Spørgsmål om ansvar grundet manglende igangsætning af omprioritering.
| Sagsnummer: | 89/1997 |
| Dato: | 18-09-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar grundet manglende igangsætning af omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I efteråret 1993 rettede klageren henvendelse til indklagedes Mozarts Plads afdeling med henblik på omprioritering af klagerens ejerlejlighed og sommerhus.
Klagerens engagement med indklagede bestod på dette tidspunkt bl.a. af to pantebrevslån med pant i henholdsvis ejerlejligheden og sommerhuset begge med særlige indfrielsesvilkår. Ingen af ejendommene var behæftede med realkreditlån.
Klageren har oplyst, at han forelagde indklagede sit ønske om omprioritering og meddelte alle relevante oplysninger med anmodning om, at der igangsattes en omprioritering. I januar 1994 rykkede han for svar, og indklagede foreslog, at omprioritering kunne ske enten ved optagelse af realkreditlån eller gennem banklån. Herefter steg renten, og han rykkede på ny. Indklagede mente, at renten ville falde igen og bad ham have "is i maven" samt tage beslutning om, hvilken løsningsmodel han foretrak, samt hvorvidt han ønskede at sælge den ene af ejendommene, idet indklagede mente, at han ikke havde råd til at beholde begge ejendomme. Da der i sommeren 1994 fortsat ikke var foretaget nogen omprioritering, henvendte han sig til advokat, der straks søgte realkreditlån i begge ejendomme til indfrielse af de eksisterende lån i ejendommene.
Indklagede har oplyst, at der i perioden november 1993 til sommeren 1994 var en løbende dialog mellem klageren og indklagede vedrørende klagerens fremtidige totaløkonomi. Klageren og dennes ægtefælle var på daværende tidspunkt henholdsvis 67 og 66 år. Deres indkomster var beskedne, og ægtefællerne havde oparbejdet en gæld til indklagede i størrelsesordenen 420.000 kr. Familien havde ingen pensionsordning af nævneværdig betydning. På grund af familiens økonomi og udsigten til en reduktion af indkomsterne var indklagede under de løbende drøftelser tvivlende over for tanken om at gennemføre en omprioritering. Konklusionen af indklagedes overvejelser var, at klageren enten burde sælge sommerhuset eller ejerlejligheden og i videst muligt omfang indfri gæld. Herefter kunne en eventuel restgæld omlægges til et realkreditlån med lang løbetid. Klageren var enig i denne konklusion og meddelte, at der var truffet aftale med en bekendt om salg af sommerhuset to år senere. I forsommeren 1994 aftaltes det herefter, at indklagede skulle søge optaget et 20-årigt realkreditlån i sommerhuset som et fremskudt ejerskiftelån. Den interne bevillingsprocedure blev gennemført, men inden afslutningen modtog indklagede meddelelse om, at sagen var overgivet til klagerens advokat.
I august 1994 gennemførte klageren med bistand fra sin advokat en omprioritering af sommerhuset og ejerlejligheden. Indklagedes Enghave afdeling forestod ekspeditionerne heraf.
I november 1995 fremsatte klageren gennem sin advokat krav om erstatning begrundet i, at indklagede ikke i foråret 1994 havde foretaget en omprioritering af klagerens ejendom. Dette havde medført et tab som følge af, at omprioriteringen blev gennemført på et senere tidspunkt, hvor renten var steget. Indklagede afviste kravet.
Klageren har den 26. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede burde have forestået omprioriteringen bedst muligt og hurtigst muligt. Han havde ikke forudsætninger for at forstå indklagedes forslag, hvilket indklagede var bekendt med. På det tidspunkt, hvor han henvendte sig, kunne han klare begge ejendomme, men ønskede at opnå en besparelse gennem omprioritering, således at der kun var ét realkreditlån i hver ejendom og ingen banklån. Han ønskede ikke at sælge men opnå en øjeblikkelig besparelse. Den ene ejendom kunne afhændes senere, når han skulle gå på pension. En omprioritering var ikke til hinder for et senere salg. Han følte sig stærkt presset af indklagede til at beslutte sig for et salg af sommerhuset uden dog at kunne forstå årsagen hertil, da han hidtil havde kunnet klare begge ejendomme. Indklagede burde have indset, at der er tale om en kunde, der ikke havde kendskab til den finansielle verden og nødvendigvis måtte sætte sin fulde tillid til indklagedes rådgivning. Indklagedes rådgivning bærer mere præg af egen fortjeneste end uvildig rådgivning. Hans erstatningskrav er på 245.040 kr., idet der fra dette beløb skal trækkes den bedre kurs, hvortil indfrielsen af de højt forrentede lån til indklagede skete.
Indklagede har anført, at indklagede ikke har begået fejl eller forsømmelse i forbindelse med rådgivningen eller ekspeditionen af klagerens omprioriteringssag. Når sagen trak ud, skyldtes det udelukkende, at klageren havde svært ved at træffe den efter indklagedes opfattelse nødvendige beslutning.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren henvendte sig i efteråret 1993 til indklagedes Mozarts Plads afdeling med henblik på at omprioritere sin ejerlejlighed og sit sommerhus. I tiden indtil sommeren 1994 fandt der jævnligt drøftelser sted mellem klageren og afdelingen om hensigtsmæssigheden af en omprioritering set i forhold til et salg af f.eks. sommerhuset, idet familiens fremtidige økonomi også indgik i overvejelserne.
Det er ikke godtgjort, at klageren traf nogen endelig beslutning om at gennemføre en omprioritering, mens sagen behandledes i indklagedes Mozart Plads afdeling. Der findes endvidere ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning af klageren var mangelfuld. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede et erstatningsansvar som følge af, at en omprioritering ikke blev foretaget i foråret 1994.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.