Spørgsmål om erstatningsansvar for rådgivning i forbindelse med gruppeulykkesforsikring. Invaliditet/erhvervsevnetab.
| Sagsnummer: | 291/2004 |
| Dato: | 22-03-2005 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Forsikring - gruppeforsikring
Forsikring - låneforsikring Forsikring - rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for rådgivning i forbindelse med gruppeulykkesforsikring. Invaliditet/erhvervsevnetab. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med rådgivning om en af klageren tegnet gruppeulykkesforsikring.
Sagens omstændigheder.
I tilknytning til et lån hos indklagede blev klageren på et ikke oplyst tidspunkt tilmeldt indklagedes gruppeulykkesforsikring i et forsikringsselskab.
Af "Kortfattede regler" for forsikringen gældende i 1992 fremgår bl.a.:
"FÆLLES BESTEMMELSER
For lån med SDS-Sikring gælder FG's forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring ved dødsfald, og TRYG's almindelige forsikringsbetingelser for gruppeulykkesforsikring ved invaliditet, medmindre disse er fraveget i aftalen.[…]Detaljerede forsikringsbestemmelser kan rekvireres hos TRYG Forsikring og Forenede Gruppeliv.[...]Nedenstående regler gælder specielt for gruppeulykkesordningen.
Forsikringens omfang
Forsikringen dækker hvis et ulykkestilfælde medfører varig invaliditet på minimum 50%."
Af de almindelige forsikringsbetingelser gældende i 1992 fremgår bl.a.:
"05 Erstatning ved invaliditet
05.10 | Hvis et ulykkestilfælde, der er dækket af forsikringen, bevirker at den forsikrede bliver invalideret 50% eller mere betaler selskabet forsikringsydelsen. |
[…] | |
05.30 | Invaliditeten fastsættes uden hensyn til den forsikredes erhverv efter den medicinske invaliditet på grundlag af de lægelige oplysninger og arbejdsskadeforsikringens mentabel. |
I 1992 kom klageren til skade ved en ulykke.
Den 15. februar 1996 blev klageren tilkendt førtidspension.
Den 4. april 1996 vurderede Arbejdsskadestyrelsen klagerens erhvervsevnetab til 65%.
Den 30. september 1996 blev erhvervsevnetabsprocenten af Den Sociale Ankestyrelse nedsat til 50.
Gruppeulykkesforsikringen fremgår af pensions- og forsikringsoversigter, som årligt er blevet fremsendt til klageren. Af årsoversigterne for 1996 - 2000 fremgår følgende om dækningen i henhold til gruppeulykkesforsikringen:
"Er din méngrad mindst 50% som følge af et ulykkestilfælde, udbetales et engangsbeløb på | […] kr." |
Af årsoversigten pr. 31. december 2001 fremgår:
"Tryg Pension har valgt at udvide dækningen pr. 1. juli 2000. Hvis du herefter varigt har fået nedsat din erhvervsevne i ethvert erhverv med mindst 50% som følge af et ulykketilfælde, udbetales et engangsbeløb på | 333.000 kr." |
Af årsoversigterne for 2002 og 2003 fremgår:
"Får du varigt nedsat din erhvervsevne i ethvert erhverv med mindst 50% som følge af et ulykkestilfælde, udbetales et engangsbeløb på | […] kr." |
I 2003 afviste forsikringsselskabet at udbetale forsikringssummen. Ved skrivelse af 25. april 2003 meddelte forsikringsselskabet, at "sagen er behandlet ud fra de tidsmæssige fakta vi er blevet gjort bekendt med i forbindelse med den indsendte skadeanmeldelse, hvorfor vi må henvise Dem til [indklagede] og deres rådgivningsansvar."
Ved skrivelse af 1. juli 2003 afviste indklagede et eventuelt erstatningsansvar.
Parternes påstande.
Den 28. oktober 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af fejlagtig rådgivning bør betale en erstatning svarende til forsikringssummen med tillæg af renter.
Da hendes erhvervsevne som følge af ulykken blev nedsat med 50%, kunne hun berettiget forvente, at forsikringssummen kom til udbetaling. Af de kortfattede regler, som var de eneste regler, hun fik udleveret i forbindelse med tegningen af forsikringen, fremgår, at forsikringen ville blive udbetalt ved varig invaliditet på mindst 50%. Formålet med forsikringen var, at den skulle dække hendes lån, hvis hun mistede evnen til at tjene penge. Hun har ved ulykken pådraget dig en varig invaliditet på 50%, der betyder, at hun ikke kan arbejde. Ifølge reglerne for forsikringen skulle forsikringssummen derfor komme til udbetaling.
De af indklagede fremlagte mere uddybende betingelser er sagen uvedkommende, idet disse ikke blev udleveret.
Hun modtog ingen oversigt over pensions- og forsikringsforhold før 1996.
Indklagede har bibragt hende en berettiget forventning om, at forsikringen dækkede ved varig 50% invaliditet, og indklagede bør betale en erstatning svarende til forsikringssummen.
Hendes ægtefælle henvendte sig på hendes vegne til indklagede om ulykken, som efter deres opfattelse var dækket af forsikringen. Ægtefællen blev afvist af indklagedes medarbejder med ordene: "Du kan ligeså godt opgive det, der er ikke noget af komme efter". Ulykken blev derfor ikke anmeldt til forsikringen.
Indklagede har anført, at klageren ved tegningen af forsikringen fik udleveret såvel de kortfattede regler som de almindelige forretningsbetingelser for gruppeulykkesforsikringen. Det fremgår tydeligt, at forsikringen ikke dækker tab af erhvervsevne, men alene skader som følge af ulykke, der indebærer en méngrad på minimum 50%. Efter det oplyste har klagerens méngrad ikke været vurderet til 50% eller mere på noget tidspunkt.
Forsikringen blev først pr. den 1. juli 2000 udvidet til også at dække tab af erhvervsevne på minimum 50%.
Det bestrides, at klageren er blevet rådet til at undlade at anmelde sin skade til forsikringsselskabet. Tværtimod blev klageren netop henvist til forsikringsselskabet.
Såfremt klageren var blevet rådgivet til at undlade at anmelde skaden, har klageren ikke lidt noget tab herved, idet hun ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalt forsikringssummen.
Forsikringsselskabet har afvist at udbetale forsikringssummen alene på baggrund af "de tidsmæssige fakta" og har således ikke foretaget en egentlig vurdering af, om skaden er dækningsberettiget.
Det mulige tab, som klageren mener at have lidt ved, at hendes eventuelle krav på dækning nu er forældet, jf. forsikringsaftalelovens § 29, er ikke en påregnelig følge af indklagedes rådgivning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter de "Kortfattede regler", som klageren fik udleveret ved tegningen af forsikringen, dækker ulykkesforsikringen, "hvis et ulykkestilfælde medfører varig invaliditet på minimum 50%". Af de almindelige forsikringsbetingelser, som de "Kortfattede regler" henviser til, fremgår, at der med "invaliditet" sigtes til den medicinske invaliditet (méngrad), hvilket også sprogligt er den mest nærliggende forståelse. Det er ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder i forbindelse med tegningen af forsikringen gav urigtige eller misvisende oplysninger vedrørende forståelsen af udtrykket "varig invaliditet på minimum 50%", og der er ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar alene som følge af, at medarbejderen ikke præciserede, at der sigtedes til den medicinske invaliditet og ikke til erhvervsevnetabet.
Det er heller ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder efter ulykken gav klagerens ægtefælle urigtige oplysninger vedrørende forsikringsdækningen. I øvrigt måtte klageren indse, at spørgsmålet om forsikringsdækning måtte forelægges for forsikringsselskabet.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.