjorde 5,75 % p.a. for BoligBank 360 kunder og 4,50 % p.a. for BoligBank 365 kunder.
Klageren har oplyst, at han først blev opmærksom på rentestigningerne i september 2015. Klageren rejste herefter indsigelse mod renteforhøjelserne. I et brev til klageren af 6. november 2015 afviste banken indsigelsen og oplyste, at ca. 3 % af bankens kunder havde fået dårligere priser i det nye kundeprogram. Banken tilbød endvidere kulancemæssigt at godtgøre klageren engangsomkostningerne ved indfrielse af lånet hos banken, hvis klageren valgte at optage et realkreditlån i Spanien, som efter det oplyste var forbundet med årlige omkostninger på ca. 3 %. Klageren fastholdt sine indsigelser og henviste til Ankenævnets afgørelse i sag 110/2015. I mails af 11. og 14. april 2016 til klageren anførte banken bl.a.:
”… Ligger du inde med korrespondance e.l. fra 2014 (eller senere) som indikerer hvad der ligger til grund for de favør renter, som vi tilbød jer? …”
”… I jeres sag har Nykredit oprindeligt fastsat nogle fordelagtige rentesatser, men de er ikke baseret på en individuel aftale med jer om særlige vilkår. Afgørelsen omhandler derfor en anden situation. …”
Parternes påstande
Den 19. april 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal frafalde den varslede rentestigning og nedskrive gælden med det for meget opkrævede.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han fik favorable rentevilkår med en rente, der skulle ligge tæt op ad en realkreditrente. I drøftelserne med banken forud for optagelsen af lånet og kreditten fremhævede han, at det var nødvendigt, at rentevilkårene kunne matche et realkreditlån. Han fik en individuel aftale med banken om lånet og kreditten, netop på baggrund af dette ønske, præcis som anbefalet af Nykredit i Spanien. Årsagen til, at han valgte at blive kunde i Nykredit Bank og at skifte pengeinstitut og realkreditinstitut til Nykredit, var det særlige, fordelagtige tilbud, som han fik efter forhandling med banken. Det var en betingelse for banken, at han både skiftede pengeinstitut og realkreditinstitut med deraf følgende omkostninger. Korrespondancen fra august 2014, herunder bemærkningen om en ”attraktiv løsning” dokumenterer, at der var tale om en individuel aftale. Banken har ikke kunne fremlægge dokumentation for, at der ikke var tale om en individuel aftale. Banken har bevisbyrden for dette.
Det fremgår tydeligt af de tilbudte rentesatser, at der var tale om en individuel aftale.
Banken kan ikke have en sproglig formulering, der ved introduktion for nye kunder betyder et individuelt tilbud, og når så tilbuddet er accepteret, betyder formuleringen, at der ikke er indgået en individuel aftale. For ham betød formuleringen ”en attraktiv løsning for jer”, at banken tog et individuelt hensyn til ham, især da han var en potentiel ny kunde.
Han spurgte til den variable rente på mødet den 11. september 2014, og hvor stor en risiko der var for voldsomme rentestigninger på 2-4 procentpoint. Banken svarede, at der ikke var noget tegn på, at renten i Europa ville stige meget i de førstkommende år, men at der altid var en risiko for rentestigninger på nogle tiendedele procent. Banken oplyste intet om, at den kort tid efter ville indføre et nyt kunde program og i den forbindelse forhøje renten.
Heller ikke i forbindelse med købet i marts 2015, hvor han fik overført 80.000 euro til sin bank i Spanien, blev han orienteret om det nye kundeprogram.
Det nye kundeprogram udgør ikke en reel forretningsmæssig grund til at forhøje renterne på hans lån. Der er ikke sket ændringer i det generelle renteniveau eller i hans kundeforhold eller andre forhold, der blev lagt til grund for fastsættelse af renten, der kan begrunde en sådan stigning.
Nykredit Bank har anført, at ændringen af renten på aftalerne skete i overensstemmelse med aftalegrundlaget, hvorefter ”rente og omkostninger er variable”, og hvorefter banken kunne ændre rentevilkår på sine udlånsprodukter, hvis ”Nykredit Bank ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau”.
Banken var berettiget til at ændre sit kundeprogram, som det skete ved indførelsen af BoligBank. Bankens nye kundeprogram medførte nye vilkår for privatkunderne generelt. Ændringen skete på ens vilkår for alle bankens privatkunder.
Der var tale om ændringer af generel karakter, som var begrundet i forretningsmæssige grunde. Det er således ikke et krav, at der skulle være sket ændringer i klagerens forretningsmæssige omfang med banken.
Der var ikke tale om, at klageren og banken havde indgået en individuel renteaftale. På daværende tidspunkt opererede banken ikke med ens priser for bestemte kategorier af kunder, så alle kunders rentesatser var i realiteten individuelt fastsat i henhold til de for Nykredit på tidspunktet gældende priser. Dette medførte ikke, at banken ikke kunne foretage en renteændring i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Det bestrides således, at rentefastsættelsen var udtryk for en individuel aftale med klageren om, at han skulle have særlige vilkår, der medførte, at renten ikke kunne ændres i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Banken har ikke på nogen måde tilsikret klageren en fast rentesats i en bestemt periode. Det bestrides endvidere, at banken har bevisbyrden med hensyn til, om der er indgået en individuel aftale. Klageren påberåber sig en individuel aftale, og det er derfor klageren, som må fremlægge dokumentation for denne påstand. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der var tale om, en individuel aftale. Formuleringen ”en attraktiv helhedsløsning til jer” indebærer ikke, at der er indgået en sådan individuel aftale, som tilsidesætter de for aftalerne gældende vilkår.
Vilkårene for Nykredits kundekoncepter underbygger, at bankens rentefastsættelse ikke var udtryk for en individuel aftale med klageren om, at han skulle have særlige vilkår, der medførte, at rentesatsen ikke kunne ændres i overensstemmelse med aftalegrundlaget.
Rentespændet anvendes, da prisoplysningsbekendtgørelsen stiller krav herom. At klageren lå udenfor prisoplysningsbekendtgørelsens angivne rentespænd er ikke et for, at der blev indgået en individuel aftale med klageren, hvor rentesatserne ikke kunne ændres i overensstemmelse med, hvad der var anført i klagerens låneaftale, kreditaftale og konceptaftale.
På tidspunktet for aftalens indgåelse var bankens kundeprogram ikke offentliggjort, hvorfor bankens rådgivende medarbejder ikke var orienteret om kundeprogrammets indhold. Kundeprogrammet kunne således ikke indgå i rådgivningen af klageren.
Ankenævnets bemærkninger
I september 2014 indgik klageren en aftale med Nykredit Bank om et boliglån på 500.000 kr. med en variabel rente på for tiden 2,5 % p.a. samt en kredit på 700.000 kr. (friværdikonto) med en variabel rente på for tiden 3,5 % p.a. Klageren blev i forbindelse hermed indplaceret som en såkaldt Premiumkunde. Bankens daværende rentespænd for Premiumkunder udgjorde for lån og kreditter af en type og belåningsprocent som klagerens henholdsvis 2,75 % - 5,25 % p.a. og 5,75 % - 9 % p.a.
Ankenævnet finder, at Nykredit Bank var berettiget til som sket med virkning fra den 8. juni 2015 at ændre sit kundeprogram med den konsekvens, at klageren, der hidtil havde været kategoriseret som såkaldt Premium kunde, i stedet blev kategoriseret som såkaldt BoligBank 360 kunde.
Ændringen af kundeprogrammet medførte, at renten på klagerens lån steg fra 2,5 % p.a. til 4,75 % p.a., og at renten på klagerens kredit steg fra 3,5 % p.a. til 5,75 % p.a. Ændringen af kundeprogrammet medførte, at standardrentesatsen for de tidligere Premium kunder med boliglån svarende til klagerens i nederste del af rentespændet steg fra 2,75 % til 4,75 % p.a. Ændringen af kundeprogrammet medførte i sig selv ingen ændring af standardrentesatsen for de tidligere Premium kunder med kreditter svarende til klagerens i den nederste del af rentespændet.
I e-mail til klageren af 13. august 2014 havde banken anført, at en friværdikonto med en attraktiv rente kunne være et godt alternativ til et realkreditlån, og at banken som aftalt ville se på muligheden for en attraktiv helhedsløsning til klageren. Klageren opnåede ved lånets og kredittens etablering i september 2014 en rentefavør i forhold til den nederste del af bankens daværende rentespænd på henholdsvis 0,25 procentpoint på lånet og 2,25 procentpoint på kreditten. Ankenævnet finder på baggrund heraf, at klagerens rentevilkår var eller må sidestilles med en individuel aftale om en favørrente. Der foreligger ikke oplysninger om væsentlige ændringer i klagerens individuelle forhold, der eventuelt ville kunne danne grundlag for en renteforhøjelse med tre måneders varsel ifølge de Almindelige bestemmelser for lån og kreditter. En eventuel renteforhøjelse på grundlag af den nævnte bestemmelse må endvidere forudsætte, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, hvilke forhold der individuelt blev lagt til grund ved den oprindelige fastsættelse af rentevilkåret.
Ankenævnet finder herefter, at Nykredit Bank ikke har været berettiget til som sket pr. den 8. juni 2015 at forhøje rentesatserne på klagerens lån og kredit i banken.
Ankenævnets afgørelse
Nykredit Bank skal inden 30 dage frafalde renteforhøjelserne på klagerens boliglån og kredit, som blev gennemført den 8. juni 2015, og regulere restgælden på lånet og kreditten i overensstemmelse hermed.
Klageren får klagegebyret tilbage.